Der er kommet andre boller på suppen ved både Ørnereden og Moesgaard Strand.

Det vil enhver, der har besøgt spisestederne på de to lokationer, kunne skrive under på.

I strandkiosken ved Moesgård Strand er det Sebastian Kromann, der nu er ved at gøre status på den første højsæson ved roret.

- Vi havde en sindssyg travl start, og det blæste derud af. Så kom vi til juli og august, hvor vi var virkelig hårdt ramt af vejret, siger han.

Alt i alt har det dog været en god start for den nye Moesgaard Strandkiosk trods det til tider tvivlsomme vejr, lyder det fra forpagteren.

Nogenlunde samme facit kommer Stephanie Fischer frem til. Hun står bag Fischers ved Ørnereden, hvor højsæsonen også er ovre.

- Det har været godt. Folk har været glade for vores koncept, og der har været god trafik, siger hun.

De to spisesteder, eller ishuse om man vil, har ikke som sådan noget med hinanden at gøre, men de to restauratører har åbnet deres steder efter lignende opskrifter. Et stort fokus på gode råvarer, kvalitet og simple menukort. Samtidig er der kastet penge, tid og energi i at få stederne shinet op.

De overtog nøglerne til hver deres sted, efter den tidligere forpagter af alle de århusianske ishuse gik konkurs.

Det lyder jo meget godt med gang i både den ene og den anden biks, opgradering af bygningerne og nyt inventar.

Både Stephanie Fischer og Sebastian Kromann tror også på, at fremtiden er lys for de to ishuse. Men det er slet ikke sikkert, at de får mulighed for at blive hængende og være en del af den potentielt lyse fremtid.

De står med kontrakter, der gælder frem til 31. december. Hvad der så skal ske, er uvist.

Fischers og Moesgaard Strandkiosk er en del af i alt 11 ishuse i Aarhus Kommune. Fælles for dem alle er, at der ikke er noget i kalenderen for 2024. Ingen ved, hvem der skal stå bag disken i nogen af de 11 ishuse efter nytår.

Faktisk er det også usikkert, om der overhovedet skal være 11 ishuse i Aarhus Kommune, når 2023 bliver til 2024.

Aarhus Kommune ejer selv tre af de 11 ishuse. Unilever ejer de sidste otte. Samtidig er det Unilever, der står for forpagtningen af samtlige ishuse. Unilever har videreforpagtet ishusene til en række selvstændige, som blandt andet Stephanie Fischer og Sebastian Kromann, som er kommet med deres egne koncepter.

De otte ishuse, som Unilever selv ejer, står på kommunalt ejet jord, og i aftalen mellem Aarhus Kommune og Unilever står der, at kommunen kan overtage de otte ishuse, når aftalen udløber til årsskiftet. Kommunen kan også kræve, at ishusene bliver revet ned.

Andy Tomes, der er afdelingsleder for Grønne Områder i Aarhus Kommune, som har ansvaret for ishusene, kan ikke sige noget om, hvor sandsynligt det er, at ishuse skal rives ned.

- Det er det arbejde, vi er i gang med nu. Det bliver en vurdering af kioskerne, deres tilstand, og om det er interessant rent forretningsmæssigt, siger han.

Er det sandsynligt, at nogen af de tre ishuse, som kommunen ejer, bliver revet ned?

- Nej, de er i god stand, og dem har vi helt styr på. Så de bliver ikke pillet ned, siger Andy Tomes.

Det sidste er en god nyhed for Højbjerg. For både ishuset ved Ørnereden og den ved Moesgård Strand er ejet af kommunen. De kommer altså til at fortsætte.

Om det så bliver med de nuværende forpagtere ved roret, må tiden vise.

Begge steder er svaret klart, når de bliver spurgt.

- Vi kommer til at lægge billet ind, og vi har også mange flere visioner om, hvordan vi kan gøre det til et meget finere sted, men det kræver en aftale for de næste mange år, siger Sebastian Kromann.

Han kunne blandt andet godt tænke sig at udvide bygningen, så den i højere grad tiltaler gæsterne i de koldere måneder.

Også i Ørnereden vil Stephanie Fischer gerne fortsætte restauranteventyret på den anden side af nytår.

- Vi kommer til at byde ind på den, men det bliver selvfølgelig ikke for enhver pris. Det skal kunne hænge sammen økonomisk, siger hun.

