Ny plan for vildskoven på vej: Hegn og vilde dyr kan ende i en helt anden skov
Der er dem, der håber på så ”vild” en skov som muligt, og der er dem, der håber at slippe for græssende dyr i en indhegning. Og så er der dem, der skal beslutte, om Moesgaard Vildskov skal indeholde det ene eller det andet.
Det er politikerne, der har det mandat, og snart skal de gøre brug af det. I løbet af september sætter forligspartierne bag projektet sig sammen, og så skulle det gerne ende med, at en ny plan for projektet ligger klar.
Få overblikket og tidsperspektivet i den fulde artikel.
Det skabte stor debat, da politikerne første gang talte om projekt Moesgaard Vildskov.
Specielt ideen om at udsætte køer og heste i indhegnede områder af skoven delte vandene.
Projektet er siden blevet trukket tilbage i værkstedet for at blive rettet til, og før sommerferien blev rådmand for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V), sat på en opgave.
Forligspartierne bag projektet ville have nogle bud på, hvordan Aarhus Kommune kan skabe mere biodiversitet og skovgræsning i naturen samtidig med, at naturens fritidsbrugere har nogenlunde frit spil.
Den opgave er rådmanden og forvaltningen nu meget tæt på at være i mål med.
- I starten af september kommer vil til at præsentere forligspartierne for nogle alternative scenarier, som der så skal tages politisk stilling til, siger Bünyamin Simsek.
Han vil ikke røbe, hvad de ”alternative scenarier” præcist dækker over, før de har været vist for forligspartierne, men han fortæller, at han kommer til at vedlægge sin egen klare anbefaling. Den går på, at Marselisborg Skovene holdes helt fri for indhegning og vilde dyr.
- I stedet peger vi på andre steder i kommunen, hvor der ikke er så mange fritidsbrugere, som i Marselisborg Skovene. Nu har vi i mange år arbejdet med at få mennesker ud i skoven, og så skal vi ikke til at jage dem væk igen, siger han.
Stadig mere biodiversitet
Indhegning og vilde dyr, der græsser, har været et af de mest debatterede punkter i snakken om Moesgaard Vildskov. Nu kan punktet være på vej til at blive sparket langt ud af skoven og måske lande i en anden.
Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening Aarhus.Vi vil være ærgerlige, hvis ikke der kommer græssende dyr, men det vil ikke overraske os
Men selvom det skulle blive realiteten, betyder det ikke, at der ikke bliver gjort noget for naturlivet i det sydlige Aarhus.
- Vi vil stadig gerne styrke biodiversiteten i Marselisborg Skovene, men det skal være uden, at det går ud over dem, der bruger området. Kan det så alligevel få konsekvenser for brugerne? Ja, måske bliver der ikke lavet nye mountainbikespor eller nye stier, men vi vil til gengæld værne om dem, der allerede er i skoven.
- Men det er i sidste ende en politisk beslutning, og man kan jo gøre det, der er et demokratisk flertal for, siger rådmanden.
Vil ikke løbe ved tons tunge kvæg
De første udkast til projekt Moesgaard Vildskov lød på, at der på 600 ud af skovenes 750 hektar skulle gøres en større indsats for naturen.
Det kunne blandt andet gøres ved at stoppe med at tage træ ud til tømmer og i stedet lade døde træer ligge. Med andre ord var det meningen, at skoven i højere grad skulle passe sig selv. Og så skulle der gøres plads til de græssende dyr.
I første omgang var det ideen, at dyrene skulle have et område på 100-200 hektar, og det fik mange af skovens brugere op af stolene. Og de har ikke sat sig endnu.
Det gælder blandt andet for Kell Sønnichsen, der er kasserer og talsmand for Orienteringsklubben Pan, når det kommer til Moesgaard Vildskov.
- For mig virker det som om, at naturen ikke bare har haft førsteprioritet, men at alle tiltag, der marginalt kan hjælpe naturen, skal gennemføres, uanset hvad det betyder for andre, og den præmis har jeg svært ved at købe, siger han.
Klubben har cirka 350 medlemmer, som hver eneste uge løber rundt på kryds og tværs i skoven. Ideen med orienteringsløb er, at løberne ikke følger stierne, men at de finder den bedste og hurtigste rute mellem punkterne.
Den del vil blive besværliggjort, hvis der pludselig kommer hegn op i dele af skoven.
- Så snart der kommer et hegn, vil det skabe en flaskehals. Det kan godt være, at vi må passere hegnet og løbe rundt inde i indhegningen, men går der tons tunge kvæg rundt, er det ikke sikkert, at vores løbere synes, det er fedt at bruge den del af skoven. Jeg har specielt svært ved at se vores børn og unge gøre det, siger Kell Sønnichsen.
Derfor venter han da også spændt på at høre de nye tanker om Moesgaard Vildskov, og han håber, at de græssende dyr bliver nægtet adgang.
- Vi har slet ikke noget imod, at man gerne vil gøre mere for biodiversiteten, og en uberørt skov giver kun sværere, sjovere og bedre baner for os. Men det vil helt sikkert ødelægge meget, hvis dele af skoven bliver hegnet ind.
Håber på to ud af tre
Danmarks Naturfredningsforening har under hele forløbet været store fortalere for indhegning af græssende dyr. Men foreningen tvivler på, at det bliver tilfældet i Moesgaard Vildskov.
- Vi anerkender, at det har været vanskeligt at gennemføre den oprindelige plan på grund af de mange forskellige interesser. Vi vil være ærgerlige, hvis ikke der kommer græssende dyr, men det vil ikke overraske os, siger Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening Aarhus.
Han forventer til gengæld, at politikerne holder fast i de to andre hovedpunkter i det oprindelige projekt. De går på, at skoven skal have lov til at leve sit eget liv, uden den store indblanding fra mennesker, og at man stopper med at drive skovbrug og skaber flere naturlige vådområder.
- Vi ved, at biodiversiteten er presset, og at vi mister forskellige arter af både dyr og planter, og hvis vi vil have en rig og mangfoldig natur, bliver vi nødt til at tage nogle hensyn, siger han.
Uanset om man håber på en vildere skov, eller om man gerne bare vil kunne bruge skoven nogenlunde, som man plejer, er der lige nu kun en ting at gøre. At vente. Og det gør Sebastian Jonshøj.
- Vi må se, hvad politikerne beslutter. Om ikke andet er det positivt, at der er snak om alternative placeringer til græssende dyr, og at den ide ikke bare er skrottet, siger han.