Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fællesrådet er bindeled mellem kommunen og lokalområdet. Sådan bør det i hvert faldt at være. Formanden for det lokale fællesråd håber på, at det nye byråd i højere grad vil gøre brug af ham og kollegaerne. Foto: Silas Bang

Hvad kan du bruge fællesrådet til?

Da jeg i august startede på Skåde-Højbjerg-Holme, faldt jeg over et ord, som jeg ikke helt kendte betydningen af.

Fællesråd.

Sådan et findes i alle afkroge af Aarhus Kommune og naturligvis også i 8270.

Men hvad er det helt præcist, fællesrådet laver? Hvordan kan du bruge det, og hvem sidder i rådet?

Måske ved du det allerede, måske gør du ikke. Hvis du ligesom mig først for nyligt er stødt på fænomenet, så kan du blive klogere på fællesrådet og dets opgaver i dette nyhedsbrev.

Og det kan være meget godt at vide, hvad du kan bruge det til. For måske kommer der en dag, hvor en byudvikler vil bygge i lige netop dit villakvarter, eller måske spiller trafikken ikke optimalt, der hvor du bor.

Så er det, at du kan gå til fællesrådet. Det er et talerør til kommunen og byrådet for dig og dine medborgere. Det er samtidig et organ, som kommunen kan spørge til råds, når nye projekter er på tegnebrættet.

I dette nyhedsbrev kan du også blive klogere på formanden for fællesrådet. Han har siddet i udvalget siden 2013, og i efteråret blev han formand.

Det er langt fra første gang, han trækker i det frivillige arbejdstøj. Derfor tager artiklen udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorfor han har lyst til at bruge så meget tid på det frivillige arbejde?

Spørgsmålet er måske lidt fejt, når det bliver stillet til en beskeden person. For hvordan skal man næsten svare, uden at det kommer til at lyde lidt selvhøjtideligt?

Søren Wichmann Matthiessen fortæller, at han brænder for den gode sags tjeneste.

Det lyder smart, synes han. Det synes jeg nu ikke. Det er da bare fantastisk, at lokalområdet har den slags frivillige kræfter, der er klar på at træne fodboldbørn, sidde i skolebestyrelsen eller dykke ned i lokalplaner og trafikale udfordringer.

Du kan læse mere om Søren Wichmann Matthiessen og hans frivillige arbejde nedenfor.

Du kan også læse om borgmester Jacob Bundsgaards (S) tanker om fællesrådene, som ifølge ham bør styrkes.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Skal det bygges højere og tættere, eller skal der tænkes mere på trafikken og de nuværende boliger? Det er noget af det, fællesrådet spørger sig selv om, når kommunen og byudviklere har ideer til projekter. Foto: Silas Bang

Hvad kan man bruge fællesrådet til, hvem holder rådet med, og hjælper det overhovedet at taget fat i det?

Synes du ikke, at det nye byggeri i din baghave passer ind? Ødelægger det trafikken, eller giver det indkigsgener?

Det kan være en større jungle at finde rundt i, hvem du i så fald skal gå til. Det er heller ikke sikkert, at du lige er 200-metermester i lokalplaner og høringssvar.

Her er det godt at have fællesrådet. Selvom det ”bare” er en gruppe glade amatører, som formand Søren Wichmann Matthiessen beskriver det, så ved de altså mere om ovenstående end de fleste.

Og fællesrådet kan netop hjælpe, hvis der for eksempel er et større byggeprojekt på vej, eller hvis trafikken slet ikke fungerer i et område.

Vi har stillet formanden for det lokale fællesråd en række spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvad rådet helt præcist er, og hvad det kan bruges til.

- Vi skal hjælpe borgerne og gøre dem opmærksom på, hvor de kan henvende sig, hvis de synes, at noget af det, kommunen eller en byudvikler kommer med, er forkert, siger formanden for Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd.

I bund og grund er fællesrådet bare glade amatører, der har sat sig ekstra godt ind i det meste, som formand for det lokale fællesråd, Søren Wichmann Matthiessen, beskriver det.

