Annonce
Fabrikken i Galten brændte den 26. oktober, og ingen kom til skade i branden. Arkivfoto: Jens Thaysen
Skåde-Højbjerg-Holme

Højbjerg-virksomhed ramt af storbrand: På en uge lykkedes det at banke en midlertidig fabrik op

Der er blevet knoklet for at undgå tab, efter HMF’s afdeling i Galten brændte i sidste uge. Indtil videre er virksomheden sluppet nogenlunde uskadt fra flammerne.

Der skulle lige pludselig tænkes hurtigt. Og der skulle handles endnu hurtigere.

HMF’s afdeling i Galten stod i flammer, og 100 medarbejdere kunne se deres arbejdsplads gå op i røg.

Men det blev ikke til fridage for nogle af de ansatte på fabrikken i Galten. For der blev både tænkt og handlet hurtigt.

- Mens det brændte, satte vi et møde op, hvor vi også fik fat i underleverandører og fik koordineret, hvad der kunne og skulle reddes, og hvordan vi kunne sætte en midlertidig fabrik op, siger Jens Seehusen Christensen, direktør i virksomheden, som har hovedsæde på Oddervej i Højbjerg.

Heldigvis var det kun produktionsbygningen i Galten, der brændte. Opbygnings- og serviceværkstedet gik fri af flammerne, og så blev bygningen ellers tømt, så der var plads til det overlevende inventar fra den brændende bygning.

- Vores førsteprioritet var at holde kranfabrikken i Højbjerg kørende. Det, vi har rykket ud fra den overlevende bygning, skal vi så have flyttet til et andet sted. Men på en uge har vi banket en midlertidig fabrik op. Det, var der vist ikke nogen, der troede på, kunne lade sig gøre, siger Jens Seehusen Christensen.

Som Eriksen i Parken

Det er en af de mest brugte og efterhånden slidte klicheer at sige, at man rykker sammen i bussen, når modgangen er størst.

Alligevel mener direktøren i Højbjerg-virksomheden, at den er på sin plads her godt en uge efter branden.

HMF Group

Tidligere gik virksomheden under navnet Højbjerg Maskinfabrik. I dag hedder den HMF Group A/S.

Virksomheden med hovedsæde på Oddervej i Højbjerg leverer kraner til forskellige former for opgaver.

Der er cirka 400 ansatte på hovedkontoret i Højbjerg og cirka 100 ansatte i Galten.

I sidste regnskabsår omsatte virksomheden for lige knap 900 millioner, og den har tidligere været på den gode side af en milliard.

For alle de ansatte har virkelig stået sammen, fortæller Jens Seehusen Christensen. Det er også derfor, virksomheden indtil videre er lykkes med at komme igennem branden uden store ar.

- Der har været folk på arbejde 24/7. Vi har haft medarbejdere, der mere eller mindre har sovet ved fabrikken i Galten for at sikre, at alt er blevet koordineret og ordnet så hurtigt som muligt. Det er virkelig en imponerende indsats, medarbejderne har ydet, og jeg er meget stolt af dem.

Direktøren sammenligner branden med Christian Eriksens kollaps i EM-kampen i Parken tidligere på året.

- Herrelandsholdet stod sammen i katastrofen og fik tingene til at ske. Det er det samme her, og det er virkelig en fed følelse at være en del af, siger han.

Skal over de sidste bump

Indtil nu har det ikke påvirket forretningen og leverancen af kraner. Det kommer det heller ikke til, vurderer Jens Seehusen Christensen.

Men det betyder ikke, at HMF slet ikke kommer til at kunne se branden i regnskabet.

- Vi har fået nyt værktøj leveret fra hele verden, og det har selvfølgelig kostet lidt. Men for os har det handlet om at komme op at køre igen så hurtigt som muligt. Det ligger ikke til vores natur bare at lægge os ned.

- Det var meget ambitiøst, og det står nok heller ikke i lærebøgerne, at man bare kan banke en ny fabrik op på en uge, men med hjælp fra gode samarbejdspartnere og nogle fantastiske medarbejdere lykkedes vi med det, siger direktør i HMF Group, Jens Seehusen Christensen, der her har samlet troperne i de tilbageblivende bygninger. Pressefoto: HMF

Det er lidt over en uge siden, fabrikken i Galten brændte helt ned. Det, der blev pillet ud af den uskadte bygning, skal der nu findes plads til et andet sted. Det er næste skridt på Jens Seehusen Christensens to do-liste.

- Nu skal vi lige have overstået alle bump på vejen, og så kommer vi til det punkt.

Og hvem ved, måske direktøren også får lov til at få sin nattesøvn tilbage igen.

- Det er i hvert fald ikke blevet til mange timers søvn siden branden. Det har været nogle lange og hårde dage, men jeg er simpelthen bare så glad for den måde, medarbejderne har håndteret det på. Det er så sejt, siger han.


Få overblik her
Skåde-Højbjerg-Holme

Farten er for høj på Oddervej: Bekymret borger har tre forslag til forbedringer

Skåde-Højbjerg-Holme

Se kortet: Her bliver der delt flest fartbøder ud i Højbjerg

Skåde-Højbjerg-Holme

Lisbeth holder Højbjerg ren: Nu håber hun på at få nogle følgesvende

Skåde-Højbjerg-Holme

En radikal stemmesluger, en glad fødselar og et par overraskede debutanter: Se, hvordan det gik kandidaterne fra Højbjerg

Skåde-Højbjerg-Holme

Du ved, hvad du selv stemte – men hvad med din nabo og resten af Højbjerg? Find ud af det her

Skåde-Højbjerg-Holme

Samuel forsøgte med sin egen liste, men kunne ikke slå de etablerede partier – alligevel er han godt tilfreds med sit første valg

Skåde-Højbjerg-Holme

Smitten stiger: Begge sogne er på den forkerte side af to kritiske grænser

For små to uger siden nævnte vi corona her i nyhedsbrevet. På det tidspunkt kunne de to Højbjerg-sogne tilsammen mønstre 19 smittetilfælde på en uge.

Skåde-Højbjerg-Holme

Hvad er den største udfordring i Højbjerg, og hvad er løsningen? Vi har samlet de lokale kandidaters bud

Politikerne har smilet til os i flere uger fra lygtepælene, og nu er det snart alvor. Den 16. november skal der sættes krydser, og så er spørgsmålet, hvem der skal have stemmerne.

Skåde-Højbjerg-Holme

Se tallene: Sådan stemte Højbjerg i 2017

Socialdemokratiet med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen var den største stemmesluger ved kommunalvalget i 2017.

Skåde-Højbjerg-Holme

Da stormen ruskede, spurgte Martin sig selv om, hvad familien havde rodet sig ud i: Men efter års renovering er Hørhavegården blevet en god forretning

Skåde-Højbjerg-Holme

Højbjerg-virksomhed ramt af storbrand: På en uge lykkedes det at banke en midlertidig fabrik op

Skåde-Højbjerg-Holme

Corona spreder sig igen: Se, hvor mange smittede der er i 8270

Skåde-Højbjerg-Holme

Gør som én million andre: Tag kandidattesten og bliv klogere på, hvad du vil stemme 16. november

Skåde-Højbjerg-Holme

Naboer frygter, at nyt boligbyggeri giver meget mere trafik: Men det er ikke det eneste problem

Skåde-Højbjerg-Holme

- Vi har gjort det helt rigtige ved at flytte til Kridthøj Torv

Skåde-Højbjerg-Holme

Svær opgave venter Classic Race: Måske er løbet kørt for sidste gang

Forside

Højbjerg-virksomhed vinder pris for godt samarbejde