Siden foråret i 2020 har den gule etagebygning på Højbjerg Torv sunget på sidste vers.

Rema 1000 købte grunden, hvor bygningen ligger, med henblik på at rive den ned for i stedet at opføre en butik og boliger.

Men nu ser det ud til, at den får lov til at blive stående. Seneste melding fra Aarhus Kommune er, at bygningen ”som udgangspunkt skal bevares”.

Det ændrer naturligvis på tingene, for der bliver markant mindre plads at lave dagligvarebutik på, når nu den store bygning fortsat skal ligger midt på grunden.

Skåde-Højbjerg-Holme har endnu en gang forsøgt at få en kommentar fra Rema 1000 for at høre, om det fortsat er planen, at der skal laves en eller anden form for projekt, nu hvor virksomheden jo har købt og betalt grunden. Men Rema 1000 har ikke på nuværende tidspunkt nogen kommentarer til kommunens udmelding.

Fra kommunens side er beskeden ikke, at der slet ikke kan laves et projekt. Det er bare meldt ud, at et eventuelt projekt skal laves, uden at det koster den gule bygning livet.

Hvis Rema 1000 vælger at fortsætte med et projekt, vil det i sidste ende stadig kræve, at byrådet siger god for det.

Meldingen fra kommunen om, at den gule bygning skal blive på torvet, kommer, fordi forvaltningen har vurderet, at bygningen bør betegnes som bevaringsværdig.

Men hvorfor er den overhovedet værd at bevare? Det har ikke været muligt for Skåde-Højbjerg-Holme at få svar på, hvad forvaltningens vurdering bygger på. Til gengæld kan Anneken Appel Laursen, der er museumsinspektør ved Den Gamle By, nævne en række gode grunde.

Udover posten ved Den Gamle By er hun en del af Lokalt Kulturmiljøråd, som rådgiver Aarhus Kommune om blandt andet bevaringsværdige bygninger. Og allerede i 2020 frarådede Lokalt Kulturmiljøråd at rive Centrum-bygningen ned.

- Man skal se på bygningen som en del af en helhed. Den danner bagvæggen til torvet, som kunne opleves som en form for centrum i Højbjerg, og den er med til at fortælle historien om et slags bycentrum, siger Anneken Appel Laursen.

Hun fremhæver samtidig, at bygningen er bygget i godt og solidt materiale, og at den på trods af sine 70 år på bagen stadig står som en pæn bygning. De samme rosende ord kan man ikke sætte på hverken parkeringspladsen foran eller bagved bygningen.

- Det er grimt, og det kan man nogle gange blive lidt snydt af. Det gør, at man kan tænke, at det ser trist ud. Men hvis man kigger på gamle billeder, fra da bygningen var ny, var der ikke et parkeringsareal, og dengang var det meget pænere, siger Anneken Appel Laursen.

Den er bygget i 1953, og den er født uden skiltet med teksten ”Centrum”. Det er kommet på senere, fortæller Anneken Appel Laursen.

Og det overrasker hende ikke, at skiltet kom op.

- Det var meget tidstypisk at lave små centre, og skiltet er et typisk 50’er skilt, som en markering af, at her er en pladsdannelse og et centrum. Selvom det var en boligbygning, så var der dannet et bycentrum omkring den, siger hun.

At det netop har været boliger og ikke en bygning, der har været benyttet til noget helt ekstraordinært, er også en væsentlig detalje ifølge Anneken Appel Laursen.

- Nogle gange bliver vi enige om, at vi skal passe på det, der er meget gammelt og bygget af en fornem arkitekt, men her har vi en bolig, der har huset mange mennesker, som er velholdt og bygget med omtanke. Det har også en fortælling, og det bør vi også bevare, siger hun.

Nu skal bygningen først og fremmest lige endegyldigt have betegnelsen som værende bevaringsværdig. Det kan ske på to måder.

Når der på et tidspunkt ligger et endeligt forslag til en ny lokalplan for Højbjerg Torv klar, så vil forslaget om at gøre bygningen bevaringsværdig indgå i indstillingen. Det er byrådet, der skal godkende indstillingen.

Det kan også ende med, at Rema 1000 vender tilbage til Aarhus Kommune med beskeden om, at projektet helt droppes. I så fald vil kommunen stadig forsøge at gøre bygningen bevaringsværdig. Det vil ske i forbindelse med det arbejde, der lige nu er i gang, hvor kommunen ejendomme og bygninger fra perioden 1940-1970.

Skulle det gå sådan, at etagebygningen på Højbjerg Torv bliver bevaringsværdig, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der aldrig kan pilles ved den. Den vil ikke være fredet, men betegnelsen som bevaringsværdig gør det langt mere bøvlet at få lov til at rive bygningen ned.

Får den bevaringsværdi på mellem et og fire, som er de karakterer, der siger størst bevaringsværdi, kræver det kommunal dispensation og en tur i offentlig høring, hvis der skal gives tilladelse til at rive den ned.

