- Vi har forsøgt at bevare det gamle... Hov, den lampe lyser da ikke. Jeg henter lige en ny pære, siger Martin Haaning, inden han stikker afsted efter noget mere lys.

Selvfølgelig, det er han jo nødt til. Der er ikke andre til at fikse den slags, og lige om lidt rykker et par ind i den lille lejlighed, og så skal der naturligvis gang i lamperne.

- Så er der lys igen, siger Martin Haaning, der kan gøre sin sætning om at bevare det gamle færdig.

For det er nemlig en ret væsentlig pointe.

Hørhavegården Bed and Breakfast, som Martin Haaning driver med sin kone, Susanne, er nemlig en idyllisk perle midt inde i Marselisborg Skoven.

Og uden de gamle mursten, det originale bindingsværk og stenbelægningen i indkørslen, så går charmen lidt tabt.

- Derfor var det også vigtigt for os, da vi renoverede det, at vi genbrugte alt det, der kunne genbruges. Så vi pillede det hele ned og byggede det op igen med mange af de samme mursten og det samme materiale.

Hver en sten er vendt, og gården er bygget op på ny. Den stod færdig i slutningen af 2018 og byder på fire lejligheder i forskellige størrelser.

Men når nu man driver et bed and breakfast, er det jo ikke nok bare at skifte en pære i ny og næ.

Der skal, som titlen på fænomenet afslører, også laves morgenmad til gæsterne. Hver eneste dag.

Her står den på friskbagt brød og pandekager, hvis der er børn og barnlige sjæle blandt de overnattende.

Det står Martin Haaning også for. Det er også ham, der gør rent i lejlighederne, vasker sengetøj, byder gæster velkommen og siger pænt farvel, når de tjekker ud.

- Susanne er skolelærer på fuldtid, så der er kun mig her, og det er mit fuldtidsarbejde. Men jeg savner egentlig ikke at have kollegaer. Jeg snakker jo med gæsterne, som tit er nogle, der kommer igen, og på den måde skaber man en form for venskabeligt bånd til dem, siger han.

Der er tidspunkter med fuld fart på, hvor han skal nå en masse, og så er der øjeblikke, hvor han kan sætte sig med sin Pepsi Max og sin frokost og nyde roen. Den eneste lyd er kålen, der knaser, og kaffemaskinen, der småbrummer.

- Det er helt fantastisk bare at være sin egen chef. Jeg kan bruge god tid på at spise frokost eller tage en tur i skoven, når jeg vil. Det nyder jeg virkelig.

Hørhavegården er ikke kun en del familien Haanings levebrød. Det er også der, de bor.

De rykkede ind 1. december 2015. På det tidspunkt havde gården været ubeboet i tre år.

Dem med god hukommelse kan huske, at Moder Jord viste tænder den decemberdag, og det kunne mærkes i den gamle bygning.

- Det stormede helt vildt, og det oplever man altså på en anden måde herude i skoven, og så i et gammelt hus fra 1776. Susanne tog vores datter på tre måneder med ind under spisebordet og sov der, fordi hun var bange for, at loftet ville falde sammen, siger Martin Haaning.

Han var dog ikke så bekymret. Bygningen havde trods alt holdt ud i regn og rusk i små 250 år, så mon ikke, at det også gik denne gang, tænkte han.

Det gjorde det heldigvis. Men da Martin Haaning kiggede ud i haven dagen efter, fik han alligevel en lille klump i halsen.

- Der stod et stort, flot birketræ, som jeg var helt vildt med, men det var væltet. Heldigvis var det væltet i modsatte retning af huset. Men efter den nat kunne man da godt stå at tænke på, hvad det lige var, vi havde rodet os ud i.

Der ventede et gevaldigt renoveringsarbejde. Ikke på grund af stormen, men fordi gården bare var gammel. Den var lige til at bo i, men så heller ikke mere end det.

Gulvet var dårligt, loftet det samme, og indeklimaet var heller ikke værd at skrive hjem om.

- Vi vidste, at det helle skulle rives ned og bygges op igen, og efter cirka et år kunne vi flytte ind i den gamle stald, som nu er vores bolig. Og så kunne vi gå i gang med at renovere resten, som i dag er de lejligheder, vi lejer ud, siger Martin Haaning.

Alt det hårde arbejde er nu et overstået kapitel.

Med stor hjælp fra deres fædre har Martin og Susanne Haaning nu et gennemrenoveret lille hotel, som bliver flittigt besøgt.

Martin Haanings forsigtige gæt er, at belægningen ved Hørhavegården ligger på den rigtige side af gennemsnittet for overnatningssteder i Aarhus.

- Det er alle mulige forskellige typer gæster, vi har. Unge par fra byen, der lige cykler herud for en enkelt nat, familier der holder ferie, og folk der måske bor i København, men skal arbejde i Aarhus i nogle dage. Så vi har en rigtig fin forretning.

Hørhavegården er skovens og områdets ældste gård. Det er en del af charmen ved den, men det er også lidt af et ansvar at være dem, der driver den.

Men der er blevet taget godt imod familien Haaning.

- Vi har fået mange gode tilkendegivelser fra lokale, der har leget her som børn, og som er glade for at se, at gården er blevet sat i stand. Så jeg synes godt, man kan mærke, at gården er vigtig for området.

I starten var der dog også nogle af de lokale højbjerggensere, der rynkede lidt på næsen over, at bindingsværket på gårdens ydre ikke var malet i den gængse sorte farve. Det var i stedet blevet grøn.

- Men det tror jeg faktisk også, at de fleste har vænnet sig til, griner Martin Haaning.

Det var en længe ventet mulighed, der bød sig, da Hørhavegården blev sat til salg.

