Blomsterne ligger der endnu.

De minder om den tragiske ulykke, der kostede en ung løber livet. Hun blev ramt af en bil i fodgængerfeltet på Oddervej ved Hestehavevej.

Det er endnu ikke fastslået, hvad der præcist gik galt den torsdag for et par uger siden.

Men galt gik det, og det fik fatale konsekvenser. Hos en gruppe naboer til Oddervej og ulykkesstedet er det ikke overraskende, at det skete i lige netop det fodgængerfelt.

- Det undrer mig ikke, at det sker her. Der er et stort problem med hastigheden, og der er bare mange, der ikke stopper ved fodgængerfeltet, selvom der står nogle og venter på at komme over, siger Jes Hansen.

Hans nabo, Niels Kristian Schjødt, stemmer i. De har begge boet ud til Oddervej i mere end fem år, og de føler, at hastighedsproblemet er blevet værre.

Derfor tog de fat i Aarhus Kommune i 2021. Budskabet var, at høj hastighed og mange mennesker, der vil krydse Oddervej, er en dårlig kombination.

Henvendelsen var fra en større gruppe beboere i området omkring Oddervej og Hestehavevej.

Man må køre 60 kilometer i timen på Oddervej. Det må man stadig, selvom naboerne i den føromtalte henvendelse foreslog at sætte hastighedsgrænsen ned til 50.

Niels Kristian Schjødt, der stod for dialogen med kommunen, fik ellers et positivt svar tilbage.

”Vi deler ønsket om øget fredeliggørelse”, skrev Aarhus Kommune blandt andet i sit svar, hvor der også står, at det er politiet, der beslutter hastighedsgrænsen på offentlige veje.

Siden har naboerne ikke hørt mere, og nu er det på tide, at tage problematikken op igen, mener de.

- Nu står vi med et uheld, så hvorfor skal vi vente med at gøre noget? For hvis skyld er det, at man stadig må køre 60? Jeg tænker, at det er i småtingsafdelingen, man kan spare ved at køre det hurtigere. Jeg har svært ved at se argumentet for ikke at prøve en lavere hastighedsgrænse af, siger Niels Kristian Schjødt.

De er begge enige om, at kommunen ikke bør stille det tungeste skyts frem. Der er ikke behov for bump eller chikaner. Ikke i første omgang i hvert fald.

- For mig er ønskescenariet, at grænsen bliver sat ned til 50 kilometer i timen, og at der samtidig kommer en stærekasse op. Så lærer folk det lynhurtigt, siger Jes Hansen.

De to naboer forsøger at overdøve de snurrende hjul, mens de kigger på myldretidstrafikken. Lige nu, hvor klokken er 16, og hvor bilerne er mange, bliver der ikke kørt alt for stærkt. Antallet af biler på vejen giver ganske enkelt ikke plads til at trykke for hårdt på speederen.

Niels Kristian Schjødt tager igen fat i det svar, han fik fra Aarhus Kommune i 2021. Her skriver kommunen, at gennemsnitshastigheden over de seneste 10 år er faldet fra 63 til 58 kilometer i timen.

- Men det er forfejlet, synes jeg. Det er yderkanterne, man skal se på, og det er der, det bliver farligt. I rushhour bliver der nok kørt det, man må, men udenfor myldretiden bliver der kørt stærkt, siger han.

Om en lavere fartgrænse havde haft betydning for ulykken, er ikke til at sige. Sådan noget vil altid kunne ske, lyder det fra Niels Kristian Schjødt.

- Men risikoen for ulykker vil være lavere, og det vil være rart, når man skal passere vejen, at bilerne ikke kommer så hurtigt. Samtidig vil politiet også hurtigere kunne slå hårdere ned, hvis grænsen er 50.

Politiet og Aarhus Kommune har været forbi ulykkesstedet for at lave de første undersøgelser efter ulykken. Senere skal også Vejdirektoratet med ud for at se på vejens forhold.

Her skal det endeligt klarlægges, om der er noget ved vejens udformning, der har været en faktor i ulykken. Er oversigtsforholdene for dårlige eller er der andet, der kan have været en medvirkende faktor til ulykken? Den slags spørgsmål skal politiet, kommunen og Vejdirektoratet sammen forsøge at besvare.

