Det var med store forventninger og et hav af gode ideer, at planerne om et nyt kulturcenter ved Lyseng blev fremlagt i 2015.

LYS1 hedder projektet, og styregruppen bag har kastet en masse ideer op i luften. De er nu havnet på kommunens bord. Her skal forvaltningen for bibliotek og borgerservice sammen med Fonden Lyseng Idrætscenter strikke en konkret plan sammen, som senere bliver serveret for byrådet.

Nikker det endegyldigt ja, kan projektet komme videre, lokalplanen kan sendes i høring, og til sidst kan byggeriet begynde.

Ved Lyseng går formanden for styregruppen bag projektet, Leif Fisker Jensen, og venter på, at det sker. For projektet har kørt lidt i tomgang.

- Vi er selvfølgelig utålmodige, for det er et fremragende projekt, som bliver en stor gevinst for idrætten og kulturen. De folk fra kommunen, der sidder og arbejder med det, gør helt sikkert, hvad de kan, men det er lige nu dem, vi venter på. Byrådet kan jo ikke sige ja til noget, før der ligger en klar plan for, hvad der skal bygges, siger han.

Derfor må han og andre, der glæder sig til at tage de nye faciliteter i brug, væbne sig med lidt mere tålmodighed.

- Vi havde jo håbet på, at det stod færdigt i 2023, men det når vi ikke. Lige nu er det nok mere realistisk, at vi kan rykke ind i 2025, siger Leif Fisker Jensen

Han har til gengæld svært ved at forestille sig, at projektet ikke kommer til at blive til virkelighed.

For med et nyt og forbedret fitnesscenter og sale til gymnastik og kampsport, der kombineres med bibliotek, borgerservice og en ny daginstitution, opnår man synergier, der ikke bare lige findes andre steder, mener han.

- Borgerne i Aarhus Syd er jo både kultur- og idrætsbrugere. Lige nu ser vi i Lyseng kun brugerne af idræt og så de ventende forældre. Samtidig ligger biblioteket på Oddervej, hvor der er brug for mere plads. LYS1 samler det hele, og hvis man for eksempel skal hente børn, er det jo let at bruge borgerservice og bibliotek på samme tur.

Da det endelige projekt endnu ikke er helt fastlagt, er de økonomiske rammer det heller ikke. Men styregruppen regner med, at prisen for herlighederne løber op i omkring 90 millioner kroner.

Kommunen skal selv finansiere daginstitutionen, biblioteket og borgerservice, mens Fonden Lyseng Idrætscenter står for at skrabe pengene sammen til de nye idrætsfaciliteter. Den del koster cirka 35 millioner kroner, fortæller Morten Sørensen, der er med i styregruppens økonomigruppe.

- Af de penge mangler vi cirka fire-fem millioner. Men jeg er rimelig fortrøstningsfuld i forhold til, at vi nok skal finde dem, når hele byggeriet bliver mere konkret, siger han.

Indtil videre har foreningerne, der skal bruge LYS1, spyttet opsparede penge i kassen, mens fonden også selv har haft pengepungen fremme. Samtidig regner fonden med at kunne tage et lån. Og så har Salling Fondene bidraget med en donation på ti millioner kroner.

- Det er fantastisk flot, at Salling Fondene på den måde betaler tilbage til samfundet. Vi havde i foreningerne ikke haft en kinamands chance for at rejse de ti millioner selv, siger Leif Fisker Jensen.

Når byrådet har haft LYS1 oppe at vende, skal der arbejdes mere ihærdigt for at finde de sidste millioner.

- Fordi byggeriet stadig er lidt ukonkret, har vi ikke været ret aktive i forhold til at finde de sidste penge. Vi vil for eksempel ikke varme andre fonde op, inden vi kan fortælle dem præcist, hvad vi søger penge til. Det ville være spild af deres tid, siger Morten Sørensen.

Hos kommunens afdeling for borgerservice og biblioteker sidder sekretariatschef, Henrik Traberg, med projektet i hænderne.

Han er en del af kommunens styregruppe, der er med til at sikre fremdrift i projektet. Og der er fremdrift, forsikrer han. Men processen tager tid.

- Vi regner med at kunne bede byrådet om en projekteringsbevilling inden nytår. Når vi har den og har de økonomiske rammer på plads, skal vi have fundet den rigtige rådgiver til projektet, og så er mit lidt usikre gæt, at bygningen kan tages i brug i slutningen af 2025, måske starten af 2026, siger han.

