Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der kan være 29 ældreboliger på vej til Oddervej tæt på Højbjerg Torv. Planerne er dog stadig et stykke vej fra at blive en realitet. Visualisering: Loop Architects

Naboer frygter at blive overhørt i byggeprojekt

- Bliver der overhovedet lyttet til os, når vi kommer med indvendinger?

Spørgsmålet nager Lars Jakob Johansson, og det sidder konstant i baghovedet på ham.

Går det, som han frygter, har han inden længe fået 29 nye lejligheder i baghaven ved Oddervej. Og når de 29 lejligheder erstatter tre boliger, gætter han på, at det vil give mange flere biler på vejene, der hvor han bor.

Det er han ikke ligefrem fortaler for.

Men han er heller ikke imod byudvikling, og han har forståelse for, at nye boligprojekter også kan skyde op udenfor midtbyen. Hvis projekterne altså giver mening.

Det gør det ikke på Oddervej ifølge ham. Der er ganske enkelt ikke tænkt nok over, hvordan det vil påvirke trafikken, mener han.

Det har han gjort kommunen opmærksom på. Det samme har hans nabo og fællesrådet. Men det har tilsyneladende ikke påvirket projektet.

For Lars Jakob Johanssons synsvinkel virker det mest af alt som om, hans og naboens argumenter er røget direkte i skraldespanden, og at hele byggeriet sker udelukkende på byudviklerens præmisser.

Læs mere om hans og naboens bekymringer for projektet og for den manglende inddragelse i beslutningsprocessen, og læs også, hvad rådmand Bünyamin Simsek (V) siger til kritikken.

Noget andet, der rykker ved trafikken på Oddervej er Classic Race Aarhus. I mange år har det været en tilbagevendende begivenhed, men 2022 bliver uden de gamle biler omkring Mindeparken.

Pengene er ikke til, at eventet kan blive afholdt allerede i foråret, men ifølge direktør Poul Dalsgaard er der god sandsynlighed for, at der igen skal køres ræs i 2023. Men der venter en svær opgave, siger han.

Læs mere om det nedenfor.

Til sidst i nyhedsbrevet skal vi forbi Kridthøj Torv. Der er nu liv i alle butikslokaler, efter Slagter Theilgaard åbnede i sidste uge. Slagteren har med egne ord fået en forrygende start på tilværelse i Højbjerg.

God læselyst.


Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Det er de tre bygninger her ud til Oddervej, der kan blive nødt til at lade livet, så et nyt boligbyggeri kan skyde op. Foto: Christian Gnutzmann

Naboer frygter, at nyt boligbyggeri giver meget mere trafik: Men det er ikke det eneste problem

Det er Davids kamp mod Goliat.

Denne gang er der bare ikke udsigt til, at David trækker det længste strå. Sådan føler naboerne til et muligt boligbyggeri, når de forsøger at gøre kommunen opmærksom på deres bekymringer.

De skal selv henvende sig for at få en status på, hvor langt projektet er, og de tvivler på, om deres stemmer overhovedet bliver hørt af dem, der skal træffe de endelige beslutninger.

Læs mere om det her.

Beboerne på Solbrinken parallelt med Oddervej havde håbet på at få lukket deres vej for gennemkørende trafik. Nu kan et nyt boligprojekt i stedet give flere biler på vejene. Ikke nok med det, så frygter naboerne til projektet at tale for døve ører, når de kommer med deres bekymringer.

Det er en tæt på umulig opgave at råbe kommunen og politikerne op.

Sådan føles det i hvert fald for beboerne på Solbrinken, der måske har udsigt til et større boligbyggeri i baghaven.

Et seniorfællesskab med 29 boliger er på tegnebrættet, og det vækker ikke ligefrem begejstring hos Lars Jakob Johansson, der bor på Solbrinken.

Den største bekymring er, at der med de nye naboer vil følge markant mere trafik.

Derfor har han, siden han hørte om byggeriet for første gang for halvandet år siden, forsøgt at råbe kommunen og politikerne op for at få dem til at genoverveje projektet.

Men han taler for døve ører, føler han.

- Det virker lidt som om, at hvis kommunen er positivt stemt overfor et byggeprojekt fra starten af, så er det svært at gøre ret meget ved som borger. Faktisk føler jeg slet ikke, at vi bliver hørt, siger Lars Jakob Johansson.

Bekymringen er ikke blevet mindre, efter han søgte aktindsigt i projektet. Da han fik svar, manglede indsigelser fra både ham selv, naboen og Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd.

De kom dog, da han rykkede for det hos kommunen, men det fik ham alligevel til at tænke.

- Når de først kommer drypvis, efter jeg har efterspurgt det, kan man jo godt frygte for, at alt det, der taler imod byggeriet, ikke bliver taget med i beslutningsprocessen, siger han.