Men hvad man kan man så bruge de "glade amatører" til, og hvis side er de på?

Skåde-Højbjerg-Holme har stillet formanden en række spørgsmål for at gøre dig klogere på fællesrådets arbejde.

Hvad er fællesrådets opgave?

I hele Aarhus Kommune findes der fællesråd, der fungerer som bindeled mellem byrådet og lokalområderne.

Sådan et er der også for Skåde, Højbjerg og Holme.

Det er her, man som borger kan søge hjælp, hvis man for eksempel har brug for at råbe kommunen op.

- Vi skal hjælpe borgerne og gøre dem opmærksom på, hvor de kan henvende sig, hvis de synes, at noget af det, kommunen eller en byudvikler kommer med, er forkert, siger formand Søren Wichman Matthiessen.

Derfor er en af formandens vigtigste opgave at tale med borgerne. Hvad har de brug for, hvad synes de om lige netop den politiske beslutning og så videre.

- Hvis vi ikke snakker med borgerne, så bliver vores arbejde jo bare baseret på fællesrådets holdning, og det er ikke meningen. Det er vigtigt, at der findes et forum, hvor man kan henvende sig, og som kommunen også kan spørge til råds.

Fællesrådet kommer også selv med høringssvar, når det er relevant. Det kunne blandt andet være, hvis rådet vurderer, at et byggeri vil gøre mere skade end gavn.

Man kan sige, at fællesrådets fornemmeste opgave er at gøre lokalområdet bedre. Derfor har det også givet lyd fra sig i forhold til det mulige byggeri af ældreboliger på Oddervej, hvor flere borgere har gjort indsigelser i forhold til trafikken, som vil blive forværret.

Hvem sidder i fællesrådet?

Søren Wichmann Matthiessen er formand for fællesrådet. Foto: Christian Gnutzmann

Der sidder seks mænd og en kvinde i fællesrådet lige nu, og pladserne er på valg hvert andet år.

- I bund og grund er vi bare en flok amatører, der har sat sig godt og grundigt ind i det meste, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Men netop det, at de har sat sig ind i det meste, gør, at ”amatørerne” i fællesrådet kan være værd at gå til, hvis man har en bekymring. For de fem i fællesrådet ved mere om lokalplaner, trafik og byggeri end de fleste.

- Og så kender vi vores lokalområde, også bedre end kommunen og politikerne gør, siger formanden.

I princippet kan alle få hjælp og sparring fra fællesrådet. Det eneste, det kræver, er et medlemskab. Sådan et kan man erhverve sig for 250 kroner årligt. Man kan blive medlem både som privatperson eller som en del af en forening, en grundejerforening eller lignende.

Hvilke problemer bliver taget op?

Fællesrådet har blandt andet indgivet høringssvar til det mulige byggeri af 29 ældreboliger på Oddervej. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

For Søren Wichmann Matthiessen er det vigtigt, at fællesrådet ikke er smagsdommer. Hvis noget er vigtigt for borgerne, er det vigtigt for fællesrådet.

Det betyder dog ikke, at fællesrådet kan tage alting op til diskussion med byrådet.

- Hvis man har en udfordring med børnenes institution, vil jeg nok anbefale at gå til institutionens bestyrelse.

Ofte handler det om byggesager, trafik og planlægning.

Hvis man står med noget, som man ønsker, at fællesrådet tager fat i, så er det ofte en forudsætning, at fællesrådet også bliver gjort opmærksom på det.

- Jeg har før tænkt, hvorfor borgerne ikke gik til os i lige netop den sag. Men det kan være fordi, de ikke kender os, eller fordi de ikke ved, hvad vi kan bruges til. Og det er altså ikke sådan, at jeg hver eneste dag kigger høringsportalen igennem, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Bliver der lyttet til jer?

