Rema 1000-projektet på Højbjerg Torv er sendt tilbage til start.

Det er ellers mere end 2,5 år siden, at der blev taget hul på arbejdet med en ny lokalplan for torvet, hvor Rema 1000 har købt sig ind med store planer om en ny butik med cirka 15 boliger ovenpå.

Og selvom det var med små skridt, så virkede det til at gå i den rigtige retning for Rema 1000, lige indtil maj i år. Her lød beskeden fra Aarhus Kommune, at den gule bygning midt på torvet blev vurderet til at være bevaringsværdig.

Siden har spørgsmålet været, om Rema 1000 stadig vil forsøge at komme i mål med et dagligvareprojekt, nu hvor pladsen til at bygge på er blevet markant mindre.

Men det er fortsat butikskædens plan. Det kan bare have lange udsigter.

- Vi er nødt til at starte forfra. Rema 1000 skal finde nogle rådgivere, som kan få en ny bygning til at passe med de eksisterende bygninger. Der skal laves en ny skitse, og så skal Rema 1000 overbevise os om, at der er plads til en butik, siger Lene Damgaard, der er projektleder på lokalplanprocessen ved Aarhus Kommune.

Det er altså ikke udelukket, at der kan laves en ny dagligvarebutik i krydset mellem Rosenvangs Allé og Oddervej. Men det bliver ikke det projekt, som Rema 1000 drømte om, da der i januar 2021 blev taget hul på lokalplanprocessen.

Mens en butik stadig kan komme på tale, tyder alt på, at Rema 1000 ikke behøver bekymre sig om, hvordan de 15 lejligheder skal indrettes.

Ideen om nye boliger er taget helt af bordet, fortæller projektleder Lene Damgaard.

- Der bliver ikke plads til både en butik og nye boliger. Så vil der blive bygget for tæt, og der skal også være plads til nok parkeringspladser.

Skåde-Højbjerg-Holme ville gerne have spurgt Rema 1000 til virksomhedens tanker og planer for grunden, men heller ikke i denne omgang har Rema 1000 ønsket at sætte ret mange ord på situationen.

- Vi er i overvejningsfasen om det og er i god dialog med kommunen, lyder det i et skriftligt svar fra Rema 1000’s kommunikationschef, Jonas Schrøder.

Det er som sagt den gule bygning med teksten ”Centrum” på facaden, der lige nu er den store sten i Rema 1000’s sko.

Indtil maj i år var der ikke noget, der tydede på, at den ville volde problemer. Den skulle rives ned, ligesom villaen på nabogrunden, og det ville give Rema 1000 plads til både den rigtige størrelse butik og parkeringspladser.

Men i Aarhus Kommune lyder vurderingen altså, at bygningen bør blive karakteriseret som bevaringsværdig, og at den derfor ikke kan rives ned.

Ifølge museumsinspektør ved Den Gamle By, Anneken Appel Laursen, er det rigtigt set af forvaltningen. Udover at være museumsinspektør er hun en del af Lokalt Kulturmiljøråd, som blandt andet rådgiver Aarhus Kommune om bevaringsværdige bygninger.

Hun er tidligere til Skåde-Højbjerg-Holme kommet med en række grunde til at bevare den gule centrum-bygning.

- Man skal se på bygningen som en del af en helhed. Den danner bagvæggen til torvet, som kunne opleves som en form for centrum i Højbjerg, og den er med til at fortælle historien om et slags bycentrum, sagde hun i maj.

Selvom lokalplanprocessen for Højbjerg Torv altså har været i gang længe, så er der lige nu flere ubesvarede spørgsmål, end der er afklaringer.

Det hele skal stort set genbesøges, og der kan gå lang tid, før en eventuel lokalplan og dermed også en ny butik er færdig.

En af de ting, der stadig ikke er endeligt afgjort, er spørgsmålene om den trafikale situation.

Mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune har tidligere vurderet, at en løsning med ind- og udkørsel til Rosenvangs Allé ville fungere. Det er fortsat vurderingen, selvom det ikke er blåstemplet endeligt. Her skal politiet også indover, inden politikerne til sidst skal sige god for det i en samlet lokalplan.

Men også her kan beslutningen om at bevare den gule bygning få betydning. For hvad betyder bygningens placering på grunden for antallet af parkeringspladser?

Det er et af de spørgsmål, Rema 1000 skal besvare overfor kommunen.

- Hvis risikoen for, at folk parkerer hen ad Rosenvangs Allé, bliver for stor, så er det jo en helt ny situation. Det hele skal kunne være der, både parkeringspladser, butik og varelevering, siger projektleder Lene Damgaard.

Næste skridt i processen bliver et møde mellem Rema 1000, Aarhus Kommune og det lokale fællesråd. Lene Damgaard fortæller, at det forhåbentligt kan ske inden for de kommende uger, men at der kan gå lang tid, før der er endelig afklaring på torvets fremtid.

Var det ikke noget med, at der skulle laves en supercykelsti i Marselisborg Skovene?

Sådan spørger Jan Kolling, der mener at kunne huske, at der for mere end fem år siden var tale om, at cykelstien i skoven skulle opgraderes og laves bredere.

Jan Kollings hukommelse fejler ikke noget. Supercykelstien har været undervejs siden 2017, hvor en ny cykelhandlingsplan for Aarhus Kommune blev lavet.

Men stien i skoven er stadig smal.

- I sommerperioden er det nærmest umuligt at komme frem, uden at der opstår farlige situationer, siger Jan Kolling.

Han er skolelærer og har ofte elever med på cykeltur i skoven.

