- Skal vi skovle sne for skolens elever, og skal vi betale for det slid, forældrenes biler laver, når de afleverer deres børn?
Flemming Larsen og naboerne på C. F. Aagaards Vej har udsigt til en ekstra regning i fremtiden. Bliver deres vej lavet om til privat fællesvej, skal de nemlig selv til at betale for ny asfalt, knækkede fliser og snerydning.
Det kan de måske godt gå med til, men ikke som landet ligger lige nu.
Der er nemlig mange andre, der slider på vejen, og derfor er det ifølge Flemming Larsen ikke rimeligt at trække vedligeholdelsen ned over vejen grundejere.
Læs hans argumenter og kommunens svar på kritikken her.
Hver eneste morgen kan Flemming Larsen fra sit køkkenvindue følge med i, hvordan bilerne snor sig om hinanden på den smalle villavej foran sit hus.
Der er ikke meget plads på asfalten, men alligevel bliver den flittigt brugt, når det er ved at være mødetid på Kragelundskolen.
Det lever Flemming Larsen med. Vejen er offentlig, og elevernes forældre har derfor lige så meget ret til at bruge vejen, som vejens beboere, konkluderer han.
Men det kan der snart blive lavet om på.
C. F. Aagaards Vej er en af de 900 veje, som Aarhus Kommune har planer om at ændre til private fællesveje.
Med sådan et prædikat slipper Flemming Larsen og naboerne vel for skoletrafik?
Nej.
For man har ikke nogen bestemmelsesret over en privat fællesvej. Den vil stadig være lige så tilgængelig for offentligheden, som før. Til gengæld får grundejerne på vejen lov til at betale for vedligeholdelsen og snerydning.
- Jeg kan acceptere, at vi som offentlig vej har trafikken til skolen. Men jeg vil ikke skovle sne for Højbjergs elever, og det kan ikke være rimeligt, at vi skal betale for vedligeholdelsen, når alle de biler og busser slider på vejen, siger Flemming Larsen.
For det er nemlig ikke kun biler, der hver morgen er inde at vende på vejen. Det sker også, at skolebussen må bruge C. F. Aagaards Vej som stoppested, fordi de andre indfaldsveje til skolen er proppede med biler.
- Når den kommer med sine store hjul og er nødt til at bruge fortovet, så ødelægger det altså vejen.
Kiss and goodbye
I vejloven står det, at vejen skal være offentlig, hvis en trafiktælling viser, at mere end 50 procent af trafikken kommer fra udefrakommende.
Det er tilfældet på C. F. Aagaards Vej, mener Flemming Larsen. Han har lavet sine egne trafiktællinger.
- Vi ligger på mellem 52 og 65 gennemkørsler fra fremmede biler og 35 fra vejens beboere. Der skal jo ikke meget hovedregning til, før man kan se, at det er langt over 50 procent af færdslen, der kommer udefra, siger han.
For enden af den lukkede vej bor Carsten Fihl. Han er på vej ud for at lufte sin hund.
Det er midt på dagen, og der er ro og ingen biler. Det eneste, man kan høre, er en svag lyd af frikvarter på Kragelundskolen.
For nogle timer siden var det helt anderledes. Foran Carsten Fihls hus ligger nemlig vejens vendeplads. Det såkaldte "kiss and goodbye", som beboerne kalder vendepladsen.
Det er her, forældrene ønsker deres børn en god skoledag. Og det foregår altså lige foran Carsten Fihls indkørsel.
- Nu er det ikke så tit, at jeg selv skal ud på det tidspunkt, men det sker ofte, at min kone ikke kan komme ud, når hun skal på arbejde. Det siger jo lidt om, hvor mange biler der kører på vejen, siger han.
"Brug andre veje"
Der er ikke udsigt til, at det ændrer sig lige foreløbig. Årstiden taler for, at flere og flere elever får et lift til skole, og det presser de veje, der fører til skolen.
Derfor skrev skolen for nyligt til forældrene, at det var en god ide at fordele sig på vejene, når der skal sættes børn af.
For Flemming Larsen klinger det hult, når han ved, at C. F. Aagaards Vej står på listen over veje, der måske skal gives til grundejerne.