Der er endnu ikke sat en dato på for, hvornår ishusene endeligt ryger i udbud, men når det sker, går Aarhus Kommune efter, at ishusene bliver fordelt på flere forskellige hænder i modsætning til i dag, hvor det er Unilever, der står for hele puljen.

Selvom man aldrig kan vide sig sikker med det danske vejr, så kan man vist godt tillade sig at kalde højsæsonen for overstået.

Det kan også ses på åbningstiderne i de to ishuse.

- Efter efterårsferien forventer vi, at vi kun holder åbent i weekender og ferier, siger Sebastian Kromann om åbningstiderne hos Moesgaard Strandkiosk.

I Ørnereden er det ikke bare højsæsonen men hele sæsonen, der lakker mod enden. Fischers har sidste åbningsdag den 30. september.

- Vi havde egentlig tænkt at lave noget take away, men når vi ikke blev brugt mere, da det var regnvejr hen over sommeren, så bliver det for stor en kamp i vintermånederne, siger Stephanie Fischer.

Om et par uger kan Fischers i Ørnereden altså ende med at have sidste åbningsdag nogensinde.

- Det er selvfølgelig frustrerende, at vi ikke ved, om det er definitivt, men vi er også forberedte på, at hvis vi ikke får den, så rykker vi tingene ud og starter et andet sted, men det bliver ikke nødvendigvis i Aarhus, siger Stephanie Fischer.

De kendte vilkårene, da de overtog forretningerne, og derfor var det også lidt et sats at gå ind i ishusene fortæller Sebastian Kromann. At bringe nyt inventar og et nyt koncept til bordet, det er ikke uden omkostninger.

- Hvis det ender med, at nogle andre overtager, så har vi brændt fingrene. Man tjener ikke alle startinvesteringerne hjem på et år. Derfor har vi også været nødt til at holde lidt igen. Vi kunne godt have gjort den endnu finere, hvis vi vidste, at vi havde en i længere tid, siger han.

Betingelserne er ganske klare.

Ingen hjemmeboende børn, og du skal have en vis alder. Sådan lyder kriterierne for at kunne flytte ind i de fleste seniorboliger.

Det gjorde de blandt andet på Arresøvej i Risskov, hvor flere af boligerne blev afsat til personer, som opfyldte kriterierne. Seniorer uden hjemmeboende børn.

Men så blev reglerne ændret, og det med alderen og de hjemmeboende børn var ikke længere et krav. Det har skabt utilfredse beboere, skriver Jyllands-Posten.

- Vi er flyttet ind i seniorboliger, fordi vi ikke vil bo med unge mennesker, der fester hele natten, men nu har de ændret reglerne, så der også kan bo unge her. Det er vi meget vrede over, fortæller en beboer til avisen.

Som læser af Skåde-Højbjerg-Holme har det formentlig ikke den store betydning, hvordan lejeboligerne i Risskov fordeles, men problematikken kan hurtigt komme tættere på.

For på Oddervej er et seniorboligprojekt undervejs. Lokalplanen, der muliggør byggeriet af 29 seniorboliger, er godkendt i byrådet, og boligerne kommer inden længe.

Og hvad så, hvis efterspørgslen efter seniorboliger i Højbjerg ikke lever op til forventningerne, ligesom det har været tilfældet i Risskov? Skal man så frygte, at unge mennesker flytter ind?

- Nej, det kan man ikke risikere, lyder det i et skriftligt svar fra Claus Pihlmann, der er en af udviklerne bag projektet på Oddervej.

Seniorboliger på Oddervej bliver til folk, der har rundet de 50 år, og som ikke har hjemmeboende børn. I princippet kunne det dog godt laves om.

Den snak var en del af byrådsdebatten i efteråret sidste år, hvor den nye lokalplan blev vedtaget. Her var flere politikere inde på, om man nu også kan være sikker på, at et seniorbofællesskab også ender med at blive forbeholdt seniorer.

Der blev også spurgt ind til, om kommunen kan gøre noget for at sikre, at der ikke ændres i vedtægterne, men her er svaret fra forvaltningen, at det ikke kan skrives ind i en lokalplan.

”Kommunen har ikke hjemmel til at regulere ejerforhold eller brugerkreds i medfør af planloven, og forholdet kan derfor ikke reguleres i en lokalplan.”

