Der skal findes en løsning på de støjgener, der lander hos naboerne til padelbanen ved Højbjerg Tennisklub.

Og det bliver der også, forsikrer formanden for tennisklubben Per Dinesen.

I denne uge har han og klubben holdt møde med Sport og Fritid og Teknik og Miljø for at drøfte, hvad der skal ske herfra.

- Vi arbejder godt sammen, der er en god dialog, og det er ikke sådan, at geværløbet bare peger på os, siger Per Dinesen.

Højbjerg Tennisklub har nu bedt en rådgiver undersøge, hvad der skal til for at komme støjgenerne til livs. På baggrund af undersøgelser og beregninger, skal tennisklubben sammen med kommunen finde ud af, hvilken løsning der skal bringes i spil.

- Vi tager et skridt ad gangen, og nu skal vi se, hvad der kommer ud af det her, og se, hvad der er realistisk. Det er sådan, at der er flere knapper, man kan skrue på, siger Per Dinesen.

Spørgsmålet om støj var i spil, allerede før padelbanen blev bygget. Naboerne påpegede udfordringen med lydene, men det endte med, at Højbjerg Tennisklub fik en byggetilladelse.

Dengang tog støjberegningerne udgangspunkt i en såkaldt kildestyrke på 76,5 decibel. Det fortæller noget om, hvor meget padel støjer, og ud fra det tal kan man så regne på, hvilke foranstaltninger der skal til, så man undgår, at lyden generer naboerne.

Men trods beregninger og en støjmur til 150.000 kroner er naboerne plaget af støjen fra padelbanen. En række naboer har klaget til kommunen, og i klagen beskriver de blandt andet, hvordan padelstøj er helt anderledes end tennisstøj, da padel er mere dynamisk, samtidig med at glasvægge og trådhegnet omkring banen larmer, når det bliver ramt.

”Spillets form, hvor der bruges glasvægge/stålgitter, giver helt ualmindelige og uacceptable lydgener også. Stønnen, råben, hujen og selve det dynamiske og aggressive samspil, der er på banen, er ligeledes kvalitativt anderledes (end tennis, red) og stærkt mærkbart”, lyder det i en henvendelse til tennisklubben og Aarhus Kommune fra naboerne.

Aarhus Kommune har ved flere tilsyn selv observeret støjen, og det er altså endt med en varsling om et påbud. Der skal styr på støjen, hvis banen skal bruges, var ordlyden.

Og nu er et nyt decibeltal også fremme. Nye målinger viser, at kildestyrken er oppe på 90 decibel, hvilket betyder, at padel støjer væsentligt mere, end det var målt og beregnet, da tennisklubben byggede banen.

Lige nu er det Højbjerg Tennisklub, der har serveretten. Det er klubben, der skal komme med bud på den rigtige løsning. Det har den indtil 1. januar til.

- Vi er optimistiske i forhold til at finde løsninger. Nu skal rådgiveren beregne, hvad det er for støjafskærmninger, der skal til, siger Per Dinesen, som også fortæller, at flere løsningsmuligheder kan komme i spil.

To sager fra Holstebro og Horsens har pludselig fået stor betydning for Aarhus og potentielt også Højbjerg.

Sagerne har medført en ny retstilstand, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) formulerede det i juni i et brev til miljøminister Magnus Heunicke (S).

Afgørelserne i de to sager betyder, at der ikke længere kan gives tilladelse til udledning af regn- og spildevand, hvis miljøkravet for et eller flere stoffer er overskredet.

Århus Stiftstidende har tidligere fortalt, hvordan renseanlæg har haft mulighed for at lave en blandingszone ved udledninger til havet, men at den mulighed er forsvundet med afgørelserne i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Med det risikerer Aarhus Kommune at se tæppet blive trukket væk under det milliarddyre Rewater-projekt – et nyt renseanlæg, der enten skulle ligge ved Tangkrogen eller på Ydermolen.

- Usikkerheden over afgørelsernes betydning er stor, skrev borgmesteren i sit brev til miljøministeren før sommerferien.

Aarhus Vand kalder selv Rewater verdens mest effektive rense- og ressourceanlæg, og selvom projektet ikke ligger i Højbjerg, kan det være relevant for borgere i 8270.

Fællesrådet har tidligere givet udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt med flere store anlægsprojekter mere eller mindre oven i hinanden – eller i hvert fald i forlængelse af hinanden – som, frygter fællesrådet, vil kunne mærkes på vejene i 8270.

Marselistunnellen, det nye fodboldstadion i Kongelunden, havneudvidelsen og så altså Rewater-projektet.

Samtidig vil det komme til at spise en bid af bugten.

Planerne om et nyt og storstilet renseanlæg er ganske langt. Næste år skal det have sin endelige placering enten ved Tangkrogen eller på Ydermolen. Projektet skal stå færdigt i 2030, og der er hårdt brug for det, lyder det.

Byens indbyggertal står ifølge prognoserne til at stige markant, og de nuværende renseanlæg er presset på kapacitet, skriver Århus Stiftstidende.

Derfor holder borgmesteren og Nicolaj Bang (K), der er rådmand for Teknik og Miljø, da også linjen til miljøministeren varm. For nyligt har de holdt møde om situationen.

- Jeg synes, vi er efterladt med et positivt indtryk efter mødet, hvor vi oplevede en forståelse for de synspunkter, Aarhus Kommune har. Både Aarhus og andre kommuner kommer til at stå med nogle væsentlige udfordringer, såfremt man ikke finder nogle pragmatiske løsninger på den nye retstilstand, som afgørelserne i Miljø- og Fødevareklagenævnet har afstedkommet, siger Jacob Bundsgaard til avisen.