Martin og Susanne Haaning havde i længere tid kigget efter det perfekte sted at starte et bed and breakfast.

- Vi havde bare lyst til at have vores eget sted og til at prøve noget nyt, siger Martin Haaning, der ligesom sin kone er uddannet skolelærer.

Det fik de, og nu er spørgsmålet så, om iværksættertrangen kan tøjles, eller om der er nye projekter under opsejling.

- Det er jo ikke så skalerbart, som det jo ellers skal være, hvis man skal være moderne, men vi har ikke noget behov for at tjene en masse penge på det. Vi nyder bare at have stedet, og vi nyder at bo her.

Det betyder dog ikke, at der ikke er udvikling på tapetet.

- Vi har i lang tid været i god og konstruktiv dialog med kommunen om den gamle kampstensruin, der ligger på den anden side af vejen. Den har vi nogle planer med, men vi må se, hvad det ender med, siger Martin Haaning.

Der skulle lige pludselig tænkes hurtigt. Og der skulle handles endnu hurtigere.

HMF’s afdeling i Galten stod i flammer, og 100 medarbejdere kunne se deres arbejdsplads gå op i røg.

Men det blev ikke til fridage for nogle af de ansatte på fabrikken i Galten. For der blev både tænkt og handlet hurtigt.

- Mens det brændte, satte vi et møde op, hvor vi også fik fat i underleverandører og fik koordineret, hvad der kunne og skulle reddes, og hvordan vi kunne sætte en midlertidig fabrik op, siger Jens Seehusen Christensen, direktør i virksomheden, som har hovedsæde på Oddervej i Højbjerg.

Heldigvis var det kun produktionsbygningen i Galten, der brændte. Opbygnings- og serviceværkstedet gik fri af flammerne, og så blev bygningen ellers tømt, så der var plads til det overlevende inventar fra den brændende bygning.

- Vores førsteprioritet var at holde kranfabrikken i Højbjerg kørende. Det, vi har rykket ud fra den overlevende bygning, skal vi så have flyttet til et andet sted. Men på en uge har vi banket en midlertidig fabrik op. Det, var der vist ikke nogen, der troede på, kunne lade sig gøre, siger Jens Seehusen Christensen.

Det er en af de mest brugte og efterhånden slidte klicheer at sige, at man rykker sammen i bussen, når modgangen er størst.

Alligevel mener direktøren i Højbjerg-virksomheden, at den er på sin plads her godt en uge efter branden.

For alle de ansatte har virkelig stået sammen, fortæller Jens Seehusen Christensen. Det er også derfor, virksomheden indtil videre er lykkes med at komme igennem branden uden store ar.

- Der har været folk på arbejde 24/7. Vi har haft medarbejdere, der mere eller mindre har sovet ved fabrikken i Galten for at sikre, at alt er blevet koordineret og ordnet så hurtigt som muligt. Det er virkelig en imponerende indsats, medarbejderne har ydet, og jeg er meget stolt af dem.

Direktøren sammenligner branden med Christian Eriksens kollaps i EM-kampen i Parken tidligere på året.

- Herrelandsholdet stod sammen i katastrofen og fik tingene til at ske. Det er det samme her, og det er virkelig en fed følelse at være en del af, siger han.

Indtil nu har det ikke påvirket forretningen og leverancen af kraner. Det kommer det heller ikke til, vurderer Jens Seehusen Christensen.

Men det betyder ikke, at HMF slet ikke kommer til at kunne se branden i regnskabet.

- Vi har fået nyt værktøj leveret fra hele verden, og det har selvfølgelig kostet lidt. Men for os har det handlet om at komme op at køre igen så hurtigt som muligt. Det ligger ikke til vores natur bare at lægge os ned.

Det er lidt over en uge siden, fabrikken i Galten brændte helt ned. Det, der blev pillet ud af den uskadte bygning, skal der nu findes plads til et andet sted. Det er næste skridt på Jens Seehusen Christensens to do-liste.

- Nu skal vi lige have overstået alle bump på vejen, og så kommer vi til det punkt.

Og hvem ved, måske direktøren også får lov til at få sin nattesøvn tilbage igen.

- Det er i hvert fald ikke blevet til mange timers søvn siden branden. Det har været nogle lange og hårde dage, men jeg er simpelthen bare så glad for den måde, medarbejderne har håndteret det på. Det er så sejt, siger han.

Coronaen er tilbage, fristes man til at sige.

Men virussen har jo aldrig været helt væk, selvom det i en periode ikke har fyldt ret meget i bevidstheden.

Men nu er antallet af smittede ved at være oppe på et niveau, som vi kender det fra før den store udrulning af vaccinerne.

Det er den også i 8270 Højbjerg.

I alt er der 19 smittede for de seneste syv dage, og de fordeler sig med 12 i Skåde Sogn og syv i Holme Sogn. Det viser fredagens tal fra Statens Serum Institut.

Det giver et incidenstal på 114 i Skåde Sogn og 68 i Holme Sogn. Det placerer Holme Sogn nogenlunde i midten af tabellen for de aarhusianske kommuner, mens Skåde Sogn ligger i den dårligste halvdel.

Der er dog stadig et pænt stykke op til Tiset og Harlev Sogne, som topper listen med incidenstal på over 300.

Man kan ikke klandre højbjerggenserne for ikke at have været positive overfor vaccinerne.

I Holme Sogn har 88 procent fået begge stik, mens 90 procent i Skåde Sogn kan glæde sig over at være færdigvaccinerede.

Alligevel har virussen altså fundet vej til sognene. Sådan er det også i resten af landet.

Fredag var der 2.251 smittede på landsplan.