Men der bliver altså ikke pillet ved prædikatet seniorbofælleskab, forsikrer Claus Pihlmann, som gentager sit svar fra før, når han bliver spurgt til, om man kan forestille sig, at vedtægterne bliver ændret, hvis det efter et år viser sig, at efterspørgslen ikke er som forventet.

- Det kan man ikke risikere. Jeg har lavet en aftale med naboerne om, at projektet er forbeholdt seniorer.

Han fortæller samtidig, at han håber på, at projektet står færdigt i sommeren 2025.

Som noget af det sidste inden sommerferien stemte et flertal i byrådet for en udvidelse af Aarhus Havn.

Dermed så det ud til, at det sidste søm var slået i kisten for den sag. Men det sidste hammerslag var ikke mere end lige slået, før modstanderne bebudede, at kampen langt fra var slut, og at der stadig var redskaber tilbage i kassen.

Et af værktøjerne er muligheden for at klage. Det har en række modstandere gjort nu.

”Vi har nu besluttet at indklage Byrådets beslutning om en havneudvidelse til Planklagenævnet”, skriver Foreningen Beskyt Havmiljøet i Danmark på sin facebookside.

Den beslutning virker til at være populær blandt mange.

- Det vælter ind med nye medlemmer, efter vi har annonceret, at vi vil klage, siger formanden for foreningen Svend Erik Kristensen til Skåde-Højbjerg-Holme.

Han fortæller, at det især er processen bag beslutningen, der bliver klaget over.

- Beslutningsgrundlaget hviler på en række rapporter, der er kommet efter høringsperioden, og som borgerne ikke har kunnet forholde sig til, siger han.

Modstanderne nægter at give op, men spørgsmålet er, om løbet er kørt, nu hvor der jo altså er et ganske klart politisk flertal for en udvidelse.

Med en tur i Planklagenævnet er der i hvert fald fokus på sagen igen, og ender det med, at klagerne får medhold, skal planprocessen gå om.

- Så kan politikerne i teorien gennemføre en ny og seriøs høring og så ende med at stemme for præcis det samme igen. Det er en mulighed. Men inden alt det kan være gennemført, nærmer vi os næste kommunalvalg, og der er ikke noget, der tyder på, at borgermodstanden bliver mindre, så det kunne være, at politikerne bliver lidt blødere i knæene, siger Svend Erik Kristensen.

Hos Planklagenævnet lyder det, at en sag som denne i gennemsnit tager syv måneder at få afgjort i nævnet. Men da det er en større omgang, kan det sagtens tage længere tid. Svend Erik Kristensen håber altså, at snakken om havneudvidelse bliver hængende indtil kommunalvalget i 2025.

I første omgang får klagen fra modstanderne ikke den store betydning for Aarhus Havns arbejde med udvidelsen.

- Vi følger fortsat tidsplanen og afventer de sidste myndighedsbehandlinger og godkendelser, fortæller kommunikationschef ved Aarhus Havn, Daniel Møller Jensen, i et skriftligt svar.

Det er en del af charmen ved den landsdækkende pokalturnering, at de største fodboldfisk finder vej til de små, lokale andedamme.

I årets turnering er det IF Lyseng, der har fået en stor fangst på krogen. Lodtrækningen ville nemlig, at FC København venter for Lysengs 3. divisionshold i pokalturneringens tredje runde.

Det er som udgangspunkt det mindst rangerede hold, der får lov til at spille hjemme. Det vil altså sige, at Lyseng kan få besøg af den forsvarende mester af turneringen. Hvis det altså kan lade sig gøre at afvikle kampen i Højbjerg.

For ikke nok med at det bliver en rigtig svær opgave indenfor kridtstregerne, så kan det også blive for stor en mundfuld at få logistikken udenfor banen til at gå op.

Der følger en masse opgaver i forhold til blandt andet sikkerhed med til rollen som hjemmehold. Det har IF Lyseng tidligere håndteret ved pokalkampe mod Hobro og Horsens.

- Men FC København er en anden størrelse at håndtere og der kan være andre krav. Det skal vi have kigget på. Alternativet er at spille i Parken eller at leje Ceres Park, siger Hans Christian Hansen, bestyrelsesformand i IF Lyseng, til Århus Stiftstidende.

- Vi har et møde torsdag, hvor vi vender situationen. Og så håber vi, at DBU kan hjælpe os med at få et overblik over opgaven.

Kampen er endnu ikke fastlagt, men skal spilles i dagene fra 26. til 28. september.