Aarhus Golf Club i udkanten af Højbjerg nærmer sig et skarpt hjørne. I 2031 fylder klubben 100 år, og så har den tænkt sig at give sig selv og alle medlemmerne en stor gave.

Et nyt træningsområde og en gennemgående opgradering af samtlige 18 huller til en pris på op imod 19 millioner kroner. Mindre kan ikke gøre det.

- Vi har en strategi, der går på, at frem mod vores 100-års jubilæum skal banen og området omkring stå bedre end nogensinde. Vi har hyret en international golfbanearkitekt, som laver en masterplan for, hvordan området skal udvikles, så vi når en høj standard inden jubilæet, siger Finn Lund Andersen, der er formand for golfklubben.

Der er mere end 1.300 medlemmer i Aarhus Golf Club, og der presser faciliteterne. Derfor skal pladsen udnyttes bedre.

Som en del af den store opgradering skal træningsområdet ændres. Det er her, hvor de garvede kan finpudse teknikken, mens nybegyndere kan hakke løs, uden at selve golfbanens fine græstæppe pløjes op.

- Vores øveområde skal være mere åbent for offentlig adgang, så flere får mulighed for at komme og slå bolde ud, siger Finn Lund Andersen.

Samme taktik går igen på selve golfbanen med de 18 huller. Her får klubben heller ikke flere kvadratmeter at boltre sig på, så igen handler det om at udnytte pladsen bedst muligt.

- Vi har nogle huller, hvor man ikke kan se, hvor man slår bolden hen, og så bliver spillet meget langsomt, og man kommer til at vente. De huller skal laves om, så man visuelt kan se mere. Samtidig har vi i alt 65 bunkere, som skal flyttes, gøres større eller mindre, så de får en mere relevant betydning for spillet, siger formanden.

Også greenområderne på samtlige huller skal have en tur, hvis klubben lykkes med at komme i mål med projektet.

Her kommer Aarhus Kommunes Anlægspulje ind i billedet. Golfklubben har søgt 9.450.000 kroner. Resten af pengene skal ifølge Finn Lund Andersen komme via fonde, kommercielle indtægter fra sponsorer og partnerskaber, og så medlemsbidrag, som ikke er stigning i kontingent, slår formanden fast.

- Hvis vi ikke får pengene fra kommunen, må vi satse mere på fonde og sponsorater, eller også må vi se i øjnene, at det ikke tager de tre-fem år, som vi regner med nu, men at det i stedet måske tager seks til 10 år, siger han.

Det er stort set ikke til at opstøve en tid på tennisbanerne ved Aarhus 1900 Tennis ved Lyseng, hvis man ikke har været ude i god tid.

- Vi mangler i den grad plads, lyder det fra klubbens formand Louise Åstrøm.

Hun fortæller samtidig, at belægningsgraden på banerne ligger på mellem 90 og 100 procent fra tidlig morgen til sen aften. Så presset på faciliteterne er stort.

Derfor har klubben tænkt sig at udvide med en ny tennishal, så flere kan svinge ketsjeren med tag over hovedet hele året rundt.

Dansk Halbyggeri har tegnet et projekt for Aarhus 1900 Tennis med en hal, der skal ligge sammen med den nuværende. Det skal være en hal med to tennisbaner. Det er endnu ikke endeligt på plads, om den skal ligge i forlængelse af den nuværende hal, eller om den skal bygges til på den ene side.

Prisen lyder på 11 millioner kroner, og her har Aarhus 1900 Tennis søgt om 5,5 millioner af kommunens anlægspulje

- Det er altafgørende at få del i anlægspuljen, siger Louise Åstrøm, som også fortæller, at tennisklubben selv har en del af den nødvendige finansiering.

- Vi skal selv stille med 15 procent, og det er penge, vi har. Derudover skal vi søge fonde og låne resten i kommunekredit.

Aarhus 1900 Tennis har cirka 650 medlemmer, og klubben har også baner ved Ceres Park.

Bliver det til noget med det der Lys1?

Spørgsmålet klæber sig til projektet, som har været undervejs i mange år efterhånden.

Og ja, det kan meget vel blive til noget. Den endelige blåstempling fra politikerne mangler fortsat, og den kommer først, når projektet er så langt, at der ryger en indstilling afsted mod byrådssalen.

Den mangler fortsat, og det samme gør finansieringen. Meldingen fra den frivillige styregruppe bag idrætsdelen af projektet er dog, at der ”klart er optimisme”.

Lige nu har Fonden Lyseng Idrætscenter søgt om 7.157.593 kroner som en tillægsbevilling til Lys1-projektet.

- Får vi den bevilling, hænger det sammen for fonden. Får vi den ikke, kommer vi til at mangle nogle penge, og så skal vi se, om vi kan finde mere finansiering, eller om vi skal lave besparelser, siger Leif Fisker Jensen, der er formand for styregruppen.

Fonden har tidligere modtaget en bevilling på 4,5 millioner kroner fra anlægspuljen. Ifølge kommunens opgørelse koster idrætsdelen af projektet 48,5 millioner kroner.

