Hussein Mustapha er uddannet kok og har tidligere arbejdet på michelinrestauranter i Tyskland og Japan. Nu bruger han al sin tid på at lave den perfekte ispind i Højbjerg. Foto: Christian Gnutzmann
Skåde-Højbjerg-Holme
Var det noget med en Mokka Morten eller en Mango Marie? Hussein laver nørdede ispinde helt fra bunden
tirsdag 17. maj 2022 kl. 16:56
Christian Gnutzmann nicje@jfmedier.dk
Har du nogensinde fået en is med tyndtskårede jordbær eller limeskiver? Det har du mulighed for, hvis du får fat i en af de is, der er lavet af Hussein Mustaphas hånd. Han producerer hjemmelavede is i et "hemmeligt" lokale i Højbjerg.
Hussein Mustapha er uddannet kok og har tidligere arbejdet på michelinrestauranter i Tyskland og Japan. Nu bruger han al sin tid på at lave den perfekte ispind i Højbjerg. Foto: Christian Gnutzmann
Peanut Paul er en af varianterne på menukortet hos Spis Ispinde. Ligesom alle de andre is er de en efter en overtrukket i hånden. Foto: Christian Gnutzmann
Hussein Mustapha har en enkelt ansat til at hjælpe nogle timer om ugen. Det fritager ham dog ikke for at stå for alle processer. Det er ham selv, der står fra alt fra smeltning af chokolade til pakning og levering af is. Og det er lige sådan, det skal være, fortæller han. Foto: Christian Gnutzmann
Det ville være meget lettere med maskiner, der kunne dyppe isene og derefter pakke dem, men så går charmen også lidt af produktet, vurderer Hussein Mustapha. Og ideen er jo netop, at han vil adskille sig fra de andre is, man finder på markedet. Foto: Christian Gnutzmann
Det er rigtige mangoer, rigtige hindbær, rigtigt chokolade, gode mælkeprodukter og så videre. Selvom det gør det dyrere at producere is, så vil Hussein Mustapha ikke gå på kompromis med råvarerne. Foto: Christian Gnutzmann
Hussein Mustapha holder til på toppen af Skåde i krydset mellem Ringvej Syd og Oddervej. Lokalet skriger ikke ligefrem isbutik, men det er også meningen. Det må gerne være lidt hemmeligt og lidt anderledes, fortæller den selvstændige ismand. Foto: Christian Gnutzmann
Der er ikke åbent for køb af is direkte fra vinduet endnu. Men det bliver der på et tidspunkt. Hussein Mustapha fortæller, at man kan holde øje med Spis Ispinde på sociale medier, hvis man vil følge med i, hvornår isproduktionen også bliver til en isbutik. Foto: Christian Gnutzmann