- Skal der ændres på noget på vejen som følge af ulykken, er det noget, der kommer til at ske nu og her, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at det er vejens udformning, der har været skyld i ulykken. Det er heller ikke et sted, hvor der sker mange ulykker, siger Anne Høgh Vinter, der er projektleder og trafiksikkerhedsrevisor ved Aarhus Kommune.

Hun vil dog ikke endegyldigt slå noget fast, før hun har haft Vejdirektoratet med forbi Oddervej. Og skulle det ende med, at vejens udformning bliver fritaget for skyld, er det ikke ensbetydende med, at ændringer på Oddervej er udelukket.

- Vi kigger jo på alle steder for at se, om noget skal ændres på sigt. Det kan vi også gøre her, uden at det har direkte relation til ulykken, siger hun.

Rosenvangs Allé, der krydser Oddervej, er en del af et større eksperiment, hvor kommunen har nedsat hastighedsgrænsen på en række strækninger.

Måske skal den forsøgsordning forlænges, så hastighedsgrænsen på Oddervej sættes ned fra Rosenvangs Allé og hen til der, hvor skoven begynder.

Sådan lyder det fra Metin Lindved Aydin (R), der sidder i Teknisk Udvalg.

- Det er et spørgsmål, der skal stilles til Teknik og Miljø, som er ved at undersøge, hvad der sker, når man sænker hastighedsgrænsen. Det kan også godt være, at løsningen ikke er et skilt med 50, men at man kan nedbringe hastigheden ved at lave fysiske foranstaltninger. Det er noget, der skal foregå i dialog med politiet, siger han.

Også Metin Lindved Aydins kollega i Teknisk Udvalg, Gert Bjerregaard (V), vil kigge på, om der skal gøres noget for trafiksikkerheden på strækningen.

- Når området er klassificeret til 60 kilometer i timen, er det fordi, politiet mener, at det er den rigtige makshastighed. Vi politikere kan stille spørgsmål til, om det er det rigtige, og det vil jeg også gøre i den konkrete situation, og her vil jeg lytte til den faglige ekspertise fra forvaltningens og politiets side, siger han.

Der er sådan set styr på det meste.

Højbjerg Badmintonklub er klar til at bygge en ny hal ved siden af den gamle, som skal sikre, at der er plads til klubbens cirka 1.000 medlemmer.

Men der mangler en væsentlig detalje. De sidste millioner.

Lige nu venter klubben på at få svar fra en fondsansøgning, hvor klubben har søgt om fem millioner kroner. Kommer de, kan projektet snart sættes i gang.

- Vi kan ikke gøre så meget mere lige nu end at vente. Vi går som løver i et bur, for vi vil jo gerne i gang, men det er vilkårene, og sådan det er, når det handler om offentlige midler og fonde, siger Michael Kjeldsen, der er sportschef i badmintonklubben.

Klubben har indtil nu lavet en række tiltag, som har givet penge i kassen fra private og fra sponsorater. Samtidig har Aarhus Kommune givet 7,5 millioner kroner fra kommunens anlægspulje, der bliver fordelt til forskellige idræts- og foreningsprojekter. Også Salling Fondene har doneret fem millioner til projektet.

Derfor er klubben langt med at få økonomien i mål, men der mangler altså stadig nogle millioner.

- Vi har søgt om fem millioner ved A. P. Møller Fonden, og det er ret afgørende. Hvis vi ikke får dem, skal vi tænke i andre baner, så vi håber, at vi får noget fra dem, siger Michael Kjeldsen.

Da Skåde-Højbjerg-Holme skrev om projektet i april sidste år, var meldingen fra Højbjerg Badmintonklub, at prisen på den nye badmintonhal ville løbe op omkring 30 millioner kroner.

Men det var inden, byggepriserne strøg i vejret.

- Det er blevet dyrere at bygge, siden vi startede, og derfor har vi lagt en ny ansøgning ind til kommunen, som vi også venter på svar på, siger Michael Kjeldsen.

Mens byggepriserne er steget, er renten også blevet en anden, end den var i projektets spæde start. Det kan også få betydning.

Højbjerg Badmintonklub har fået tilsagn om et kommunalt finansieret lån på fem millioner kroner. Men de fem millioner er blevet væsentligt dyrere at låne efter rentestigningen.

