Klokken nærmer sig otte, og det betyder, at de små villaveje omkring Kragelundskolen snart rammer det punkt, hvor de ikke kan rumme flere biler.

Louise Witt er hoppet tilbage på cyklen og skal prøve at navigere væk fra skolen. Udenom alle bilerne.

Hun har lige afleveret sin niårige søn. Hun har det bedst med at følge ham i skole. I hvert fald lige lidt endnu.

- Jeg er ikke tryg nok ved at sende ham afsted selv. Der er rigtig meget morgentrafik, og det er nogle smalle veje, hvor der ikke altid er plads til cyklisterne. Så vi cykler sammen og får snakket om, hvad han skal være opmærksom på, siger hun.

Kragelundskolen er pakket ind af et tætbebygget boligkvarter. Vejene indtil skolen er lukkede veje, som ikke er beregnet til, at mange forældre skal sætte børn af på samme tid hver morgen.

Men det er ikke det største problem ifølge Louise Witt.

L. A. Rings Vej, som de små lukkede veje har deres udspring fra, er også godt fyldt ud om morgenen. Der holder en del biler parkeret langs den ene side af vejen, og det gør, at der reelt kun er et spor at køre i.

- Det farlige opstår, når folk i frustration kører op på fortovet. Det er jo ikke hensigtsmæssigt for hverken cyklister eller gående. Men jeg ved næsten heller ikke, hvad bilisterne skal gøre, for der er virkelig ikke ret meget plads. Det kan også være svært for forældrene i bil at komme væk fra skolen igen. Vejen er bare proppet til, siger Louise Witt.

Det er ikke noget nyt, at infrastrukturen ikke er noget at råbe hurra for. Det er heller ikke noget nyt, at villavejene bliver presset til det yderste hver morgen.

Til gengæld er de parkerede biler på L. A. Rings Vej blevet flere og flere. Sådan lyder vurderingen fra Klaus Kalsmose Jakobsen, der har børn på skolen og er formand for skolebestyrelsen.

- Cykler børnene i den side, hvor bilerne holder parkeret, bliver de jo tvunget til at trække længere ud på vejen, og pludselig cykler de midt i det hele. Det kan virke lidt ubehageligt, når der så kommer biler imod en, siger han.

Skolen og dens bestyrelse har længe været klar over, at forholdene ikke er optimale. Men det er væsentligt lettere at konstatere problemet, end det er at gøre noget ved det, påpeger Klaus Kalsmose Jakobsen.

- Skolen har selv gjort en stor indsats, og vi har haft et godt samarbejde med kommunen, og der er blevet gjort nogle gode ting. Blandt andet har vi fået lavet flere vejbump og en svingbane for cyklister for enden af L. A. Rings Vej. Men når cirka 1.000 elever og lærere skal møde på samme tid, så vil det altså bare hurtigt blive lidt kaotisk.

Der går godt 900 elever på skolen, og uanset om de tager cyklen, løbehjulet, bliver kørt eller går i skole, så møder de stort set alle sammen på samme tid. Og det vil give trafikpropper, når omgivelserne ikke er bygget efter det.

Problemet bliver større, når vejret bliver koldt og vådt, og den varme bil frister mere end cykelturen.

Men da skolen og resten af samfundet var lagt ned af coronarestriktioner, var de trafikale udfordringer stort set væk.

- Der skulle eleverne møde i forskellige intervaller, så vi sikrede, at alle ikke kom på samme tid. Det hjalp, men vi kan ikke bare lave den salgs tiltag, for vi må ikke gøre skoledagen kortere for nogle elever, siger skoleleder Kjeld Kromand.

Han er også med på, at minutterne før mødetid er en trafikal udfordring, men han har svært ved at se, hvordan det skal løse sig.

- Vi har haft kommunens vejteknikere ude at kigge på området, men de har ikke kunnet se en løsning. Så det er svært rent teknisk at løse problemet, siger han.

Både Louise Witt, bestyrelsesformand Klaus Kalsmose Jakobsen og skoleleder Kjeld Kromand er enige om, at trafikken er et problem.

De er også enige om, at det er svært at finde en løsning.

- Men det kunne bare være dejligt at få gjort noget ved afviklingen af trafikken på specielt L. A. Rings Vej, og det ville være fedt at få en masse indspark til nogle spændende og nye tiltag. Det kunne være, at man kunne prøve ting af i en uge og se, om det ville give effekt. Det kunne for eksempel være at ensrette L. A. Rings Vej på skoledage fra syv til 8.30, siger Louise Witt.

Et af de mere billige forslag er et forslag, der har været i spil mange gange. Lad bilen stå, og brug cyklen i stedet.

Skolelederen har flere gange appelleret til forældrene, og det kunne man godt gøre endnu mere ud af.

Det mener Carsten Rasmussen, der selv har børn på skolen. Han erkender dog, at han også selv kan falde i og give sine børn et lift.

Men det ville være i alles interesse, hvis flere cyklede eller gik i skole, siger han.

- Problemet er også, at hvis man er lidt utryg ved at lade sine børn cykle, så kører man dem. Det giver flere biler, og det får de næste forældre til at føle sig utrygge. Så kører de også deres børn, og på den måde bliver det en negativ spiral.

Det kræver en generel holdningsændring, men opgaven er svær, medgiver han. Men det er også nødvendigt. For det er ikke holdbart, at de små veje skal bruges af så mange biler.

- Der er ikke nogen, der kører for stærkt eller uforsvarligt. Vejene er bare for smalle, og jeg ved, at mange forældre synes, det er utrygt. Så jeg håber, der kan findes en løsning, siger Carsten Rasmussen.

Morgentrafikken omkring Kragelundskolen er langt fra optimalt.

Det er både skolens ledelse, bestyrelse og forældre enige om.