I sidste ende hjælper fællesrådets arbejde ikke meget, hvis ikke byrådet tager rådet alvorligt. Det gør de, føler Søren Wichmann Mathiessen, men han håber, at der i fremtiden bliver lyttet endnu mere fra politikernes side. Arkivfoto: Kim Haugaard

Fællesrådet tager alle henvendelser seriøst. Også selvom rådet af og til må vælge dets kampe med omhu. Det er trods alt frivillige kræfter, der ikke kan nå det hele.

Men der bliver altid lyttet til borgerne, forsikrer Søren Wichmann Matthiessen.

Spørgsmålet er så bare, om byrådet og kommunens forvaltning også lytter til fællesrådet?

- Jeg ved, at kommunen forholder sig til det, vi skriver. Men jeg kan da godt være bekymret for, om vi altid bliver hørt nok, og jeg kunne godt ønske, at vores holdning blev taget mere end blot til efterretning, siger formanden.

Han håber og tror dog på endnu mere indflydelse med det nye byråd, specielt fordi at netop borgerinddragelse fyldte så meget i valgkampen, som det gjorde.

Et af Søren Wichmann Matthiessens store ønsker til det nye byråd er, at fællesrådene og borgerne skal høres tidligere i processen, når der skal bygges nyt.

- Lige nu er der ikke en fast procedure for, hvordan vi skal inddrages. Det er uheldigt, synes jeg. Hvis vi tager diskussionen tidligt, kan man gøre det som en samtale fremfor en højtråbende diskussion. Og samtidig er det ofte svært at ændre meget, når vi først kommer ind sent i forløbet.

På borgernes eller kommunens side?

- I den ideelle verden er vi det lykkelige bindeled mellem borger og kommune, som er totalt upartisk i enhver sammenhæng, siger Søren Wichmann Matthiessen, hvorefter han tøver lidt.

For fællesrådet består af lokale kræfter, og derfor er rådet mere på borgernes side end på kommunens. Sådan bør det måske også være, for som Søren Wichmann Matthiessen siger, så kender fællesrådet deres lokalområde bedre end de fleste.

- Vi må acceptere, at vi ikke kan gøre noget ved alle sager, men hvis borgere kommer til os, skal vi ikke diskutere med dem. Hvis de synes, at noget er forkert, skal vi prøve at hjælpe dem. Og det må aldrig være sådan, at fællesrådet bare bliver nogen, der bare blåstempler kommunens ideer.

64-årige Søren Wichmann Matthiessen har trukket sig fra arbejdsmarkedet. Inden da har han været skolelærer i Beder i 21 år. Nu bruger han cirka en arbejdsdag om ugen på at være formand for Holme, Højbjerg og Skåde Fællesråd. Foto: Christian Gnutzmann

20 år som frivillig her, 20 år som frivillig der og nu frivillig formand for fællesrådet: - Jeg kan jo nok bare ikke lade være

Hvad driver de frivillige kræfter?

For Søren Wichmann Matthiessen er det ordentlighed og et godt lokalområde, der får ham til at bruge timer hver eneste uge på det frivillige arbejde.

Han har både siddet i skolebestyrelsen, været fodboldtræner, og nu er han formand for fællesrådet.

Læs mere om formanden i artiklen her.

Det lyder måske lidt smart, synes Søren Wichmann Matthiessen, og han er da heller ikke meget for selv at bruge vendingen. Men når nu han bliver spurgt til, hvorfor han bruger så meget tid på frivilligt arbejde, er svaret, at hans hjerte banker for den gode sags tjeneste.

Han meldte sig ind i skolebestyrelsen på Kragelundskolen, fordi han selv havde børn på skolen.

Han endte med at sidde der i 20 år.

Det samme skete, da han blev frivillig fodboldtræner i Lyseng. Det blev også til 20 år på sidelinjen i både regn og rusk.

Han er også blevet hængende i fællesrådet, selvom hans egen mærkesag for længst er afsluttet. I efteråret sagde han endda ja til at blive rådets nye formand.

