Hver eneste morgen kan Flemming Larsen fra sit køkkenvindue følge med i, hvordan bilerne snor sig om hinanden på den smalle villavej foran sit hus.

Der er ikke meget plads på asfalten, men alligevel bliver den flittigt brugt, når det er ved at være mødetid på Kragelundskolen.

Det lever Flemming Larsen med. Vejen er offentlig, og elevernes forældre har derfor lige så meget ret til at bruge vejen, som vejens beboere, konkluderer han.

Men det kan der snart blive lavet om på.

C. F. Aagaards Vej er en af de 900 veje, som Aarhus Kommune har planer om at ændre til private fællesveje.

Med sådan et prædikat slipper Flemming Larsen og naboerne vel for skoletrafik?

Nej.

For man har ikke nogen bestemmelsesret over en privat fællesvej. Den vil stadig være lige så tilgængelig for offentligheden, som før. Til gengæld får grundejerne på vejen lov til at betale for vedligeholdelsen og snerydning.

- Jeg kan acceptere, at vi som offentlig vej har trafikken til skolen. Men jeg vil ikke skovle sne for Højbjergs elever, og det kan ikke være rimeligt, at vi skal betale for vedligeholdelsen, når alle de biler og busser slider på vejen, siger Flemming Larsen.

For det er nemlig ikke kun biler, der hver morgen er inde at vende på vejen. Det sker også, at skolebussen må bruge C. F. Aagaards Vej som stoppested, fordi de andre indfaldsveje til skolen er proppede med biler.

- Når den kommer med sine store hjul og er nødt til at bruge fortovet, så ødelægger det altså vejen.

I vejloven står det, at vejen skal være offentlig, hvis en trafiktælling viser, at mere end 50 procent af trafikken kommer fra udefrakommende.

Det er tilfældet på C. F. Aagaards Vej, mener Flemming Larsen. Han har lavet sine egne trafiktællinger.

- Vi ligger på mellem 52 og 65 gennemkørsler fra fremmede biler og 35 fra vejens beboere. Der skal jo ikke meget hovedregning til, før man kan se, at det er langt over 50 procent af færdslen, der kommer udefra, siger han.

For enden af den lukkede vej bor Carsten Fihl. Han er på vej ud for at lufte sin hund.

Det er midt på dagen, og der er ro og ingen biler. Det eneste, man kan høre, er en svag lyd af frikvarter på Kragelundskolen.

For nogle timer siden var det helt anderledes. Foran Carsten Fihls hus ligger nemlig vejens vendeplads. Det såkaldte "kiss and goodbye", som beboerne kalder vendepladsen.

Det er her, forældrene ønsker deres børn en god skoledag. Og det foregår altså lige foran Carsten Fihls indkørsel.

- Nu er det ikke så tit, at jeg selv skal ud på det tidspunkt, men det sker ofte, at min kone ikke kan komme ud, når hun skal på arbejde. Det siger jo lidt om, hvor mange biler der kører på vejen, siger han.

Der er ikke udsigt til, at det ændrer sig lige foreløbig. Årstiden taler for, at flere og flere elever får et lift til skole, og det presser de veje, der fører til skolen.

Derfor skrev skolen for nyligt til forældrene, at det var en god ide at fordele sig på vejene, når der skal sættes børn af.

For Flemming Larsen klinger det hult, når han ved, at C. F. Aagaards Vej står på listen over veje, der måske skal gives til grundejerne.

- Det er en kommunal institution, der ligefrem opfordrer til, at forældrene skal bruge vores vej om morgenen. Altså, jeg kan slet ikke forstå, at kommunen så forventer, at vi vil gå med til at betale for vedligeholdelsen, siger han.

Hos Aarhus Kommune har projektleder i Teknik og Miljø Lise Birnbaum også noteret sig, at skolen har skrevet til forældrene. Det giver god mening, da vejen jo er offentlig, mener hun.

