Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Både lokale og byrådspolitikere er fast overbeviste om, at Rundhøj Torv har en fremtid. Det ligger godt, og der er mange, der har interesse i at bruge det, lyder vurderingen. Foto: Christian Gnutzmann

Hvad skal der ske med Rundhøj Torv?

Det har været en torn i øjet på de fleste i mange år efterhånden.

Rundhøj Torv har haft et kedeligt ry, og butikkerne har ikke ligefrem stået i kø for at rykke ind i de tomme lokaler.

Samtidig kan borgerne bevæge sig godt en kilometer mod sydøst og se, hvordan Kridthøj Torv tiltrækker den ene anerkendte madforretning efter den anden.

Hvorfor kan Rundhøj så ikke, når Kridthøj kan?

Ifølge byrådsmedlem Hans Skou (V) er de tomme butikslokaler og det slidte torv blevet en ond spiral, der ødelægger tingene for hinanden.

Men det skal der gøres noget ved. Det mener både han og Eva Borchorst Mejnertz fra Socialdemokratiet.

Præcist hvad der skal gøres, er lidt sværere for dem at sætte ord på. Men i første omgang handler det om at lytte til borgerne.

Det har kommunen ikke været dygtig nok til indtil videre, og de tiltag, der er blevet lavet, har ikke matchet borgernes behov, lyder kritikken fra Allan Moeslund, der er formand for Rundhøj Ejerlaug.

Han håber derfor, at politikerne mener det, når de siger, at de vil lytte til borgerne, når torvets fremtid skal i værkstedet.

Tiltagene, der har været søsat indtil nu, har været midlertidige løsninger, og de skulle gerne danne grundlag for et bedre torv i fremtiden.

Lige nu kigger Teknik og Miljø på løsninger for den lukkede parkeringskælder, og det kan blive startskuddet til en kærlig hånd for hele torvet.

Står det til Allan Moeslund, ville det være en god ide at lave området ved parkeringspladsen til en grøn oase, så torvet får et bedre image.

Det ville også passe ind i det projekt, som Rundhøj Ejerlaug lige nu er i gang med omkring boligkvarteret.

Her skal der plantes frugttræer og buske for 100.000 kroner. Læs mere om det nedenfor.

Til sidst i nyhedsbrevet kan du også læse om, hvordan et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere har kastet anerkendelse af sig hos Johnson Controls i Højbjerg.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Som de tomme skilte indikerer, er det langt fra alle butikslokaler på Rundhøj Torv, der er fyldt ud. Det skal der gøres noget ved, men det sker ikke bare lige hen over natten, lyder vurderingen fra to byrådsmedlemmer. Foto: Christian Gnutzmann

Et torv med stort potentiale – men hvordan udnytter man det?

Borgerne og andre brugere af Rundhøj Torv skal inddrages endnu mere, og så skal der måske laves en større plan for, hvad torvet kan bruges til.

Sådan lyder nogle af tankerne fra to lokale byrådspolitikere.

Læs mere om det her.

Borgerne skal i højere grad inddrages, så Rundhøj Torv en gang for alle får et løft. Det mener to lokale byrådspolitikere, der begge ser et stort potentiale i torvet.

Der er cirka en kilometer imellem Rundhøj Torv og Kridthøj Torv. Men de to torve står i skærende kontrast til hinanden.

På Kridthøj Torv er der fuldt hus i butikslokalerne, anerkendte specialvarer på hylderne og mange mennesker, der er klar til at lægge deres penge.

På Rundhøj Torv er der tomme butikslokaler, men også et stort potentiale.

Det mener de to lokale byrådspolitikere Eva Borchorst Mejnertz (S) og Hans Skou (V).

- Det ligger supergodt, der bor mange mennesker, som vil kunne handle lokalt, hvilket jo er meget populært. Så for mig at se, skal torvet slet ikke opgives men sættes i stand, siger Hans Skou.

Men hvordan?

Eva Borchorst Mejnertz er enig med byrådskollegaen om, at torvet har en fremtid, der ser lysere ud. Lige nu er det gråt og forladt, mener hun, men med så mange beboere og aktører omkring torvet, kan det blive et mødested, som vil tiltrække mange, vurderer hun.

- Jeg så gerne, at vi får lavet en helhedsplan for området, hvor skolen og de lokale kommer med på råd, så byudviklere lettere vil kunne se de muligheder, der er i torvet. Men for mig at se er det vigtigt, at vi kommer i dialog med dem, der er optaget af torvet og gerne vil bruge det.

Kommer de rigtige ideer og projektet på banen, vil Eva Borchorst Mejnertz også være klar til at kaste penge efter dem.

- Jeg vil meget gerne være med til at løfte området, så jeg håber, at der vil være politisk opbakning til at investere i det. Det vil i hvert fald have min opmærksomhed i næste byrådsperiode, siger hun.