Ingen bliver glemt

Før projektet kan blive til virkelighed, skal det i sidste ende godkendes i byrådet. Og for at alle har et oplyst grundlag at træffe beslutningen på, er det vigtigt, at alle parter får lov at komme til orde.

Og det får de mulighed for. Det forsikrer rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V), der også forsikrer, at ingen indsigelser er forsvundet.

- Der er ikke nogen, der bliver glemt, og der er ikke nogen her, der har en skjult dagsorden. Det vil jeg gerne slå fast meget tydeligt. Der kan selvfølgelig ske menneskelige fejl, men jeg vil gerne advare mod at tillægge nogle en skjulte dagsorden, siger han.

Det er ikke første gang, at borgere i Aarhus Kommune kritiserer den manglende indflydelse på beslutningsprocessen, når der skal bygges nyt. Er I gode nok til at inddrage borgerne?

- Vi er dygtige nok. Men hvis dit næste spørgsmål er, om vi kan blive bedre, vil jeg svare ja. Selvfølgelig kan man altid blive bedre, og borgerinddragelsen er noget, jeg gerne vil styrke. Blandt andet vil jeg gerne have fællesrådene endnu mere med i processerne, siger rådmanden.

Mere trafik på Solbrinken

Byggeriet skal ligge ud til Oddervej, og det vil øge trafikken på den i forvejen trafikerede hovedvej.

Men det er ikke kun her, der vil komme mere trafik.

Lars Jakob Johansson spår, at der også vil drøne markant flere biler forbi Solbrinken, der går parallelt med Oddervej.

For at undgå for mange farlige situationer på Oddervej er forslaget, at der laves en såkaldt højre ind-højre ud fra byggeriet. Det betyder, at man ikke svinge mod Odder, når man skal ud fra boligerne.

Oversigtsforholdene fra byggeriet ud til Oddervej er ikke prangende. Derfor er der foreslået en løsning, hvor det kun er muligt at dreje til højre ned mod Højbjerg Torv. Foto: Christian Gnutzmann

Det får Lars Jakob Johansson og naboerne på Solbrinken til at frygte, at deres villavej bliver brugt som til- og frakørselsvej.

- Jeg forestiller mig, at mange fra boligbyggeriet vil køre ned i krydset ved Højbjerg Torv, dreje til højre og så hurtigt til højre igen, så de kommer ad Solbrinken mod Odder. Og man kan også frygte, at alt trafik fra midtbyen må forbi Solbrinken og andre små veje for at kunne dreje ind til byggeriet, siger Lars Jakob Johansson.

Rådmand Bünyamin Simsek er ikke så bekymret for trafikken på baggrund af boligprojektet.

- Jeg medgiver, at trafikken i det område er udfordret, men når der er så mange boliger der i forvejen, tror jeg ikke på, at et enkelt projekt ødelægger trafikken.

En lille vej

Højre ind-højre ud er ikke den eneste detalje, der kan give Solbrinken mere trafik.

Imellem Lars Jakob Johanssons hus og naboen Søren Laursens går der nemlig en lille vej indtil Oddervej 79.

Vejen har siden 1929 været tilladt at bruge for beboere på matriklen. I projektets skitseforslag er den vejret stadig tiltænkt at gælde, selvom Oddervej 79 går fra at være et hus med to boliger til at være en del af et boligfællesskab med 29 boliger.

Det ser ikke ud af meget, men denne lille vej er medregnet i projektet. Det er vejen fra Solbrinken til Oddervej 79, som, naboerne frygter, vil give mere trafik til Solbrinken. Foto: Christian Gnutzmann

I forslaget fra byudvikleren står der ”Den niveaufri adgang sker via tinglyst vejret fra Solbrinken, hvor der også er mulighed for at sætte gæster af lige ved fælleshuset og det centrale opstigningspunkt”.

For Søren Laursen, der bor på den adresse på Solbrinken, som vejen tilhører, kunne det lyde som noget, der giver væsentligt mere trafik. Og ifølge ham er det hverken rimeligt eller tilladt at regne vejen med i projektet.

- Der er tinglyst vejret til den ene matrikel, men det nye byggeri dækker tre grunde, og det har vi gjort kommunen opmærksom på, siger han.

Men da han ikke hørte fra kommunen i lang tid, spurgte han til, hvor langt projektet var.

- Det havde man da besluttet sig for at gå videre med, fik jeg at vide. Det er lidt sjovt, synes jeg, at man kun finder ud af det ved selv at tage kontakt til kommunen. Vi er trods alt involveret i det, og vi har givet høringssvar. Og vi har stadig ikke fået svar på, hvorfor man mener, at vejretten stadig gælder, selvom det nu er 29 lejligheder, der skal til at benytte vejen.

