Lyden af tennisbolde, der rammer et bat, er svær at komme udenom.

Det er jo det, det handler om i padel. Ramme bolden, få den over nettet på en måde, så modstanderne ikke kan ramme den.

Når det lykkes, sker det, at et jubelbrøl presser sig på.

Alt det kan naboerne til Højbjerg Tennisklub følge med i. I april sidste år opførte klubben en padelbane, og den er naboerne ufrivilligt tilskuere til. Med alt hvad det indebærer.

Støjen fra bolde, der først rammer et bat, senere en væg og assisteres af råb fra spillerne på banen, har fået naboerne til at rette henvendelser til Aarhus Kommune.

”Spillets form, hvor der bruges glasvægge/stålgitter, giver helt ualmindelige og uacceptable lydgener også. Stønnen, råben, hujen og selve det dynamiske og aggressive samspil, der er på banen, er ligeledes kvalitativt anderledes (end tennis, red) og stærkt mærkbart”, lyder det i en henvendelse til tennisklubben og Aarhus Kommune fra en række beboere i villakvarteret omkring tennisklubben.

Padelbanen er udendørs og ligger lige ved siden af tennisbanerne. Og selvom padel og tennis har mange lighedstræk, så støjer tennisbanerne ikke på samme måde. En padelbane er i modsætning til tennis omgivet af glas og trådhegn, som gør, at bolden holdes lettere i gang, og det gør spillet mere dynamisk.

Samtidig er padelbattet hårdere end en tennisketsjer, og alt det gør, at padel støjer mere end almindelig tennis.

Aarhus Kommune har på baggrund af henvendelserne fra naboerne selv været forbi padelbanen. Ved flere besøg har kommunens folk konstateret væsentlig støj. Det stammer både fra råbende spillere og bolde, der enten rammer et bat eller en væg.

Derfor har tennisklubben nu fået besked på at gøre noget ved problemet. I en skrivelse fra kommunen til Højbjerg Tennisklub står der, at ”der varsles et påbud om, at støjgenerne skal nedbringes til et uvæsentligt niveau”.

I høringsbrevet fra kommunen er tre tilsynsbesøg listet op. Det første var i juni 2022, og det seneste var i august i år.

- Jeg har været forbi mere end de tre gange, og grunden til, at der er gået så lang tid siden første besøg, er, at sæsonen var ved at gå på hæld sidste år, og derfor ventede vi til i år, siger Carsten Ryom, der er civilingeniør hos Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune og afsender på varslingen om påbud.

Blandt andet forventer kommunen at komme med et påbud om, at der skal opføres en ny støjskærm eller andre foranstaltninger, som dæmper lyden. Nu har tennisklubben mulighed for at fremlægge dens side af sagen.

Kan du forestille dig, at tennisklubben kan komme med noget, der gør, at der ikke kommer et påbud?

- Der er ikke noget, der kan ændre på de observationer, jeg har lavet ved tilsynsbesøgene, som ligger til grund for afgørelsen, men jeg kan ikke sige noget med sikkerhed, siger Carsten Ryom.

Allerede inden padelbanen blev bygget, fyldte snakken om støj. Naboerne gjorde indsigelser mod, at banen blev opført, men tennisklubben endte med at få en byggetilladelse.

Ifølge det høringsbrev kommunen har sendt til Højbjerg Tennisklub, hvor der varsles om et påbud, tog beregningerne udgangspunkt i en kildestyrke på 76,5 decibel, da klubben søgte om byggetilladelse. Nu er nye målinger på banen.

”Målinger udført senere for Dansk Padel Forbund har dog fundet en kildestyrke på 90 dB”, skriver Aarhus Kommune til Højbjerg Tennisklub.

- De nye målinger afviger noget fra det, vi forventede, dengang banen blev etableret, og samtidig har jeg ved tilsyn oplevet en del støj, siger Carsten Ryom.

Skulle kommunen have haft styr på de her målinger, allerede inden banen blev lavet?

- Vi var opmærksomme på støjen dengang, men vi havde ikke erfaringer med, hvor meget en bane støjer, og det bad vi tennisklubben belyse. Nu har vi så fundet ud af, at det måske ikke var retvisende, siger Carsten Ryom.