- Det er noget, vi kigger på, og vi skal selvfølgelig have fundet en løsning. Lige nu er vejen offentlig, og så er det ikke mærkeligt, at skolen anbefaler at bruge den.

Hvordan løsningen ender med at blive, kan hun ikke sige noget om endnu. Kommunen er ganske enkelt ikke nået så langt. Der står andre veje foran i køen.

De 900 veje skal omklassificeres over 20 år, og inden kommunen går i dybden med vejene i Højbjerg, skal der først være styr på andre dele af Aarhus.

- Vi er klar over problematikken på C. F. Aagaards Vej, og når vi kommer til den portion af veje, som den indgår i, kommer vi til at kigge mere konkret på en løsning, men lige nu kan jeg ikke sige, hvad vi kommer til at gøre, siger Lise Birnbaum.

Der er indtil videre offentliggjort en håndfuld veje i postnummer 8270, som skal omlægges til private fællesveje.

Senere vil endnu flere veje i Højbjerg blive omklassificerede, men det bliver først, når de første portioner er færdigbehandlede.

Udover C. F. Aagaards Vej er også Thornbæks Alle på den foreløbige liste. Her går undren også på, om kommunen virkelig har overblik over, hvor mange udefrakommende biler der suser hen over asfalten.

- Vores vej er ikke lukket, og det har mange fundet ud af. De bruger den som en smutvej for at slippe for de lyskryds og vejbump, der er på de omkringliggende veje. Af den grund synes vi ikke, at vejen lever op til kriterierne for en privat fællesvej, siger Bjarne Richter Bjelke, der bor på vejen.

Han har, siden vejens beboere fik fortalt, at den var udlagt som fremtidig privat fællesvej, holdt mere og mere øje med, hvem der sidder i de forbipasserende biler.

- Vi kender jo hinanden her på vejen, så vi kan hurtigt se, om bilerne hører til på vejen, eller om de kommer udefra. Og der er altså rigtigt mange, der bare bruger vejen til gennemkørsel, og derfor synes jeg ikke, at den lever op til kriterierne for en privat fællesvej.

Det har vejens beboere fortalt kommunen, og her vil man nu have belyst, hvilken type trafik der er på vejen, og hvornår den er der.

- Vi kan jo ikke umiddelbart se, at der ligger noget i nærheden, der skulle give meget trafik, men når vejens grundejere fortæller os, at det er tilfældet, tager vi det selvfølgelig op. Derfor vil vi nu have lavet nogle mål på trafikken, men først skal vi finde ud af lidt mere, for eksempel hvornår på dagen problemet er størst, siger Lise Birnbaum, der er projektleder ved Teknik og Miljø.

Da det i 2017 blev besluttet i byrådet, at 900 veje skulle privatiseres, var det blandt andet med opbakning fra Venstre.

Det var en lidt tøvende opbakning, men den var der. Det er den ikke længere.

- Det er så heldigt, at man i politik kan blive klogere. Det er vi blevet her, og vi synes ikke, det er rimeligt at trække en ekstra skat ned over hovedet på en gruppe borgere, siger Gert Bjerregaard (V), der sidder i Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune.

I kommunen er der i forvejen cirka 6.000 veje, der bærer prædikatet privat fællesvej. Derfor fik projektet i 2017 titlen ”Harmonisering af vejnettet i Aarhus Kommune”.

Men det er ikke fair overfor grundejerne på de 900 veje, at de skal til at betale for deres egne veje, bare fordi nogle andre allerede gør det, lyder det fra Gert Bjerregaard.

- Jeg synes, det er noget sludder. Da grundejerne på de her 900 veje købte deres huse, vidste de, hvilke udgifter de havde. Med den her privatisering får de tilsendt en ekstra regning uden mulighed for at sige nej tak. Derfor synes jeg, at vi skal stoppe processen, mens det stadig giver mening, og jeg håber, at de andre partier vil følge os.