- Det er en kommunal institution, der ligefrem opfordrer til, at forældrene skal bruge vores vej om morgenen. Altså, jeg kan slet ikke forstå, at kommunen så forventer, at vi vil gå med til at betale for vedligeholdelsen, siger han.
Hos Aarhus Kommune har projektleder i Teknik og Miljø Lise Birnbaum også noteret sig, at skolen har skrevet til forældrene. Det giver god mening, da vejen jo er offentlig, mener hun.
- Det er noget, vi kigger på, og vi skal selvfølgelig have fundet en løsning. Lige nu er vejen offentlig, og så er det ikke mærkeligt, at skolen anbefaler at bruge den.
Hvordan løsningen ender med at blive, kan hun ikke sige noget om endnu. Kommunen er ganske enkelt ikke nået så langt. Der står andre veje foran i køen.
Private fællesveje i Aarhus Kommune
900 veje i hele kommunen er udlagt til at gå fra offentlige veje til private fællesveje.
I postnummer 8270 er fem veje på listen indtil videre. Senere vil flere veje blive omklassificeret.
Det drejer sig om Axel Gruhns Vej 2-16, C. F. Aagaards Vej, Hjulbjergvej 9-27, Thornbæks Alle, Oddervej 172-174.
Der er i forvejen cirka 6.000 private fællesveje i Aarhus Kommune.
Beslutningen om at omklassificere vejene blev truffet i byrådet i 2017. Siden har teknisk forvaltning arbejdet på at finde ud af, hvilke veje der egner sig til at blive ændret.
Det er i sidste ende byrådet, der igen skal vurdere, om vejene skal ændres, eller om de skal forblive offentlige.
Det forventes at kunne frigøre cirka 10 millioner kroner om året for Aarhus Kommune at overlade de 900 veje til grundejerne.
De 900 veje skal omklassificeres over 20 år, og inden kommunen går i dybden med vejene i Højbjerg, skal der først være styr på andre dele af Aarhus.
- Vi er klar over problematikken på C. F. Aagaards Vej, og når vi kommer til den portion af veje, som den indgår i, kommer vi til at kigge mere konkret på en løsning, men lige nu kan jeg ikke sige, hvad vi kommer til at gøre, siger Lise Birnbaum.
Samme problem
Der er indtil videre offentliggjort en håndfuld veje i postnummer 8270, som skal omlægges til private fællesveje.
Senere vil endnu flere veje i Højbjerg blive omklassificerede, men det bliver først, når de første portioner er færdigbehandlede.
Udover C. F. Aagaards Vej er også Thornbæks Alle på den foreløbige liste. Her går undren også på, om kommunen virkelig har overblik over, hvor mange udefrakommende biler der suser hen over asfalten.
- Vores vej er ikke lukket, og det har mange fundet ud af. De bruger den som en smutvej for at slippe for de lyskryds og vejbump, der er på de omkringliggende veje. Af den grund synes vi ikke, at vejen lever op til kriterierne for en privat fællesvej, siger Bjarne Richter Bjelke, der bor på vejen.
Han har, siden vejens beboere fik fortalt, at den var udlagt som fremtidig privat fællesvej, holdt mere og mere øje med, hvem der sidder i de forbipasserende biler.
- Vi kender jo hinanden her på vejen, så vi kan hurtigt se, om bilerne hører til på vejen, eller om de kommer udefra. Og der er altså rigtigt mange, der bare bruger vejen til gennemkørsel, og derfor synes jeg ikke, at den lever op til kriterierne for en privat fællesvej.
Det har vejens beboere fortalt kommunen, og her vil man nu have belyst, hvilken type trafik der er på vejen, og hvornår den er der.
- Vi kan jo ikke umiddelbart se, at der ligger noget i nærheden, der skulle give meget trafik, men når vejens grundejere fortæller os, at det er tilfældet, tager vi det selvfølgelig op. Derfor vil vi nu have lavet nogle mål på trafikken, men først skal vi finde ud af lidt mere, for eksempel hvornår på dagen problemet er størst, siger Lise Birnbaum, der er projektleder ved Teknik og Miljø.