Men hvorfor vil han bruge en arbejdsdag om ugen på lokalplaner, høringssvar og armlægning med kommunen, så andre fra Højbjerg har lettere ved at komme igennem med deres budskaber?

- Det spørger min kone også tit om. Ja, jeg spørger da også nogle gange mig selv. Men når noget er værd at gøre, er det også værd at gøre ordentligt, siger Søren Wichmann Matthiessen.

Det lyder lidt smart

Han var ikke i tvivl om, at han skulle med i fællesrådet, da kommunen for at få et nyt bibliotek på Oddervej indgik en aftale med en byudvikler. I samme omgang ville byudvikleren få lov til at bygge i seks etager, hvilket var en massiv overskridelse af bebyggelsesprocenten

Det var tæt på Søren Wichmann Matthiessens baghave, og det ville give meget unødig trafik og indkigsgener.

En stor gruppe borgere fik sat en stopper for byggeriet, og i stedet skal biblioteket være en del af det nye Lys1.

En sejr til borgerne, og en sejr til Søren Wichmann Matthiessen. Og så havde han vel fået, hvad han kom efter i fællesrådet?

Ja, det kan man sige. Men han sidder der altså endnu, og endda som formand. Og så er vi tilbage til spørgsmålet om, hvorfor han har lyst. Med 20 år som frivilligt skolebestyrelsesmedlem og 20 år som frivillig træner i Lyseng kan man vist godt tillade sig at sige, at han har tjent sin frivillige værnepligt.

- Jeg kan jo nok bare ikke lade være. Det lyder lidt smart at sige, men mit hjerte banker for ordentlighed og for den gode sags tjeneste, siger han.

Resultaterne betyder noget

Han kunne egentlig bare være ligeglad.

Det er som sådan ikke hans problem, når en byudvikler vil fortætte et villakvarter. Det er heller ikke hans problem, når fodboldklubben mangler trænere, eller skolen mangler bestyrelsesmedlemmer.

Søren Wichmann Matthiessen peger på en række træer i horisonten, som han heldigvis stadig kan se. Havde han og en stor gruppe andre borgere ikke blandet sig, var træerne for små ti år siden blevet til et større byggeri med bibliotek og indkøbsmuligheder. Foto: Christian Gnutzmann

Men Søren Wichmann Matthiessen kan alligevel ikke bare være ligeglad.

Det er jo også hans lokalområde, det går ud over, hvis byggeprojekter forværrer trafikken, eller hvis fodboldklubben ikke kan finde det nødvendige antal trænere.

Samtidig betyder det noget for ham, når han har været med til at gøre noget godt for Højbjerg.

- Når der står i salgsannoncerne til boliger, at de ligger tæt på Kragelundskolen, som har et godt renomme, så betyder det da noget. Det er jeg glad for at have været med til at sikre, siger han.

Tennisklubben, håndboldforeningen og alle de andre

Når han siger, at han er glad for at have været med til at gøre gode ting for området, er det med en stor portion beskedenhed i stemmen.

For det er jo alle de andre, der løfter området, påpeger Søren Wichmann Matthiessen.

Det er tennisklubben, håndboldforeningen og alle de andre frivillige kræfter, der gør Højbjerg til noget specielt, mener han.

Han er især glad for Højbjerg Tennisklub. Faktisk peger han på tennisbanerne som et af hans favoritsteder i Højbjerg.

- Jeg har i mange år spillet en ældre herredouble. Men jeg holder pause om vinteren, for mit knæ kan ikke holde til den indendørs kunststofbane.

Måske han så skal til at gøre sig i tennissportens yderst populære slægtning; padel. Sådan en bane er nemlig på vej ved Højbjerg Tennisklub.

- Det er i hvert fald bare fantastisk, at man har en frivillig bestyrelse, der lægger så mange kræfter i at få sådan en bane. Generelt er det jo bare sådan med Højbjerg. Der sker noget, der er udvikling. Se bare Kridthøj Torv, som virkelig er blevet et dejligt sted at handle ind.