Det er den del, Fonden Lyseng Idrætscenter skal finde, og de penge skal gå til idrætsfaciliteterne.

Bibliotek, borgerservice og daginstitutionen, som også er en del af Lys1-projektet, hører under kommunen, som skal finansiere den del.

Støtte eller intet projekt.

Sådan ser virkeligheden lige nu ud til at være hos Højbjerg Badmintonklub, der ellers er langt med planerne om opførelsen af en ny badmintonhal ved siden af den eksisterende på anlægget ved Lyseng.

I sidste uge kom det længeventede svar fra A. P. Møller Fonden. Klubben havde søgt om fem millioner kroner, og kom de i hus, ville byggeriet snart kunne starte, har badmintonklubben tidligere fortalt.

Men der var dårlige nyheder i svaret fra fonden. Det blev ikke til millioner i denne omgang.

- Vi er lidt i knæ i de her dage, og i den situation vi står i nu, kan man vel godt frygte for, at projektet slet ikke kommer, siger Michael Kjeldsen, der er sportschef i Højbjerg Badmintonklub.

Klubben har derfor søgt om 6.440.000 kroner. Kommer der ikke noget fra anlægspuljen, skal der for alvor graves dybt i krukken med ideer.

- Det er ikke sådan, at ideerne står i kø lige nu. Vi har arbejdet meget på, hvor vi tror, der er en chance og så videre. Vores egne sponsorer har været rigtig gode, men vi er også ved at have brugt dem, siger Michael Kjeldsen.

Lige nu har klubben 18 millioner kroner. De er kommet i hus via en tidligere bid af anlægspuljen, hvor klubben sidste år fik 7,5 millioner kroner af kommunen. Samtidig har Salling Fondene og klubben sponsorer puttet penge i projektet.

Men den samlede pris lyder på 28 millioner, så der skal findes yderligere 10 millioner.

- Skal vi løfte det selv, bliver det rigtig tungt, og med de renter, der er i dag, er vi blevet mindre villige til at låne, for så vil det blive en uansvarlig drift. Lige nu må vi vente på svar, og så er vi selvfølgelig i gang med at afsøge andre muligheder, siger Michael Kjeldsen.

Klubben har brug for mere plads, da de i dag må leje sig ind i andre haller for at sikre træningstider til alle. Sådan må det fortsætte, hvis der ikke kommer en ny hal.

- Det vil også betyde, at vi ikke får mere plads til vores handicapgrupper, som lige nu må nøjes med at spille en dag om ugen. Vi vil gerne give mulighed for at udvide for dem, for der er nogle, der gerne vil spille mere.

Motionisterne på to hjul ønsker sig også mere optimale forhold i Marselisborgskovene. Og her er der ikke behov for en stor, ny hal og mange millioner.

Ansøgningen fra Aarhus Trail Builders, som står for mountainbikesporene i skoven, lyder på 442.960 kroner. Det er til at forbedre sporene. Et projekt, der står til at koste 553.700 kroner ifølge kommunens opgørelse.

Det lyder af småpenge i forhold til nogle af de øvrige ansøgninger, men det er penge, der kan gøre en kæmpe forskel, fortæller formanden for Aarhus Trail Builders, Niels Holm.

- Vi har mindst 12.000 borgere om året i vores brugerskare, og ved at omlægge sporet, så vi får dem væk fra gangstierne flere steder, vil det også være godt for de andre skovgæster, fordi der kommer adskillelse, siger han.

Pengene skal gå til at omlægge spor i den nordlige del i første omgang. Det skal udover adskillelse fra de gående, løbende og ridende også give bedre beskyttelse af naturværdier og fortidsminder.

Og netop fortidsminder kan betyde, at pengene ikke bliver den eneste udfordring for mountainbikefolket. Der skal være et vist antal meter fra sporene og ind til fortidsminderne, og med en skov der flere steder er meget smal, bliver det en udfordring.

Den udfordring kan kun løses ved, at der indhentes dispensationer.

- Vi forventer at få den endelige tilladelse til foråret, og så håber vi på, at alt falder på plads med midler fra kommunen også, siger Niels Holm.

Aarhus Trail Builders kan ikke selv rejse de godt og vel 500.000 kroner, fortæller formanden.

- Vores facilitet er åben for alle, det er ikke, som hvis man har en hal, hvor man skal være medlem af en forening eller betale for at bruge hallen. Den type indtægt har vi ikke, så det, vi kan bidrage med, er frivillige arbejdstimer.

I kategorien for mindre beløb til ombygning, renovering og nyanlæg dukker 8270 også op. Det er dansestudiet Just Dance Studio på Søren Nymarks Vej, som søger penge i to forskellige puljer.

Først og fremmest søger foreningen en kvart million som et tilskud til et lege- og motorikland til ungdomsholdene i dansesalen. Det projekt koster 500.000 kroner.

Samtidig søger Just Dance Studio 60.000 kroner til slibning af dansegulve. Det er også halvdelen af det samlede beløb.

Filippavej ligger stort set midt i postnummeret, og den fik for nyligt nye ejere. Den endelige pris er cirka en halv million lavere, end det villaen ellers blev sat til salg til.