- Vi skal finde ud af, om vi vil bygge til den rente, eller om vi lige må prøve at tænke på, om vi kan rejse flere penge, så vi skal låne mindre, siger Michael Kjeldsen.

I lokalplanen for området er der allerede givet mulighed for, at der kan udvides med for eksempel en badmintonhal mere. Og sådan en er tiltrængt.

Højbjerg Badmintonklub er en sværvægter i badmintonverden inden for både elite og bredde, og så tilbyder klubben handicapbadminton som en af få klubber.

Og netop når det kommer til handicapfaciliteter er den nuværende hal fra 1970’erne ikke fuldt opdateret. Det vil den nye hal blive. Samtidig skal den nye hal sikre, at alle klubbens medlemmer kan spille på samme matrikel.

Lige nu er der kun halgulv til alle medlemmer, hvis klubben lejer sig ind i andre haller rundt omkring. Og selv med den model kan klubben undervejs i sæsonen komme til at mangle plads og være nødt til at sætte folk på venteliste.

Det kan altså ikke gå hurtigt nok med en ny hal, og hvis alt går vel, kan sådan en tages i brug om cirka to år.

- Jeg har tidligere sagt nytår 2025, og det er stadig realistisk. Men det er klart, at får vi et nej fra A. P. Møller Fonden, så bliver vi sat tilbage, siger Michael Kjeldsen.

Mens badmintonklubben fortsat er i venteposition i forhold til halbyggeriet, kan den glæde sig over, at der for nyligt blev sat underskrifter på en ny aftale med en ny storsponsor.

Det er Sparekassen Danmark, der er blevet såkaldt platinsponsor i klubben.

En af ambitionerne fra den nye sponsor er, at Højbjerg Badmintonklub skal have det bedste træningsmiljø i Danmark.

Samtidig bliver der sat gang i skolebadminton igen med de fire lokale Højbjerg-skoler.

Det er ifølge Michael Kjeldsen med til at give klubben flere medlemmer, og det gør kun behovet for en ekstra hal endnu større.

Det så sort ud for Naseer Ahmad og Let Køb.

Nytårs-fyrværkeriet blev afløst af mørke skyer over købmanden i Håndværkerparken.

Det var den perfekte storm, hvor stigende energipriser, højere husleje og svækket købekraft hos kunderne satte sine tydelige spor i butikkens regnskab. Kursen var sat mod en lukning af butikken, og Naseer Ahmad havde egentlig opsagt aftalen med sin leverandør.

Men kort inde i det nye år gik de lokale kunder sammen. Kaldte til samling. 30 dukkede op, Naseer Ahmad fortalte om situationens alvor, og de lokale var klar til at bakke op, mens Naseer Ahmad tog mod ønsker til butikkens fremtid.

Nu, godt ni måneder senere, er det dystre vejr drevet over, butikken er ude af krisen.

- Butikken er ikke lukningstruet mere. Det kan selvfølgelig godt gå bedre, men det går den rigtige vej, og kunderne er kommer tilbage. Jeg er meget taknemmelig for, at de ikke vendte butikken ryggen, og at de i stedet gjorde noget, så den kunne overleve, siger Naseer Ahmad.

Han er især glad for, at kunderne valgte butikken til på trods af, at den perfekte storm, der ramte butikken, også ramte kunderne selv.

- Deres privatøkonomi var jo også ramt, så jeg kunne jo godt forstå, at de tænkte over deres indkøb, men de prøvede alligevel på at handle hos os, da det var dårlige tider.

Da de lokale sagde ja til at handle mere i butikken for at hjælpe købmanden ud af krisen, sagde Naseer Ahmad samtidig ja til at indføre nye tiltag i butikken.

Blandt andet har Let Køb i Håndværkerparken gjort det muligt at bestille varer hjemmefra. Samtidig har butikken udvidet åbningstiderne med en halv time i begge ender.

- Kunderne er også kommet med forslag, og de har spurgt, om vi kan gøre noget med prisen på de varer, de handler meget af. Det har vi forsøgt, og vi forsøger at matche priserne fra andre butikker. På den måde har vi fået et bedre samarbejde mellem kunderne og os i butikken, siger Naseer Ahmad.