Med varslingen om et påbud er bolden nu spillet over på Højbjerg Tennisklubs side af nettet. Nu kan tennisklubben tale sin sag.

Det sker i første omgang ved et møde i den kommende uge med kommunens afdeling for sport og fritid.

- Vi skal finde ud af, hvad man gør i sådan en sag her, og vi har ikke fuld viden endnu. Vi er meget indstillede på, at vi overholder de krav, vi mødes med i forhold til støj. Vi har etableret en støjmur til 150.000 kroner for at leve op til de krav, der blev stillet. Viser det sig nu, at padel støjer mere, så har vi en ny situation, og vi er jo ikke interesserede i at genere naboerne, siger Per Dinesen, der er formand for Højbjerg Tennisklub.

Da tennisklubben arbejdede på at etablere banen, søgte klubben råd hos blandt andet kollegaer i Varde, som også havde opført en lignende udendørs padelbane. Det var her, klubben kom frem til en kildestyrke på 76,5 decibel.

- Nu skriver kommunen, at nye målinger viser, at padel støjer 90 decibel. Det er overraskende for os, men vi har ikke belæg for at sige, om det er rigtigt. Det må bare ikke være grebet ud af den blå luft, og det er noget af det, vi skal blive klogere på. Og det er klart, at har målingerne et spring, så er der en udfordring, siger Per Dinesen.

Han kan ikke sige, hvad der kommer til at ske herfra, men han og klubben har brug for at få kvalificeret, hvad det er for noget støj, og hvordan man kommer det til livs.

- Det kan være, at det ikke hjælper at bygge en tre meter højere støjmur, så vi skal have et godt grundlag at arbejde videre på. Vi er fortrøstningsfulde i forhold til at få hjælp i det videre forløb.

Klubben har i første omgang indtil 1. april næste år til at få gjort noget ved problemet, ellers må banen ikke bruges, står der i beskeden fra Aarhus Kommune til Højbjerg Tennisklub.

Dorthe Svejlstrup måtte lige kigge på tallene en ekstra gang, da hun for nyligt fik brev om næste års fjernvarmepriser.

En stigning på 6.800 kroner for hus på 130 kvadratmeter. Brevet kom fra Holme-Lundshøj Fjernvarme, som hun får sin varme fra.

Det var i sig selv nok til, at hun undrede sig over tallene, men det blev ikke bedre, da hun hørte fra sønnen, som bor i Viby og er kunde hos Kredsløb.

Her var stigningen ”kun” 3.300 kroner for et hus på samme størrelse.

- Det kan da ikke passe, tænkte jeg. Vi har venner, der bor i Lystrup, som får varme fra Lystrup Fjernvarme, og de får også en stigning, men det er et helt tredje beløb. Jeg forstår ikke, hvorfor alle ikke bare får varmen fra Kredsløb og til den samme pris, siger Dorthe Svejlstrup, der bor på Holmegårdsvej i Holme.

I Aarhus Kommune får størstedelen af borgerne deres fjernvarme fra Kredsløb, mens der rundt om i kommunen ligger nogle mindre fjernvarmeværker, som forsyner resten.

Og her er der altså forskel på priserne. Kredsløb har på sin hjemmeside et eksempel med næste års priser, hvor der tages udgangspunkt i et hus på 130 kvadratmeter. Det vil koste cirka 15.000 kroner i ”forventet årlig varmepris”.

Tager man det eksempel med videre til Holme-Lundshøj Fjernvarmes priser, lyder den årlige varmepris på cirka 21.200 kroner.

Den store forskel skyldes, at Holme-Lundshøj Fjernvarme kommer ud af 2023 med et underskud på fire millioner kroner.

- Det har været varmere i år, og vi har haft et fald i indtægt, samtidig med at Kredsløb har hævet prisen for varme i løbet af året. Det giver et underskud, som skal indhentes i 2024, og derfor går vi nu ærligt ud og siger, hvad vi regner med i 2024, har driftsleder ved Holme-Lundshøj Fjernvarme tidligere fortalt til Skåde-Højbjerg-Holme.