En af dem, Gert Bjerregaard skal snakke sin sag overfor, er SF’s Jan Ravn Christensen, der også sidder i Teknisk Udvalg.

Han er dog langt fra klar til at smide projektet i skraldespanden. For det giver god mening, at flere veje skal privatiseres, mener han.

- Der findes forskellige veje, hvor forholdene er ens, men hvor den ene vej vedligeholdes og betales af kommunen, og hvor grundejerne står for den anden. Her synes jeg kun, det er rimeligt, at vi behandler folk ens, og at alle bidrager på samme vis, siger Jan Ravn Christensen.

Han mener ikke, at grundejerne på de 900 veje kommer til at bøde for, at andre veje allerede er private fællesveje.

- Sådan synes jeg ikke, man kan stille det op. Man kan jo vende den om og sige, at på de her 900 veje har grundejerne sluppet for at skulle betale for vedligeholdelsen i mange år, siger Jan Ravn Christensen.

Asfalten på Teglbakken står knivskarpt.

Det skulle den også gerne, for den er næsten lige blevet skiftet. Det blev den sidste år, og det kostede 800.000 kroner.

Regningen tog vejens beboere sig af, og det havde de ikke noget imod.

Faktisk vil de hellere end gerne selv betale, fortæller formanden for vejens grundejerforening, Jens Reinholt Kristiansen.

- Du kan jo prøve at tage om på nogle af de veje, som kommunen står for. Der ser det altså ikke lige så godt ud.

Jens Reinholt Kristiansen og hans familie flyttede ind på vejen for 15 år siden. Den gang havde været allerede været af betegnelsen privat fællesvej i mange år.

Det betyder, at det er de grundejere, der bor ud til vejen, som betaler for vedligeholdelse og snerydning. Noget som de på nabovejene ikke skal bekymre sig om, fordi vejene er offentlige, og derfor er det kommunen, der hæfter for den slags.

Men her er det altså nabovejene, der bliver snydt, lyder det fra Jens Reinholt Kristiansen, også selvom han har udgifter, andre grundejere på lignende veje ikke har.

- Jeg synes, at vi er meget bedre stillet. Det kan godt være, at vi betaler lidt ekstra, men så styrer vi også det hele selv, og vi er sikre på at have en god vej med god asfalt hele tiden, siger han.

For at undgå, at grundejerforeningen skal ud med raslebøssen, når der skal lægges ny asfalt, som det blev gjort sidste år, er der oprettet en vejpulje.

Den smider alle, der bor på vejen, hvert år 1.000 kroner i. Det er penge, der netop går til blandt andet vedligeholdelse som ny asfalt og nye fliser på fortovet.

Samtidig smider hver husstand 600 kroner i grundejerforeningens kasse hvert år.

- Det er så penge, der går til en affaldsordning, vi har, og til sociale arrangementer. Hvert år har vi for eksempel en vejfest. Det er med til at give os et rigtig godt sammenhold og fællesskab på vejen, siger Jens Reinholt Kristiansen.

Jens Reinholt Kristiansen har noteret sig, at Aarhus Kommune har planer om at lade grundejerne på 900 veje ende i samme situation som beboerne på Teglbakken.

Vejene skal ændres fra at være offentlige veje til at være private fællesveje. En god ide, synes Jens Reinholt Kristiansen, når han tænker på sine egne erfaringer.

- Når alt kommer til alt, er det jo ikke så mange penge igen, man skal betale. Og jeg synes, det giver meget værdi, at man selv kan bestemme over standen på sin vej.

Der er dog et enkelt men.

For Teglbakken er en lukket vej, og det er stort set kun vejens beboere, der triller hen over asfalten.

- Det er jo en anden snak, hvis vejen er gennemgående, og hvis der kører mange andre end vejens beboere, for så er det pludselig nogle andres slid, man betaler for. Men på en vej som vores, er det helt i orden, at vi selv betaler for vedligeholdelsen, siger Jens Reinholt Kristiansen.

.