Ifølge Boligsiden har huset et boligareal på 159 kvadratmeter, og hvis du vil læse mere om handlen og huset, så kan du klikke her.

Siden november 1990 har ejendommen på Ladbyvej 8 huset den samme ejer. Dengang var prisen 654.000 kroner. Et sølle beløb i forhold til de 3,2 millioner, der betales for et skøde i dag.

Husets størrelse runder lige akkurat de 100 kvadratmeter, og det betyder, at kvadratmeterprisen er 13 procent lavere end gennemsnittet for postnummeret.

Læs mere her.

Her har vi bevæget os ind i Skåde-området, og vi er kommet tættere på både skoven og vandet. De tre ting plejer at betyde højere priser, og det vidner de næsten 10 millioner kroner da også om.

For den pris får man en villa med et boligareal på 130 kvadratmeter, og det sender kvadratmeterprisen op på hele 68.571 kroner. Næsten det dobbelte af postnummerets gennemsnit.

Her kan du læse mere.

Fem værelser, 146 kvadratmeter og 63 kvadratmeter i tagetagen er, hvad der følger med nøglerne til Tulshøjvej 16. Prisen for det kravler lidt under de 4,65 millioner kroner, huset ellers blev sat til salg til i oktober 2022.

Hvis du vil læse mere, kan du trykke her.

Det er ikke hverdagskost, at villaer i 8270 ryger for et tocifret millionbeløb, men det sker af og til i postnummeret. Denne gang er det Arnakvej i Skåde Bakker, der står for salget.

Foruden placeringen lige ved skoven byder villaen på god plads. 249 kvadratmeter.

Læs mere her.

Villaen her er fra 1962, og den blev senest handlet i 1992. Dengang var prisen lige under en million kroner.

Boligarealet lyder på 118 kvadratmeter plus en lige så stor kælder.

Få flere informationer her.

I lejlighedskomplekset tæt på Oddervej flytter nye ejere ind til december. Lejligheden er 108 kvadratmeter stor, og det betyder, at hver enkelt kvadratmeter koster små 20.000 kroner.

Her kan du læse mere.

Endnu en villa, der senest blev handlet i 90’erne. Denne har haft samme ejer siden 1996, hvor den blev handlet for godt 600.000 kroner. Nu er den solgt for mere end tre millioner.

Det er i øvrigt en gammel sag. Huset er bygget helt tilbage i 1777, og det gør det til en af de ældste privatboliger i Højbjerg.

Læs mere her.

Sidst i september overtog en ny ejer huset på Holme Parkvej 110. Det kostede godt tre millioner kroner, og for det, får den nye ejer 113 kvadratmeter og et hus i den sydlige del af 8270.

Klik her for at læse mere.

I Skåde Skoles baghave ligger Moesgårdvej, hvor nummer 19 sidst på sommeren blev solgt, og nu er ejerskiftet gennemført.

Hver enkelt af de 131 boligkvadratmeter har kostet 26.500 kroner.

Du kan få flere detaljer her.

Stort set lige over for Lyseng-anlægget skal et sæt nøgler overdrages, når september bliver til oktober. Villaen på den lille vej Jens Søndergaards Vej er 141 kvadratmeter, og kvadratmeterprisen er 12 procent højere end gennemsnittet for Højbjerg.

Læs mere ved at klikke her.

Et solidt stenkast fra den før omtalte villa på Jens Søndergaards Vej ligger en godt 100 kvadratmeter stor bolig, som nu også skiftet ejer. Kvadratmeterprisen er stort set den samme, som det var tilfældet på Jens Søndergaards Vej – 40.500 kroner for hver af de 101 kvadratmeter.

Læs mere her.

For anden gang på denne liste går turen til Filippavej tæt på Rundhøj Torv. Huset har et boligareal på 180 kvadratmeter.

Det blev bygget i 1963, og det er siden bygget om.

Hvis du vil læse mere om huset og handlen, kan du klikke her.

Ejendomsmægleren vil nok argumentere for, at villaen her for enden af Albert Naurs Vej ligger tæt på det hele. Og med skoven, skole og Kridthøj Torv indenfor kort afstand, er det heller ikke helt forkert.

Det kan også ses på salgsprisen, hvor kvadratmeterprisen er 4.800 kroner højere end gennemsnittet for postnummeret.

Villaen er fra 2009, og du kan læse mere her.

I oktober sidste år blev rækkehuset her sat til salg for 7,6 millioner kroner. I september blev der skrevet under på en købsaftale, hvor prisen var cirka 800.000 kroner lavere.

Det er dog stadig et pænt beløb, i hvert fald når man kigger på kvadratmeterprisen, som er mere end 8.000 kroner højere end postnummerets gennemsnit. Kigger man på resten af Egebæksvej er det dog ikke uvant, at priserne løber op i den størrelse.

Læs mere her.

Den sidste handel på denne liste bliver og lige nøjagtigt den billigste.

På Rundhøj Allé har nye ejere fået 107 kvadratmeter for de godt og vel to millioner kroner.

Det kan du læse mere om her.