Det er skævt, charmerende og fremfor alt et godt sted at bo: Kom med i Højbjergs ældste bolig
Dorthe Hejl Pedersen og Arne Pedersen bor i Højbjergs ældste private bolig. I husets dåbsattest står der 1752, men det kan meget vel være endnu ældre.
Men det bærer huset ikke præg af. I hvert fald ikke, hvis man tænker, at en så gammel sag sikkert er faldefærdig. Der er passet godt på huset, og indvendigt er det moderniseret.
Til gengæld er stort set alt i det oprindelige hus bygget skævt, og det er bare en del af charmen, fortæller parret.
Et maleri på endevæggen beskriver huset meget præcist.
Ikke fordi der er noget særligt på billedet, men fordi Dorthe Hejl Pedersen og Arne Pedersen skulle træffe et valg, da det skulle hænges op.
Skal det hænge, så det flugter med væggen, eller skal det være parallelt med loftet?
I huset på Skådevej 2 får man nemlig ikke begge dele. Her er tingene mere skæve, end de er lige. Huset er bygget i en tid, hvor ikke altid ligefrem var i vater.
Ifølge OIS Ejendomsdata er Dorthe Hejl Pedersen og Arne Pedersens hjem fra 1752, hvilket gør huset til den ældste private bolig i Højbjerg.
- Vi vidste det ikke, da vi købte huset, men vi fandt ud af det senere, og nu gør vi lidt grin med det. For eksempel når vi er på ferie og ser et gammelt slot eller lignende fra 1864, så kan vi sige til hinanden, at det da er noget moderne skidt, siger Arne Pedersen.
Med stråtag og sort-hvidt bindingsværk er det udefra til at se, at der ikke ligefrem er tale om et moderne typehus. Men når man træder inden for, er det ikke til at se, at boligen snart har 300 år på bagen. Lige bortset fra de mange skævheder.
- Det er et godt hus, og stråtaget er med til at give et godt indeklima. Det ånder lidt, og det holder en god temperatur, siger Arne Pedersen.
Bygget til og renoveret
Parret var da heller ikke i tvivl om, at stråtaget skulle blive, da det for nyligt havde behov for en renovering.
- Tegltag ville ikke være det samme. Det ville fjerne charmen, siger Dorthe Hejl Pedersen, som dog godt kunne bruge en enkelt kvalitet fra det mere moderne tag.
- Der er jo ingen tagrender, så når det regner, vælter det ned med vand, som tager blade og grene og andet med, der skal fejes op. Men sådan er det jo bare.
Det er generelt ikke et tema at pille ved husets ydre. Det bliver bevaret, som det er, også selvom det kan være lidt besværligt.
- Da vi skulle have nye vinduer i, var det en udfordring med de skæve vægge, for ingen af vinduerne har de samme mål, siger Dorthe Hejl Pedersen.
Og skulle de en dag finde ud af, at lige vægge ville være bedre, så kan det også vise sig at blive en svær, hvis ikke umulig opgave. Huset er nemlig ikke bygget på et nøje opmålt fundament.
- Vi havde en vandskade for nogle år siden, og her fandt vi ud af, at fundamentet er store kampesten. Og da vi ville have flyttet et stengærde i haven for at give plads til terrassen, fandt vi de samme kampesten. Det var et kæmpe arbejde, og der blev kørt enormt mange sten væk, så regningen blev noget større, end vi havde regnet med. Men nu har vi så også fået en fantastisk have, hvor vi kan nyde solen det meste af året, siger Arne Pedersen.
Hvis sten kunne tale
De købte huset i 1991, og siden har de renoveret og moderniseret, så det indvendigt er præcist, som de vil have det. Det er åbent og lyst. Og der er god plads. Cirka 260 kvadratmeter.
Sådan er huset ikke født, da det blev bygget dengang i 1700-tallet. For godt og vel 50 år siden, fik huset en tilbygning. Den smelter godt sammen med den oprindelige bygning, men brugen af vaterpas får alligevel tilbygningen til at fremstå noget yngre.
Her kan parret hænge et maleri op og få det til at flugte med både loft og væg. Samtidig kan de sidde i sofaen, kigge ud ad vinduet og se de skæve, nye vinduer.
- Når der så er lys i vinduerne, og når sneen begynder at falde, så kommer man rigtigt i julestemning, siger Arne Pedersen, som retter blikket fra vinduerne og ned på de sten, huset hviler på.
- Tænk, hvis de kunne tale. Så kunne de fortælle en fantastisk historie om generationer og alle de mange forskellige mennesker, der har boet her. Den historie er et bevis på, at vi på en måde ikke ejer noget, vi låner det bare.
1752 eller hvad?
Boliga har lavet et udtræk på de 10 ældste private boliger i 8270 Højbjerg. Skådevej 2 er ifølge det udtræk den ældste.
Lige rundt om hjørnet ligger et andet bindingsværkshus på Bushøjvænget 8. Det er fra 1777 og ifølge Boliga er det sammen med Hørhavegården de næstældste huse i postnummeret. Ingen af dem kommer dog i nærheden af Skådevej 2.
Og måske er Dorthe Hejl Pedersen og Arne Pedersens hjem også endnu ældre, end papirerne fortæller.
- Vi har talt med lokalhistorisk arkiv, som viste os en liste over dem, der har boet her, og her var der spor efter folk, som havde boet her allerede i 1728, siger Dorthe Hejl Pedersen.
Også en detalje i måden huset er bygget på, giver anledning til at tro, at Skådevej 2 kan være ældre end den officielle dåbsattest.
- Vi havde en vurderingsmand herude for nogle år siden, og han fortalte, at man stoppede med at bygge bindingsværkshuse på den måde, det her er bygget på i 1752, siger Arne Pedersen.
Det vil altså sige, at huset senest er bygget i 1752, og at det meget vel kan være endnu ældre.