Der er dog en række eksempler på, at det tidligere er lykkedes for byudviklere eller lignende at få grønt lys til at rive bevaringsværdige bygninger ned. Seks gange i løbet af de seneste ti år, er det sket i Højbjerg. Det kan du læse mere om her. 

Siden ideen om Rema 1000’s projekt første gang nåede ud over matriklen og ind i haverne hos naboerne, har byggeplanerne mødt modstand.

Særligt det trafikale aspekt har været omdrejningspunkt for store bekymringer, da Rosenvangs Allé i forvejen bliver betegnet som et dumt sted at være på cykel, og en dagligvarebutik med al, hvad det indebærer af varelevering og kunder i bil, vil næppe gøre det bedre.

Det har det lokale fællesråd også flere gange sagt, ligesom det også har opfordret til ikke at rive den gule bygning ned.

Derfor er formanden for Holme Højbjerg Skåde Fællesråd, Søren Wichmann Matthiessen, glad for den nye kurs.

- Vi mener, det er et markant byggeri i Højbjerg, og at det er klassisk i forhold til Højbjerg-byggeri, så det er glædeligt, at man begynder at se på bevaringsværdige bygninger fra Teknik og Miljøs side, siger han og understreger, at det godt kan betale sig som fællesråd og som borgere at give sin mening til kende.

- Jeg er ret imponeret over, at man fra forvaltningens side har flyttet noget her. Det er et eksempel på, at det er værd at gøre noget.

Hvor mange mennesker lader bilen stå for i stedet at hoppe på bussen, hvis de såkaldte lynbusser - også kaldet BRT-busser - får lov til at husere på ringvejen?

Det spørgsmål mangler fortsat at blive besvaret, og derfor var det ikke et enigt byråd, der onsdag sagde ja til at bruge 25 millioner kroner på et skitseforslag og en VVM-undersøgelse, som vurderer projektets indvirkning på miljøet.

- Inden vi brænder 25 millioner af, kan vi ikke engang få svar på, hvor mange flytter det fra bil over i BRT? Man har ingen ide om det, man brænder bare millioner af. Det er min anke, og det er derfor, jeg ikke støtter det, sagde Henrik Arens, der er uden for parti.

Også Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne tog forbehold til sagen.

Ikke desto mindre var der et ganske klart flertal for at gå videre med projektet. Dermed skal der nu gang i skitsetegningerne for Bus Rapid Transit-projektet, der kan ende med at gå fra krydset mellem Ringvej Syd og Oddervej, via Viby og ringvejen for at ende et sted i Risskov.

- Hvis en meget grøn kollektiv trafik skal lykkes, kræver det, at der bliver taget nogle beslutninger på et tidspunkt, derfor er det super, at vi får påbegyndt det her skitseprojekt samt en VVM-undersøgelse, lød det fra Steffen Wich (S), inden størstedelen af byrådskollegaerne også bakkede op om indstillingen.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at forholde os til at skulle investere massivt i kollektiv trafik fremadrettet, hvis vi ønsker at nå vores målsætning om co2-neutralitet i 2030. Så det her ser vi som det første skridt, sagde Venstres Gert Bjerregaard på byrådsmødet.

Ideen med BRT-busserne er, at de på ringvejen skal have deres eget spor og på den måde slippe for at snegle sig igennem myldretidstrafikken og rødt lys i krydsene.

Fra Axel Gruhns Vej til Oddervej skal busserne køre i den blandede trafik, men tanken er stadig, at busserne skal have en form for forlomme i krydsene, så de kan holde en stram køreplan. Det er samtidig i spil at lukke Holme Ringvej for almindelig trafik, så der bliver fri lej for busserne.

Det hele kogt sammen skal forbedre den offentlige trafik og tilmed gøre den mere klimavenlig. Tanker og ideer, de færreste sætter sig imod.

Det, der gør, at projektet alligevel styrer ind i en større debat, er prisen. Det samlede beløb kan meget vel ende på den anden side af en milliard kroner, og den slags penge er Aarhus Kommune langt fra at have samlet.

Lige nu er der i et tidligere budgetforlig afsat 292 millioner kroner, men det bliver ikke til meget BRT. Derfor er det håbet, at staten vil spæde til, men uanset hvad skal der fortsat findes midler.

Det er altså ikke sikkert, at projektet bliver til noget. I første omgang skal der dog laves skitser og undersøgelser for 25 millioner kroner.

Hvis alt går, som det skal, kan en VVM-undersøgelse være færdiglavet om cirka halvandet år, og fortsætter alt med at gå fuldstændigt efter køreplanen, vil det være muligt at sende de første BRT-busser afsted på de århusianske veje i 2030.

Undervejs i den proces skal borgerne spørges til råds. Borgerinddragelse er det nye superord på de politiske gange, og det fik også lov at fylde i byrådssalen, da BRT-projektet onsdag blev drøftet.

Her nævnte flere af politikerne, at de var glade for, at borgerinddragelse bliver en del af processen i den nærmeste fremtid.

Da sagen var til belysning i Teknisk Udvalg forud for byrådsmødet, blev der nemlig tilføjet, at blandt andet de berørte fællesråd skal inddrages i løbet af tredje kvartal i år.