Samtidig kunne han så notere sig, at det ikke længere kun er Oddervej 79, der har ret til at bruge den lille vej. Det har hele byggeriet.

- Man kan glo lige ind i vores soveværelse fra vejen, og vores børn bruger den. Og retten til vejen er jo fra en tid, hvor der ikke kørte biler, så vi synes, det ville være mere tidssvarende at skrotte vejretten, men i stedet skal den nu bruges af 29 naboer og deres gæster.

Ikke onde byudviklere

Den lille vej fra Solbrinken er ikke tiltænkt som en hovedvej til boligerne. Den fører ind til nogle få parkeringspladser, som kan bruges af besøgende og folk med gangbesvær.


Det handler ikke om, at vi skal have ret og have det, som vi vil have det, men kommunen skal bare huske at lytte til os, der skal leve med et nyt byggeri i baghaven. Det er trods alt os, der kender området og ved, hvordan trafikken er

Søren Laursen


Derfor kommer trafikken ikke til at stikke af på Solbrinken på grund af den lille vej, vurderer Matias Thorn, der er byudvikleren bag projektet.

- Jeg forstår naboernes bekymring, men alt hverdagsparkering bliver med ind- og udgang til Oddervej, siger han.

Det er dog svært at forestille sig, at byggeriet ikke vil give mere trafik til området.

- Der kommer jo flere beboere til, men byggeriet bliver samtidig en god støjskærm mod trafikken på Oddervej. Og så vil vi gerne imødekomme naboerne, for vi er ikke bare onde byudviklere, der kommer for at lave noget træls. Vi vil gerne lave et projekt, der giver noget godt til lokalområdet, siger Matias Thorn.

Hvis byudvikleren virkelig mener det, kunne han starte med at genoverveje den lille vej fra Solbrinken indtil Oddervej 79. Det mener Søren Laursen.

- Det er fint, at han har hørt os, men det virker ikke til, at der bliver lyttet til os. Jeg har svært ved at se, at den lille vej er afgørende for projektet. Til gengæld har den stor betydning for os på Solbrinken, fordi den vil skabe mere trafik. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor han og kommunen ikke er mere lydhør overfor for vores indvendinger, siger han.

Vil bare gerne høres

Kommer byggeriet, så kommer byggeriet.

Sådan har både Søren Laursen og Lars Jakob Johansson det. Og så skal de nok finde ud af at leve med det.

De har til gengæld svært ved at acceptere, at de føler sig overhørte af kommunen.

- Vi føler os lidt kørt over. Det handler ikke om, at vi skal have ret og have det, som vi vil have det, men kommunen skal bare huske at lytte til os, der skal leve med et nyt byggeri i baghaven. Det er trods alt os, der kender området og ved, hvordan trafikken er. Kommunen og byudvikleren antager, at projektet ikke vil ændre noget, men vi kan ikke få svar på, hvad de bygger den antagelse på, siger Søren Laursen.

Naboen er enig. Han føler, at kommunen og byudvikleren kører parløb, mens de berørte naboer bliver glemt.

- Det vil være lettere at sluge, at der kommer et byggeri, hvis vi føler, at beslutningen bliver taget på et ordentligt grundlag, hvor vi som naboer bliver hørt. Det synes jeg ikke, vi er blevet, og det skaber lidt mistillid til kommunen og måden at gøre tingene på, siger Lars Jakob Johansson.

36.000 gæster lagde vejen forbi Classic Race Aarhus i september. Det var for få, og nu kæmper Cassic race Aarhus for overlevelse. Arkivfoto: Axel Schütt

Svær opgave venter Classic Race: Måske er løbet kørt for sidste gang

Der skal findes en pose penge hurtigst muligt, hvis Classic Race Aarhus skal have en fremtid.

I håb om at finde den, er næste års event aflyst, så alle sejl kan sættes ind på sponsorjagten.

Der er dog stadig håb for dem med benzin i blodet, lyder vurderingen.

Der skal findes nogle penge hurtigst muligt, ellers overlever Classic Race Aarhus ikke. Eventet er derfor sat på pause, så alt energi kan gå på at få enderne til at mødes.

De fik sig en gevaldig mavepuster.

Alligevel er folkene bag Classic Race ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. Ikke endnu i hvert fald.

Men der skal andre boller på suppen, hvis de historiske biler igen skal ræse på vejene omkring Mindeparken.

For der mangler penge i kassen, og de penge skal findes. Hurtigt.

Alle sejl er sat ind på at få styr på økonomien, og derfor bliver 2022 uden Classic Race.