De er også enige om, at der både fra skolens og kommunens side er gjort en indsats for at gøre noget ved det.

Men udfordringen er der stadig, og måske løsningen kan findes i de 77 millioner kroner, der fra kommunens side er sat af til, at alle børn skal kunne komme sikkert i skole.

- Trafikken på skoleveje er et problem flere steder, og det er et godt sted at starte, at vi har sat penge af til det. Nu skal de folk, der ved mest om det, være med til at udforme de konkrete løsninger, siger byrådsmedlem Anders Winnerskjold (S).

Præcist hvad de løsninger kunne byde på, kan han dog ikke sige.

- Men uden at kende alle detaljer omkring Kragelundskolen lyder det til, at der er et klart forbedringspotentiale. Det skal vi have en dialog om, og alle forslag er meget velkomne.

Til november begynder arbejdet med en ny analyse af samtlige skoleveje i Aarhus Kommune.

Det er på baggrund af den, at der bliver lavet en prioriteret liste over de tiltag, der skal hjælpe de enkelte skoler til bedre og mere sikre skoleveje.

- Det er en stor opgave at lave sådan en analyse. Vi skal snakke med skolerne og deres bestyrelse, og vi skal selv ud at lave besigtigelse af vejene, så det kan tage et par år, før den er færdig, siger Martin Pape, der er chef for kommunens mobilitetsafdeling.

Om der så bliver råd til det hele, må tiden vise. Rådmanden for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) tvivler på det.

- Vi kigger på, hvor vi får mest trafiksikkerhed for pengene. Problemet ved det kan så være, at vi ikke kommer i mål med de dyreste tiltag. Jeg så gerne, at vi kunne sige til forældrene, at nu gør vi alle skoleveje mere sikre en gang for alle. Jeg mener, at det bør have højere prioritet end mange andre anlægsinvesteringer, siger han.

Men måske det ikke behøver at være så dyrt igen at sikre mere plads på skolevejene.

Problemet ved Kragelundskolen er, at der er for mange biler til vejenes størrelse. Det kunne blandt andet løses ved at fjerne nogle af bilerne fra vejene, lyder det fra Anders Winnerskjold.

- Måske handler det i virkeligheden om, at flere forældre skal stoppe med at køre deres børn i skole. I budgettet har vi slået på tromme for, at skolerne selv kan sætte gang i kampagner, hvor man for eksempel kunne sige, at nu tager vi to uger, hvor ingen kører i skole, eller noget lignende, siger han.

En sådan øvelse kunne sagtens komme i spil på Kragelundskolen, hvis det står til Louise Witt, der er mor til elever på skolen og medlem af bestyrelsen.

- Jeg synes da, det er en god ide at prøve det. Der vil altid være nogen, som ikke har mulighed for at lade bilen stå, men kunne man få flere til at gå eller cykle, ville det helt sikkert hjælpe. Det kunne også være, nogle forældre kunne organisere samkørsel med flere børn i bilen - det ville jo også fjerne biler fra morgentrafikken, siger hun.

En af frynsegoderne ved at være bager er, at man kan tage lidt lækkert brød med hjem, når arbejdsdagen er slut.

Det har Charlotte Andersen dog ikke haft glæde af endnu.

Hun åbnede sit eget surdejsbageri i Højbjerg den 1. oktober, og hun har stort set kunnet melde udsolgt alle de dage, hun har haft åbent.

- Det er jo helt vildt. I lørdags havde jeg kø i alt den tid, jeg havde åbent, og de sidste fire kunder, jeg havde, delte det sidste, der var på hylderne. Min ovne kan simpelthen ikke følge med, siger hun.

Det er der heldigvis råd for. Til december kommer en ny ovn til bageriet, så Charlotte Andersen kan slå endnu større brød op.

- Så må vi se, om det er nok, eller om jeg skal have flere ovne, siger hun.

Bageriet hedder Gærda, og det eneste, der bliver solgt, er surdejsbrød, boller, snurrer og pizzadej.

Alt sammen er lavet med Charlotte Andersens egen surdej. Den har hun haft i mange år, og efter et surdejskursus besluttede hun sig for at forvandle hobbyen til en levevej.

- Jeg sagde mit job op sidste sommer, fordi jeg gerne ville have mere tid til min familie, og så tænkte jeg, at jeg da ville ride med på surdejsbølgen, og nu står jeg her som selvstændig. Jeg er herre i eget hus nu, og jeg kan selv bestemme min arbejdstid, siger hun.

Den første tid som selvstændig har dog ikke givet hende ret meget mere tid til sin familie. Men det vidste hun også godt.

- Her i starten har jeg selvfølgelig lagt rigtig mange timer i det. Selvom jeg ikke har åbent ret længe om dagen, bruger jeg rigtig meget tid på at forberede brødet.

Hun er da også kommet frem til, at det nok er nødvendigt at ansætte en enkelt eller to.

- Det er jo svært for mig både at lave brødet og ekspedere kunder, så jeg bliver nok nødt til at ansætte et par stykker, så jeg kan følge med. Det er specielt nødvendigt fredag og lørdag, hvor der virkelig har været travlt, siger hun.

Hun har allerede bestilt en ekstra ovn, og der er også udsigt til, at hun får sine første medarbejdere.

Men det er ikke det eneste sted, hun har planer om at optimere.

- Jeg har oplevet flere kunder, der har haft svært ved at finde det. Det går jo ikke, så jeg skal have lavet en bedre skiltning, så kunderne ved, at facaden ligger ud mod Oddervej, siger Charlotte Andersen.

Gærda ligger i krydset mellem Oddervej og Ringvej Syd og har åbent onsdag til fredag fra klokken syv til klokken 13, og lørdag er der åbent fra 7.30 til 10.