Der findes flere fjernvarmeværker i Aarhus Kommune. Både i den nordlige og den sydlige del af kommunen. Alle har forskellige priser, og det er de forskelle og ikke mindst stigende priser, der får Dorthe Svejlstrup til at undre sig og spørge, hvorfor alle ikke bare får varmen fra det samme sted til den samme pris.

Ifølge Kim Behnke, der er udviklingskonsulent i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme og en del af bestyrelsen i Lystrup Fjernvarme, skyldes det blandt andet traditioner. De mindre fjernvarmeværker er andelsselskaber, der er ejet af forbrugerne.

- Den slags har vi tradition for i Danmark, og vi har det også inden for alt muligt andet, siger han.

Det første fjernvarmeværk i landet blev bygget på Frederiksberg i starten af 1900-tallet, og her var det netop andelstanken, der gjorde det muligt.

- Det er en smart måde at organisere sig på, fordi man kan gå sammen om at betale for noget, man ikke ellers havde råd til. Inden fjernvarme brugte man kul og koks til at varme op, men fjernvarme var en smartere måde. Det var bare dyrt at grave rør ned og finde et sted, hvor det kunne brænde. Derfor gik man sammen om et andelsselskab, og på den måde blev man kreditværdige, siger Kim Behnke.

Spørgsmålet er så nu, om det er på tide at genoverveje andelstanken og gøre, som Dorthe Svejlstrup foreslår. At lægge hele opgaven med fjernvarme ind under Kredsløb.

- Så ville borgerne miste indflydelse. Andelshaverne bliver inviteret til en årlig generalforsamling, og de vælger selv bestyrelsen og godkender investeringsplanen. Så det er ejerskab og selvstændighedstrangen, der gør, at vi har de her selskaber, siger Kim Behnke.

Hvad er det for nogle ting, der er så vigtige at kunne få lov til selv at bestemme, at det er værd at betale flere tusinde kroner mere for i forhold til priserne hos Kredsløb?

- Det store er ikke nødvendigvis billigere. Mange af de små selskaber er ganske økonomiske. Når der som sidste år kommer chokpriser på naturgas, er det ikke noget, de selv er herre over, men i det daglige giver det et lokalt pres, som gør, at man holder igen med omkostningerne.

Når man kigger på priserne i år og næste år, så er Holme-Lundshøj Fjernvarme væsentligt dyrere end Kredsløb. Vil man så kunne argumentere for, at det var på tide at overgå til Kredsløb?

- Måske, hvis Kredsløb vil overtage. Men det kunne også være, at man skulle kigge på at slå sig sammen med nogle af de andre andelsvarmeværker. Men det er op til andelshaverne at møde op på generalforsamlingen og stille spørgsmålet, siger Kim Behnke.

Det er en voldsom prisstigning, der rammer forbrugerne hos Holme Lundshøj Fjernvarme til næste år. Det medgiver bestyrelsesformand Kim Schmidt Jensen, som minder om, at man får noget andet som forbruger hos et mindre, lokalt fjernvarmeværk, end man gør hos et større selskab.

- Vi har den nære og daglige service, og vores medarbejdere kommer ud og hjælper, så snart nogen ringer ind. Det er også vigtigt at notere sig, at de forbrugerejede fjernvarmeværker ikke skal generere et overskud, siger Kim Schmidt Jensen, der samtidig slår på varmeværkets forsyningssikkerhed.

- Da Kredsløb for nogle år siden skulle renovere ved Fredensvang Runddel, var de nødt til at lukke for varmt vand, og her kunne vi starte vores kedler op og sikre varmt vand, siger han.

Derfor får de stigende priser heller ikke bestyrelsesformanden til at foreslå, at Holme Lundshøj Fjernvarmeværk skal overgå til Kredsløb på den næste generalforsamling.

- Nej, det gør prisstigningen ikke, og jeg ved heller ikke, om det forslag vil komme, men alle har jo ret til at stille et forslag til generalforsamlingen.

Han fortæller samtidig, at man ikke kan sammenligne priser mellem de enkelte forsyningsselskaber, da de ifølge Kim Schmidt Jensen ikke har samme forudsætninger.