Hvis byrådet godkender planen for LYS1, starter næste etape. Den består af en projektering af det endelige projekt. Herefter skal selve opførelsen i udbud hos mulige entreprenører, og så kan selve byggefasen begynde.

En af dem, der skal være med til at drøfte projektet i byrådet er Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for kultur og borgerservice. Han roser projektet og håber, at kollegaerne i byrådet bakker op.

- Jeg kan jo ikke tale på deres vegne, men det er et fantastisk projekt det her, og jeg synes ikke, det ville være klogt ikke at bakke op om noget, som vil betyde meget for udviklingen i et lokalsamfund, siger han.

Ifølge Rabih Azad-Ahmad er det ikke overraskende, at man ikke er nået længere i processen, end det er tilfældet.

- Det er et stort projekt med et stort budget, og det rummer mange funktioner, som skal spille sammen. Og så er det også vigtigt, hvis man vil give projektet et bredt ejerskab blandt de lokale, at man involverer borger og aktører i processen, og den slags tager bare tid, siger han.

Hvis man er ved at have grublet længe nok over, om det var hønen eller ægget, der kom først, er IF Lyseng klar med en variant af det filosofiske spørgsmål.

Her er det nemlig nye baner og medlemmer, der er omdrejningspunktet i dilemmaet.

Klubben er på jagt efter begge dele, og begge deler kommer, lyder det.

Men spørgsmålet er bare, om der er behov for flere medlemmer til at finansiere nye baner, eller om det er nødvendigt at anlægge flere baner for at tiltrække medlemmerne.

IF Lyseng er en af landets største klubber målt på antal medlemmer, og nu er den havnet i lidt af et luksusproblem. Den har ganske enkelt vokset sig så stor, at det kniber med at kunne give alle fodboldstøvler græs under knopperne.

- Vi har helt klart brug for mere banekapacitet. Når vi for eksempel har en kamp, der bliver aflyst og skal flyttes, er det stort set ikke muligt at finde nye tider til den, fordi vores baner bare er i brug hele tiden, siger Henrik Brandt, der er klubansvarlig.

Men selvom der snart ikke kan proppes flere fodboldspillere indenfor kridtstregerne, er klubben på jagt efter flere medlemmer.

Det kan måske lyde som lidt af et selvmål.

Men det er her, dilemmaet om hønen og ægget, banerne og medlemmerne kommer i spil.

For en af løsningerne på pladsmanglen kunne være at pille græsset af opvisningsbanen og udskifte det med kunstgræs.

For at passe på banen, bliver den ikke brugt til træning, men det kunne et nyt underlag lave om på.

Problemet er bare, at det kunstige græs ikke dumper ned fra himlen. Det er dyrt, og der skal graves dybt i lommerne, hvis klubben skal få enderne til at mødes.

Derfor mener Henrik Brandt, at nye medlemmer kommer før mere baneplads.

- Vi var ikke blandt dem, der fik midler fra kommunen i sidste omgang til nye idrætsfaciliteter, og det må vi acceptere. Men det betyder også, at vi selv kommer til at finansiere en større del af en ny kunstgræsbane, og det har vi brug for nye medlemmer og flere kontingentkroner til.

- Samtidig har vi også den holdning, at alle børn og unge i lokalområdet har krav på at være en del af det fantastiske fællesskab, fodbold kan tilbyde, og vi ved jo, at fodbold har stor betydning for mange børn og unges trivsel.

IF Lyseng havde før sommerferien cirka 1.500 medlemmer, og ifølge Henrik Brandt er yderligere 200 klar til at trække i de orange farver i efterårssæsonen.

Derfor tyder det også på, at missionen om at tiltrække flere medlemmer og dermed flere kontingentkroner lykkes. Men der skal også mange nye til, hvis drømmen om at skifte underlaget på opvisningsbanen skal blive til virkelighed.

- Jeg tror, at en ny kunstgræsbane kommer til at koste omkring seks-syv millioner kroner, og dertil kommer andre faciliteter, vi også gerne vil have på anlægget. Det er ikke penge, vi bare lige trækker op af lommen. Men kan vi holde vores flotte medlemstal, tror vi på, at vi kan afdrage et lån over en fornuftig tidsperiode, siger Henrik Brandt.

Hvis alt går vel, kan klubben indvie en ny kunstgræsbane om halvandet år.