- Jeg bruger cykelstien meget, og det er der også mange andre, der gør. Især her om sommeren og i foråret, og det er ikke kun cyklister. Det er også gående, løbere og folk på løbehjul.

Selvom, der faktisk flere steder er en sti til gående og løbere, så bliver cykelstien brugt af alle.

- Man skal jo også vide, at stien til gående er der, og der kunne man måske godt gøre det tydeligere, siger Jan Kolling.

Han har ønsket en bredere sti i mange år, og derfor var det en god nyhed, da han for år tilbage læste om supercykelstien.

Men hvor bliver den af? Er den gået i den kommunale glemmebog?

- Det er bestemt ikke glemt, vi arbejder hårdt på det, siger Martin Løv Simonsen, der er projektleder i Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling.

Supercykelstien er en del af Aarhus Kommunes cykelhandlingsplan for 2017, som politikerne siden bakkede op med adskillige millioner kroner.

Flere af projekterne i handlingsplanen er blevet lavet, og når arbejdet er helt slut, kan man cykle mere eller mindre langs kysten fra Risskov til Moesgård Strand.

Ikke nok med det så bliver forholdene for cyklister på strækningen også optimeret, og det er her Marselisborg Skovene kommer ind i billedet. For i dag er der jo sådan set cykelsti i skoven, den er bare ikke helt optimal.

Blandt andet er den smal, som Jan Kolling påpeger. Det bliver der gjort noget ved.

- Vi vil gerne have en cykelsti, der tilgodeser den trafik, der er på strækningen, så det bliver nemmere og mere trygt at cykle helt til Moesgård Strand, siger Martin Løv Simonsen, der er projektleder i Aarhus Kommunens mobilitetsafdeling.

Så længe der bare sker noget, er Jan Kolling tilfreds. Også selvom han og de øvrige brugere af stien må vente lidt.

Og det er godt, at han har det sådan, for der er behov for mere tålmodighed.

- Vi forventer, at den først er færdig omkring 2026, desværre. Det er bare mere omstændeligt, end man tror, selvom det lyder nemt bare at udvide stien. Vi skal gøre det samtidig med, at vi prøver at skåne skoven, fortæller Martin Løv Simonsen.

Det er særligt arbejdet med at få væltet eller flyttet træer, der er med til at gøre det besværligt.

- Der er fredninger og myndighedstilladelser, vi skal søge, så vi kan ikke bare udvide cykelstien fra den ene dag til den anden, siger Martin Løv Simonsen.

Det bliver kaldt et farligt kryds, et ubehageligt sted og et problem, der har stået på i årevis.

Krydset mellem Saralyst Allé og Rosenvangs Allé er konstrueret på en måde, der gør det muligt at tage svinget med fart på. Samtidig er det et knudepunkt, og i myldretiden ophober trafikken sig hurtigt.

Derfor har det tidligere været på tale med en rundkørsel i krydset. Det har blandt andet været foreslået af det tidligere byrådsmedlem fra Venstre Hans Skou og det nuværende byrådsmedlem Metin Lindved Aydin (R).

Men forslaget blev ikke til mere end et forslag. Pladsen i krydset vurderes til at være for trang til en rundkørsel. Men hvad så med et lyskryds?

Det ville for alvor tvinge bilister til at stoppe op. Det fylder heller ikke lige så meget som en rundkørsel.

Og det har også tidligere været på tegnebrættet, men kommunens beregninger fik hurtigt lagt ideen tilbage i skuffen. Der ligger nemlig et andet lyskryds tæt på, og afstanden ville blive for kort mellem de to lyskryds, lyder vurderingen blandt andet.

Men kan det virkelig passe? Flere steder i midtbyen kommer lyskrydsene som perler på en snor og med kortere afstande, end det ville blive tilfældet på Rosenvangs Allé.

Sådan lyder den undren, Bente Christensen fra Højbjerg sidder med.

Vi har sendt spørgsmålet videre til Lars Clausen, der er specialkonsulent ved Mobilitet i Aarhus Kommune.

Han forklarer, at selvom et lyssignal ganske rigtigt ville hjælpe problemerne i krydset af vejen, så er der større ulemper end fordele ved den løsning.

Vurderingen er, at et lyskryds vil skabe en mere glidende trafik i myldretiden, men at det kun vil være nødvendigt i korte perioder.

- Det vil gå ud over den samlede trafik, fordi trafikafviklingen vil skulle standses hver gang, og generne for bilisterne vil være der hele døgnet, mens vurderingen er, at det kun er et ganske lille tidsrum af døgnet, hvor det vil være til nogen nævneværdig gavn, siger Lars Clausen.

Lyskrydsene på Rosenvangs Allé vil altså kunne komme til at modarbejde hinanden, hvis endnu et blev klemt ind på strækningen.

- Samtidig er det også en udgift både anlægsmæssigt og driftsmæssigt, så man skal vurdere, om der er så meget trafik over hele døgnet, at det er den rigtige løsning, siger Lars Clausen.

Det er der altså ikke blevet vurderet til at være i krydset mellem Rosenvangs Allé og Saralyst Allé, mens der i midtbyen er så meget trafik, at det kan give mening at lægge lyskrydsene med kort afstand, lyder forklaringen.

Som nævnt er det langt fra første gang, at kommunen bliver gjort opmærksom på Rosenvangs Allé og særligt krydset ved Saralyst Allé.

Derfor er strækningen fra Saralyst Allé til Oddervej med i en forsøgsordning, hvor hastigheden sættes ned til 40 kilometer i timen.

Med forsøgsordningen vil Aarhus Kommune se, om det har effekt at sætte hastighedsgrænsen ned, uden at der følger en sværm af fysiske foranstaltninger med i første omgang.