20 år mere?

Han har det med at blive hængende i det frivillige arbejde.

Det kan Kragelundskolen og Lyseng skrive under på. Begge steder har i 20 år nydt godt af hans frivillige arbejdskraft. Lige nu er det fællesrådet og i princippet hele Højbjerg, der har gavn af den tørn, Søren Wichmann Matthiessen er i gang med at tage.

Men det bliver ikke 20 år i fællesrådet. Det forsikrer han.

- I første omgang er jeg valgt som formand i to år, og så må vi se, om jeg stopper, når den tid er gået.

Borgmesteren har mange rosende ord om det arbejde, der laves i fællesrådene. Nu vil han sørge for, at de frivillige kræfter får bedre kort på hånden. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Borgmesteren vil styrke fællesrådene

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) vil gøre mere ud af borgerinddragelse.

Det betyder blandt andet, at fællesrådene skal spille en større rolle, end de gør i dag. Derfor skal de styrkes. Præcist hvordan det skal gøre, ved han dog ikke endnu.

Det kræver en dialog, som han fortæller. Han er dog selv lun på at kaste flere ressourcer efter fællesrådene, så arbejdsgangen bliver lettere.

Læs mere om det her.

Det kan blive en stor gevinst for hele kommunen, hvis man bruger flere ressourcer på at gøre fællesrådenes arbejde lettere, vurderer borgmester Jacob Bundsgaard.

Det skal være lettere at være frivillig i et fællesråd.

Sådan lyder et af ønskerne fra formanden for fællesrådet i 8270, og sådan lyder budskabet fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Sidstnævnte har dog endnu ikke den rette køreplan for, hvordan man så gør livet lettere for de frivillige kræfter.

- Hvordan sikrer vi, at man lokalt har kompetencer og adgang til indflydelse på de beslutninger, der betyder noget? Det skal vi have en drøftelse om, siger borgmesteren til Skåde-Højbjerg-Holme.

Hos Søren Wichmann Matthiessen, der er formand for fællesrådet i 8270, er et af forslagene, at der bliver lavet en procedure for, hvordan og hvornår fællesrådene skal bringes i spil.

Det skal altså ikke nødvendigvis være fællesrådene, der på egen hånd holder sig opdateret på det, der sker. Måske det i højere grad skal være byrådspolitikerne, der tager fat i fællesrådene tidligt i et projekt.

Det forslag lytter Jacob Bundsgaard til, men han er alligevel ikke helt klar til at blåstemple det.

- Det er frivillige folk, der sidder i fællesrådene, og de kan lynhurtigt blive dynget til med ting, som måske ikke er helt så vigtige. Så vi skal have en dialog om, hvordan vi gør det på den rigtige måde, siger han.

God investering

Netop det faktum, at fællesrådene består af frivillige folk, gør, at Søren Wichmann Matthiessen hilser en lettere arbejdsgang meget velkommen.

- Man ved for eksempel ikke altid, hvem man skal henvende sig til hos kommunen, så det kan godt være lidt af en opdagelsesrejse at finde frem til den rigtige. Og skal man bruge alt for meget af sin tid på noget, man ikke føler, man får ret meget ud af, så er det altså ikke sikkert, at man bliver ved, siger fællesrådsformanden.

Den samme opfattelse har borgmesteren. Kommunen er en stor organisation, som kan være svær at finde rundt i, påpeger han.

Derfor kunne en løsning være at bruge flere ressourcer på den betjening, fællesrådene får fra kommunen side.

Problemet er bare, at den slags koster penge, og det tvinger borgmesteren og byrådskollegaerne til at kigge i sparegrisen.

- Og så er vi tilbage ved en prioritering af de knappe ressourcer. Men det er min vurdering, at der vil være en stor gevinst ved at bruge nogle ressourcer på det her område. Fællesrådene er jo sat i verden for at varetage borgernes interesser, og derfor er de meget vigtige for os, siger Jacob Bundsgaard.