- Det havde selvfølgelig været det bedste, hvis vi kunne afvikle eventet, men vi kan ikke nå det. Der er for kort tid til, at vi kan planlægge det, når vi nu fik den mavepuster rent økonomisk, som vi fik i år, siger Poul Dalsgaard, der er direktør i Classic Race Aarhus.

Tiden skal i stedet bruges på at snakke med sponsorerne.

Det er hos dem, Poul Dalsgaard skal finde de penge, der skal lukke hullerne i kassen. Lykkes den mission ikke, så kan det være, at løbet er kørt for sidste gang.

- Der er en risiko for det. Det afhænger af, hvordan det hele flasker sig, siger direktøren.

Svært, men ikke umuligt

Poul Dalsgaard tror dog stadig på løbets fremtid, og han er optimistisk i forhold til chancerne for Classic Race i 2023.

Han har indtil videre mødt god opbakning blandt sponsorerne.

- Som det ser ud nu, er der mange, der gerne vil ind og støtte os og hjælpe os til en fremtid. Så det er en svær opgave, men det er slet ikke umuligt, og jeg tror stadig meget på det, siger han.

Efterårets event havde cirka 36.000 gæster, men selvom det var nogenlunde det samme antal som i 2019, var det alt for få.

- Vi manglede omkring 10.000 gæster for at få budgettet til at nå i mål. Så vi var ret langt fra.

Tiden er ikke løbet fra os

De 36.000 mennesker, der trodsede efterårskulden, vil nok ærgre sig over, at der ikke skal køres løb til næste år.

Men der er helt sikkert også dem, der kommer til at nyde et år uden den ene weekend med larm og afspærringer på Oddervej, der ødelægger trafikken. Samtidig vil nogle pege på, at klimaet har godt af lidt luft fra Classic Race.

Poul Dalsgaard frygter dog ikke, at årets underskud er et udtryk for, at tiden er løbet fra eventet.

- Vi har aldrig lagt skjul på, at vi er fossile. Bilerne er fra mange årtier tilbage, og det er jo det, der gør løbet historisk, og det er det, folk kommer for at se. Samtidig føler jeg, at der er færre, der er trætte af de trafikgener, eventet giver, siger han.


Butikschef Peter Sandberg Nielsen åbnede Slagter Theilgaard på Kridthøj Torv 27. oktober, og der har været godt gang i butikken siden. Foto: Christian Gnutzmann

- Vi har gjort det helt rigtige ved at flytte til Kridthøj Torv

De har kun været på torvet i en uge, men allerede nu kan butikschef Peter Sandberg Nielsen se fordelene i at være en del af et ”madmekka”.

Allerede efter en uge kan Slagter Theilgaard se, at beslutningen om at flytte butikken var den rigtige. Slagteren nyder godt af de andre specialforretninger, lyder konklusionen.

Der har været nok at se til for de ansatte hos Slagter Theilgaard, der snart kan prale af at have haft åbent på Kridthøj Torv i en uge.

Slagteren kan også prale af at have banket flere ordrer igennem kasseapparatet end normalt.

- Vi har haft over 400 ekspeditioner hver eneste dag, siden vi åbnede, og det er noget mere, end vi tidligere har haft, siger Peter Sandberg Nielsen, der er butikschef i forretningen.

Og det er ikke kun ved at kigge på kasseapparatet, at butikschefen stempler den første uge som en rigtig god start. Der har været masser af ros fra de sultne kunder.

- Der er blevet taget vanvittigt godt imod os. Det har været helt overvældende.

Noget af det, slagteren har skruet op for efter flytningen til Kridthøj Torv, er mad ud af huset. Tapas, pålægsfade og færdigretter har fået mere plads i butikkens sortiment, og det virker til at være en god beslutning.

- Vi har solgt en del af det, og det tyder på, at vi har ramt den helt perfekt, og vi har haft det, kunderne har efterspurgt, så åbningen har været en stor succes.

Madmekka

Slagter Theilgaard sagde tidligere på året farvel til en lukrativ placering i midtbyen for så at flytte hele butikken til Højbjerg. Og det var en rigtig god ide, lyder konklusionen efter en uges tid på Kridthøj Torv.

- Vi har gjort det helt rigtige ved at flytte herud. Det er jo et madmekka med gode og anerkendte forretninger, der komplementerer hinanden rigtig godt, siger Peter Sandberg Nielsen.

Flere af kunderne i slagterforretningen har valgt at købe deres kød hos netop Slagter Theilgaard, fordi de alligevel var på torvet og i gang med at proviantere.

- Der er faktisk en del, der har fortalt os, at nu hvor de alligevel var ved bageren eller fiskemanden, så var det nemt for dem at handle hos os også. Og det var jo noget af det, vi håbede på. Det her bliver rigtigt godt, for tager man til Kridthøj Torv, kan man få det hele, og man behøver ikke handle andre steder, siger butikschefen.