- Vi fastlægger priser ud fra, hvad der er forventet og kendt, og jeg ved ikke, hvad andre indregner i deres priser. Men eftersom varmen indkøbes til samme pris, og omkostningen heraf udgør cirka 80-90 procent af de samlede omkostninger, ligger det lidt i sagens natur, at alle indenfor en periode kommer til at betale nogenlunde det samme for at varme sin bolig op, siger han.

Dorthe Svejlstrup giver Kim Schmidt Jensen ret i, at servicen er god hos Holme-Lundshøj Fjernvarme.

- Servicen er tip-top. Man kan ringe om det mindste, og så kommer de ud. Men det er ikke det værd til prisen, synges jeg ikke, siger Dorthe Svejlstrup.

Hun har allerede haft fat i fjernvarmeselskabet for at få en forklaring på næste års priser. Men det ændrer ikke på, at prisen stiger markant efter nytår. Måske skal det tages op, næste gang der er generalforsamling.

- Det kan godt være, at jeg vil sige noget til generalforsamlingen. Det vil jeg overveje, siger hun.

Der er en god og en dårlig nyhed til Stephanie Fischer og Sebastian Kromann, der forpagter hvert deres ishus i 8270 Højbjerg.

De kan blive et år mere. Det er den gode nyhed, og faktisk er det også den dårlige. For de havde håbet, at der ville lande en aftale, som sikrede, at de kunne blive flere år ud i fremtiden.

Men sådan er det ikke endt. I første omgang får de kun et enkelt år mere.

- Det er fint nok, at der kommer afklaring, men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, for når det bare er et år frem, kan det ikke betale sig at gå i gang med en masse investeringer, siger Sebastian Kromann, som er forpagter af Moesgaard Strandkiosk.

Noget af det, de pønser på ved strandkiosken, er at udvide bygningen, så den i højere grad bliver attraktiv i de koldere måneder.

- Men det kræver, at der kommer en længere tidshorisont, siger Sebastian Kromann.

Ved Fischers ved Ørnereden er nyheden om et års forlængelse blevet modtaget nogenlunde på samme måde som ved Moesgård Strand.

- Det er fint at vide, at vi skal åbne op igen, og at personalet har arbejde til sommer, men det udskyder bare bekymringerne til næste år, for der kommer vi til at stå i fuldstændig samme situation, som vi gør nu, siger Stephanie Fischer, der står bag Fischers.

Ejerskabet omkring de i alt 11 ishuse i Aarhus Kommune er skruet særligt sammen. Aarhus Kommune ejer grundene, hvor ishusene står. Unilever, der blandt andet står bag Frisko-is, ejer otte af de 11 ishuse. De sidste tre er ejet af Aarhus Kommune.

Aftalen mellem Unilever og kommunen er, at Unilever forpagter samtlige ishuse. Unilever har så fordelt ansvaret ud på yderligere en række forpagtere, som Stephanie Fischer og Sebastian Kromann.

Til nytår udløber aftalen mellem Unilever og kommunen, og derfor skulle et nyt udbud sørge for, at ejerskabet blev konstrueret på en ny måde. Men kommunen har ikke kunnet nå at komme i mål med et udbud, og derfor er der lavet en løsning, hvor Unilever og forpagterne bliver i 2024.

- Det har vist sig, at der var problemer med flere af ishusene. Mange af dem har været bygget på et tidspunkt, hvor der måske ikke var så meget lovgivning, og derfor har der ikke været en byggetilladelse. Derfor skal de lovliggøres. Der er også opmærksomhedspunkter i forhold til de sanitære forhold som toiletter og lignende, som ikke er helt opdateret, siger Andy Tomes, der er afdelingsleder for Grønne Områder i Aarhus Kommune.

Med den etårige forlængelse køber kommunen sig nu noget tid til at få styr på alt det, der skal være styr på, så der i løbet af næste år kan komme et gennemarbejdet udbud.

- Vi skal vurdere, om vi ønsker at overtage ishusene, som de er, og så skal vi se på, hvad det kræver at få dem i orden. Det er det, vi nu får bedre tid til, for forholdene skal være i orden, når vi sender dem udbud, siger Andy Tomes.

Ishusene ved Ørnereden og ved Moesgård Strand er blandt de tre ishuse, som kommunen ejer, og de er, som de skal være, fortæller Andy Tomes.

ㅤㅤㅤㅤㅤ