Ved første øjekast lignede det en ganske simpel sag om en tilbygning.

Sådan startede det da også for Kåre Morgen og hans familie i 2016, men det endte med at blive en tung, tidskrævende og ikke mindst dyr omgang.

Sagen kom til at strække sig over flere år, og den bød på mange telefonsamtaler og møder mellem Kåre Morgen og Aarhus Kommune.

Det kommunale taxameter tikkede, og da der langt om længe var givet byggetilladelse til en tilbygning ved huset på Niels Bjerres Vej, lød den samlede pris for sagsbehandling på 18.677 kroner.

Det var et noget større beløb, end Kåre Morgen havde forberedt sig på. Det måtte også være for stort, vurderede han. Derfor sendte han en klage til Aarhus Kommune.

- Sagen trak ud hos kommunen, og der gik to år, før vi fik tilladelsen. Det kostede ekstra omkostninger i sagsbehandling, som vi jo skulle betale, siger han til Skåde-Højbjerg-Holme.

Nu viser det sig, at det beløb kan være højere, end det burde.

Kåre Morgens sag er en ud af op imod 10.000 sager i perioden fra midten af 2017 til midten af 2020, hvor kommunen kan have lavet fejl, der har kostet borgerne penge.

For nyligt erkende Aarhus Kommune i en pressemeddelelse, at den har opkrævet for høje gebyrer efter en ulovlig metode. Det sker efter afsløringer i RisskovLIV og Århus Stiftstidende.

Kommunen har taget sig for godt betalt, når fakturaen for byggesagsbehandling er blevet udskrevet. I alt kan der i den periode være røget 7,2 millioner kroner mere i kommunekassen, end der burde. De kan nu blive betalt tilbage, og du kan få en bid af kagen, hvis du har haft en byggesag i den treårige periode.

Fejlen er sket ved, at kommunen har rundet op til nærmeste kvarter, hver gang der er brugt tid på sagsbehandling.

Det vil sige, at hvis en privatperson eller en virksomhed ringer til den kommunale sagsbehandler med et kort spørgsmål, koster det et kvarters sagsbehandling. Også selvom der reelt kun er brugt fem minutters arbejdstid på telefonsamtalen.

Men herregud, 10 minutters overbetaling er vel det, man kan kalde en bagatel?

Måske.

Men forestil dig, at det er sket mange gange i løbet af en byggesag med et hav af møder, samtaler og mailkorrespondancer. Ifølge RisskovLIV er der eksempler på sager med op imod 90 tidsregistreringer. Potentielt kan der i hver eneste af de 90 registreringer være opkrævet for mange penge.

Mange bække små kan altså blive til en stor regning. Og metoden er ulovlig. Derfor vil Aarhus Kommune nu betale tilbage, oplyser den i en pressemeddelelse.

Det er godt nyt for Kåre Morgen og familien. For selvom sagen er parkeret, og de kan nyde tilbygningen på Niels Bjerres Vej tæt på Lyseng, så ser de gerne sagen genåbnet. Mest af alt for retfærdighedens skyld.

I 2016 ansøgte de igennem en arkitekt om at få lov til at lave en tilbygning. Der gik ikke ret lang tid, før ansøgningen blev godkendt. Grønt lys til tilbygningen, og så skulle den ged være barberet.

Men Aarhus Kommune havde lavet en fejl. Naboen var ikke blevet hørt i sagen, byggetilladelsen blev trukket tilbage, og så var der dækket op til en lang og kringlet sagsbehandling. For den daværende nabo var ikke begejstret over Kåre Morgen og familiens tilbygningsplaner.

Først to år senere kom den endelige godkendelse. Denne gang uden at blive trukket tilbage. Undervejs var sagen sågar forbi byrådet, og den blev debatteret på et møde i Teknisk Udvalg, hvor Kåre Morgen havde foretræde.

- Det var spild af alles tid, for det havde jo sådan set intet med os at gøre. Tegningerne var jo lavet, siger Kåre Morgen.

Tid gik der masser af, og den slags koster knaster. Som fortalt ovenfor kan det også have kostet for mange penge.

- Der har været mange korte snakke med kommunen, hvor vi har talt om, hvad vi gør nu og så videre, siger Kåre Morgen.

Her kan der potentielt være penge at hente, for hver enkelt samtale er blevet takseret til et kvarter, også selvom det måske kun har taget ganske få minutter.

Kåre Morgen vil undersøge muligheden for at få sagen genåbnet.

