Den dyrebare Aarhus Bugt er på spil, og spillet skaber bekymringer i Højbjerg

- Når først havneudvidelsen er lavet, kan man ikke trække den tilbage. Så ligger den der for evigt.

Sådan indledte formanden for Beskyt Aarhusbugten, Svend Erik Kristensen, debatmødet om den mulige havneudvidelse.

Halvanden time senere var han nået til sidste slide i PowerPointshowet, og så gav han ordet frit til debat. Hele salen klappede ad oplægsholderen, inden hænderne fløj i vejret.

Mange havde noget på hjerte, og det fælles budskab var, at havneudvidelsen er alt for voldsom, og at den vil gøre mere skade end gavn.

I salen sad også formanden for Holme Højbjerg Skåde Fællesråd, Søren Wichmann Matthiessen.

Han lyttede bekymret med, for det er noget af et indgreb i lokalområdet, der kan være på vej med udvidelsen. Også selvom havnen ikke som sådan hører til Højbjerg.

Men det kan hurtigt blive Højbjergs problem, når der skal fragtes jord til havnen for at fylde bugten op. I første etape af udvidelsen skal der bruges mere end 5,5 million kubikmeter jord. Cirka 650.000 kubikmeter kan tages fra arbejdet med Marselistunnellen, men så mangler der stadig små fem millioner kubikmeter.

I miljørapporten til projektet står der, at ”den resterende mængde kan komme fra sand fra indvindingsområder”.

Søren Wichmann Matthiessen og Svend Erik Kristensen frygter dog, at det vil være nødvendigt med en masse jord udefra, og det vil kræve lastbiler. Og hvis Marselisboulevard er under ombygning, skal der findes andre veje for den tunge trafik, der skal til og fra havnen.

- Det gør mig bekymret for Oddervej, Holmevej, Rosenvangs Allé og Ringvej Syd. Det vil give betydeligt mere transporttrafik af store lastbiler, og det vil jo være samtidig med Kongelundsprojektet og byggeriet af et nyt stadion, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Havnen skal udvides med 105 hektar, som svarer til cirka 140 fodboldbaner. Der skal også laves et stort svajebassin, og det siger næsten sig selv, at et projekt i den størrelse tager sin tid.

Først i 2050 er udvidelsen sat til at være i mål, og ifølge Søren Wichmann Matthiessen er der risiko for, at investeringen til den tid vil være forældet.

- Måske er Kina for eksempel ikke interesserede i at købe så meget fra Danish Crown til den tid. Så jeg er i tvivl om, om det er en klog investering, som vil koste en masse CO2, mens den bliver etableret, siger han.

Samtidig vil udvidelsen tage en ordentlig luns af den udsigt, der er fra vandkanten, Mindeparken og Tangkrogen.

Søren Wichmann Matthiessen vil dog ikke gøre sig til dommer over, hvad der er pænt eller ikke pænt. Det er trods alt en subjektiv vurdering.

- Der er jo nok også nogen, der nyder synet af kraner, og det skal vi jo acceptere. Vi skal bare huske, at havnen aldrig bliver flyttet igen, hvis den kommer. Den vil ligge der for evigt, siger han.

Der var cirka 180 deltagere på onsdagens debatmøde, hvor Svend Erik Kristensen fra foreningen Beskyt Aarhusbugten var tovholder.

Han nævnte undervejs, at han ville være omkring 90 år gammel, når havneudvidelsen er i mål. Det fik salen til at le, og det kunne skyldes, at det samme var tilfældet for flere af de fremmødte.

Men hvorfor så bruge så meget energi på at beskytte bugten, hvis det alligevel er minimalt, hvor meget Svend Erik Kristensen vil komme til at leve med den nye havn?

- Jeg kan sgu ikke bare være ligeglad. Klimakrisen har fået aktualitet, fordi det er gået op for os, at vi skal tænke længere frem end vores egen generation, og det skal vi også her. Det vil være skammeligt bare at give afkald på vores værdier, siger han.

Han håber på, at politikerne, borgerne og Aarhus Havn finder et mere spiseligt kompromis.

- Det er altså noget så dyrebart som Aarhus Bugt, der er på spil. Det er jo ikke fordi, at jeg får hovedpine af at kigge på en kran, men jeg forstår ikke, hvorfor molen skal være så stor. Den vil ødelægge fornemmelsen af frihed, lys, luft og frit sigte mod Skødshoved, siger Svend Erik Kristensen.

En af dem, der i mange år frem vil kunne kigge ud over de 144 meter høje kraner på den nye havnemole, er Samuel Holding.

Han bor i Skåde og vil være cirka 50 år, når den nye havn står færdig.

Han håber også på, at udvidelsen i det mindste bliver i en mindre skala.

- Området omkring Lystbådehavnen og Tangkrogen, som det er nu, er jo en meget stor del af byens DNA, og samtidig er den flotte udsigt til Mols noget, man ikke bare lige kan skabe igen, hvis udvidelsen kommer, siger han.

Han frygter også for de konsekvenser, det vil medføre, når man inddrager et så stort område af bugten.

- Når man rører ved havbunden på den måde og lægger noget unaturligt ud, så vil der være fiskearter, der bliver påvirket. Samtidig vil det udlede en masse CO2 at etablere havnen, så klimaet vil helt sikkert blive påvirket, siger Samuel Holding.

Bekymringen er stor, og det er fuldt forståeligt, lyder det fra byrådsmedlem Jasmine Søgaard (S). Hun er politisk ordfører for Socialdemokratiet, og hun bor selv i Højbjerg.

Men selvom hun forstår bekymringen, så er man også nødt til at se på havneudvidelsen i et større perspektiv.

- Det er en del af landets kritiske infrastruktur, og den oversøiske handel stopper ikke bare lige. Danskerne vil for eksempel stadig købe tøj fra Kina. Vi kan vælge at få det fragtet til Hamborg og så transportere varerne i store lastbiler til Danmark med alt det forurening og de tabte arbejdspladser, det vil koste. Eller vi kan udvide havnen, siger hun.

Hun mener, at Aarhus og Aarhus Havn har et nationalt ansvar.

- Medmindre danskerne holder op med at købe varer, så tror jeg, at vi bliver nødt til at følge med. Vi kunne også få varerne fløjet ind, men det er ikke særligt bæredygtigt.

På onsdagens debatmøde blev spørgsmålet om, hvorvidt kommunens interesse er i havnen eller i borgerne, bragt i spil. Hvor mener du, at interessen ligger?

- Du kan sige, at det hænger sammen. Borgerne har ikke interesse i, at Aarhus Havn ikke kan konkurrere med internationale havne. Vi skal huske, at havnen generer rigtig mange arbejdspladser, som vi risikerer at miste, siger Jasmine Søgaard.