- Jeg tør ikke love noget, for en ting er økonomien, noget andet er det tekniske omkring byggeriet. Men en ny kunstbane har førsteprioritet hos os, og vi skal have problemet løst, så det må helst ikke tage længere tid.

Indtil da må klubben nøjes med den plads, der er på anlægget, krydret med de begrænsede træningstider, man kan leje sig til i andre klubber.

- Vi forsøger at dele sol og vind lige, så det ikke altid er de samme hold, der får et hjørne af en bane, de kan træne på. Og så har vi heldigvis nogle dygtige trænere, som er gode til at udnytte den plads, der er til at lave noget rigtig god træning. Så selvom vi ikke har så meget plads, er Lyseng stadig et rigtig godt sted at gå til fodbold.

Udover at være en af landets største breddeklubber, er IF Lyseng også en klub med store sportslige ambitioner.

For nyligt fik klubben fornyet sin DBU-licens til både ungdoms- og pigefodbold, og skal der holdes fast i den slags, er der ikke bare brug for mere kunstgræs og flere træningstider. Der skal også optimeres på klubbens mulighed for fitness, omklædning og behandling.

- Det er også ting, der står højt på vores ønskeliste, sammen med en forbedring af vores klubhus, men lige nu er baneplads det vigtigste. Hvis vores 3. divisionshold for eksempel har brug for en hel bane til at lave noget taktisk træning før en kamp, er det ikke altid, det kan lade sig gøre, og jeg tvivler på, at det er et problem, de har i de andre divisionsklubber, siger Henrik Brandt.

Klubben har i forvejen en enkelt kunstgræsbane og en lille håndfuld græsbaner. Holder man det op mod antallet af medlemmer i 2020, svarer det til, at der er én 11-mandsbane per 358 medlemmer.

Til sammenligning havde klubberne i Aarhus Kommune i gennemsnit 111 medlemmer per bane, mens der i hele landet kun var 69 medlemmer til hver bane i gennemsnit. Det viser tal fra DBU Jylland og Facilitetsdatabasen.

Når LYS1 engang står færdigt ved Lyseng, bliver det med nye og forbedrede faciliteter til kampsport.

Det er også meningen, at de kampsportsinteresserede skal have mere end bare taekwondo at vælge imellem. Faktisk har de yngste allerede fået det.

For Brydeklubben Thrott, Århus Judo Klub og Aarhus Syd Taekwondo kunne nemlig ikke vente på, at LYS1 blev indflytningsklar, og de har derfor tyvstartet og taget forskud på glæderne ved det samarbejde, LYS1 gerne skulle give.

- Vi havde ikke plads til flere hold i klubben i Åbyhøj, og det var planen, at vi skulle være med i det nye LYS1. Men vi så ikke nogen grund til at vente så længe med et samarbejde, og derfor har vi allerede nu startet et hold i Højbjerg for børn i alderen tre-seks år, siger Esben Fonnesbek, der er næstformand i Brydeklubben Thrott.

Brydeklubben har haft første træning i de nye rammer, og det var med 19 fremmødte.

- Det var flere, end jeg havde drømt om. Vi har før haft satellithold andre steder, men uden den store succes, så det her er en rigtig god start, siger han og fortæller, at der godt kan findes plads til lidt flere medlemmer.

For nogen kan det måske kræve et lidt længere tilløb at starte til kampsport i forhold til at starte til fodbold eller håndbold, fordi kampsport ikke er så udbredt.

Derfor glæder Metin Aydin sig over at få flere kampsportsgrene under samme tag. Han er træner i taekwondoklubben og har stået for at stable samarbejdet på benene.

- Når vi puljer ressourcerne og går sammen, giver det flere muligheder for at nå ud til de unge. Samtidig er det meningen, at instruktørerne skal smitte hinanden med gode ideer, som i sidste ende gerne skulle gøre sjovere at gå til kampsport og på den måde fastholde medlemmerne, siger han.

Ifølge Metin Aydin er der nu cirka 300, der dyrker kampsport af den ene eller anden art i lokalerne på L. A. Rings Vej i Højbjerg.

- Det er noget unikt, at vi har tre klubber, der deler lokaler og kan sparre med hinanden. Det er med til at skabe et godt fundament, som skal bruges, når vi rykker over i LYS1, hvor der jo også gerne skulle være medlemmer nok til at betale huslejen, siger han.

Mens brydningen er for de helt yngste, er det nye judohold for børn i alderen fra seks til ti år.