- Jeg vil ikke blive uretfærdigt behandlet, når jeg ikke har gjort noget forkert, så hvis det ikke bliver for indviklet, vil jeg have kigget på sagen igen, siger han.

Aarhus Kommune har ikke opkrævet forkert af ond vilje, men der er sket en fejl, og nu vil kommunen gøre det godt igen ved at betale pengene tilbage.

Derfor bliver borgere og virksomheder nu tilbudt at få gennemgået deres byggesager.

Men er du en af de 10.000, der har haft en byggesag i perioden fra midten af 2017 og tre år frem, og sidder du med en fornemmelse af, at du har betalt lidt mere, end du burde, skal du ikke forvente, at Aarhus Kommune prikker dig på skulderen.

I stedet opretter Aarhus Kommune en hjemmeside, hvor borgere fra den 2. oktober kan bede om at få kigget på sin sag.

Har du haft en byggesag i perioden fra 2015 til midten af 2017, kan du meget vel være i samme situation. Også her er der opkrævet penge efter samme metode.

Aarhus Kommune vurderer, at der i den periode også er tale om cirka 10.000 sager, men at en forældelsesfrist på tre år betyder, at århusianere næppe for penge tilbage for den periode.

Pyt med resultatet. Det handler om at være med.

Svadaen kender alle fodboldforældre, men selvom det er sympatisk, rækker mantraet næppe langt i elitesport.

Alligevel kan IF Lyseng skele til udtrykket her dagen derpå.

For nok gjorde det ondt at hente bolden ud af eget net hele ni gange undervejs i pokalkampen mod FC København, men tilbage står, at klubben fra Højbjerg på ganske kort tid kom i hus med alt det praktiske og fik holdt en fodboldfest i lånte rammer på Ceres Park onsdag aften.

Det gør trods alt nederlaget på 0-9 lidt lettere at fordøje.

- Det, der skete, var fantastisk for Lyseng. Der var fantastisk opbakning, og det var et super arrangement. Der var bare klasseforskel på banen, og spillerne var selvfølgelig ærgerlige, men da de fik det lidt på afstand, kunne de også sige, at det var en herlig dag for dem, siger bestyrelsesformand Hans Christian Hansen.

Der var stor jubel, da lodtrækningen parrede Lyseng med de forsvarende mestre fra FC København. Men lodtrækningen betød også, at klubben kun havde to uger til at sætte rammerne op.

Og da kampen først skulle spilles til aften, samtidig med at den var valgt til tv-kamp, satte det store krav til Lysengs anlæg.

De afsøgte alle muligheder for at afvikle kampen på anlægget i Højbjerg, men opgaven ville blive for stor en mundfuld, og derfor blev det Ceres Park, der for en aften var Lysengs hjemmebane.

Det var en stor udgift. Klubben fortalte op til kampen, at det krævede et væsentligt billetsalg, hvis ikke opgøret skulle ende med at give underskud.

Men der var heldigvis godt gang i billetsalget.

- Vi har ikke det præcise tal endnu, men der var omkring 3.800 tilskuere, så det var rigtig flot, siger Hans Christian Hansen, der også fortæller, at nye sponsorer samtidig meldte sig på banen.

Det betyder også, at opgøret blev mere end en stor oplevelse.

- Vi kommer ud med et lille plus, og det er herligt, for vi skal have fundet nogle penge til den nye kunstgræsbane.

Klubben har planer om at skifte græsunderlaget på kampbanen ud med det kunstige alternativ, så banen kan holde til at blive brugt af flere hold og hele året rundt.

Selve kampen blev hurtigt punkteret, da gæsterne efter fire minutter lavede kampens første mål. Godt 20 minutter senere stod der 0-5. Til slut blafrede nettet igen, og IF Lysengs pokaleventyr sluttede for denne omgang med 0-9.

På det sportslige plan kan klubben til gengæld glæde sig over at toppe 3. Division.

Man skal have den helt store lup frem, hvis man skal finde penge i budgetforliget, der specifik er øremærket noget i Højbjerg.

Faktisk giver det nul resultater, når man i søgefeltet for den 48 sider lange budgetbeskrivelse skriver Højbjerg, Holme eller Skåde.

Forliget styrer dog ikke helt udenom 8270, og dykker man ned i aftaleteksten er der enkelte punkter, som handler om Højbjerg. Kongelunden og Rundhøj Torv.

Dertil kommer alle de områder og indsatser, som kommer Højbjerg til gavn lige såvel som resten af kommunen.