Fra ond spiral til god historie

For nogle år tilbage, var Rundhøj Alle mest kendt for hashhandel og visitationszone. Det brogede ry kan ifølge Hans Skou have været med til at skræmme nogle virksomheder væk fra torvet.

- Og så er det blevet lidt en ond spiral, hvor butikslokalerne har stået tomme, og torvet er blevet mere og mere slidt, siger han.

Men kan man peppe torvet og parkeringspladsen op, vil man ikke bare sætte en stopper for den onde spiral, man vil danne grobund for en god historie, mener Hans Skou.

- Jeg synes, man er kommet af med det lidt dårlige ry, og får man løftet torvet og selve butikscentret, vil det være et mønstereksempel på, hvordan kommune, erhvervsliv og lokalbefolkningen kan samarbejde om noget positivt. Det er også ved at være på høje tid, at vi giver torvet et løft.

Han vil dog ikke love, at der kan findes penge til en større renovering.

- Men jeg vil være med til at prioritere det, for der er brug for et sammenhængende sted, som både løfter den kommercielle del og også gavner lokalområdet.

Omdrejningspunktet blev startet som et samarbejde mellem kommunen og en gruppe lokale borgere. Det har fungeret som mødested og dannet ramme for forskellige aktiviteter. Foto: Christian Gnutzmann

Én ting har manglet i kommunens forsøg på at løfte Rundhøj Torv: - Lige nu betragtes det mest af alt som en affaldsplads

En øjebæ, et grundlag for fremtiden eller et mislykket forsøg på at skabe liv.

Det handler om øjnene, der ser, når der skal fældes dom over de tiltag, der indtil nu har været søsat på Rundhøj Torv.

Allan Moeslund fra Rundhøj Ejerlaug er glad for det engagement, der er lagt i torvet fra kommunens side, men han er ikke imponeret over resultatet.

Tiltagene på Rundhøj Torv har ikke ramt plet, lyder kritikken. Men de har været med til at kortlægge de lokales behov, så fremtidige projekter forhåbentlig kommer til at passe bedre ind, lyder det fra kommunen.

Det var med mange gode intentioner, at kommunen for nogle år siden kastede sig over Rundhøj Torv, da en gruppe lokale borgere henvendte sig.

Kriminalitet og et dårligt ry skulle fordrives fra torvet, det skulle gøres mere attraktivt, og forhåbentlig ville det i sidste ende fylde de tomme butikslokaler.

En håndfuld år senere er kriminaliteten bragt ned, men der er ikke kommet meget mere aktivitet på torvet, og flere af butikslokalerne står stadig gabende tomme. Det mener Allan Moeslund, der er formand for Rundhøj Ejerlaug, som forvalter området omkring de cirka 900 boliger på Rundhøj Allé.

Ifølge ham skyldes det, at kommunen undervejs i arbejdet har glemt en væsentlig ting.

- Jeg har deltaget i mange workshops, men de ønsker, der er kommet frem på dem, er aldrig rigtig blevet til virkelighed, siger han.


Butikslokalerne er private, og derfor kan kommunen ikke bare gå ind og sætte liv i dem, fortæller Tine Holm Mathiasen, der er leder af kommunens afdeling for innovation og medborgerskab. Foto: Christian Gnutzmann

Derfor har Omdrejningspunktet, som blev navnet på projektet, aldrig helt ramt borgernes behov ifølge Allan Moeslund.

- Jeg har tæt kontakt til mange af dem, der bor i området, og det er de færreste, der kender Omdrejningspunktet. Flere af dem, jeg taler med, tror, at det er et SFO-projekt, som ikke har noget med dem at gøre, og det er jo ærgerligt.

Stadig en øjebæ

I 2018 blev torvets gamle og forfaldne tankstation jævnet med jorden. Med det var torvets store øjebæ væk.

Pladsen blev brugt til Omdrejningspunktet, som blandt andet består af en bygning af containere, en sandkasse og borde og bænke.


Der har været mange forskellige aktiviteter, hvor vi har snakket med mange borgere og lyttet til deres ønsker for fremtidens Rundhøj Torv. Omdrejningspunktet er blandt andet blevet brugt til legestue, lektiehjælp, fællesspisning og studenterfester for familier, der ikke har haft mulighed for at have studenterne hos dem selv

Tine Holm Mathiasen, leder af innovation og medborgerskab Aarhus Kommune


Men med det har man mere eller mindre bare erstattet en øjebæ med en anden, mener Allan Moeslund.

- Selve containerbygningen er pæn udefra, men området er ikke specielt kønt. Asfalten er i stykker, og det er synd. Jeg håber, at man vil rive asfalten op og lave noget beplantning og små stier, så det bliver hyggeligt i stedet.

Og så håber han, at containerbygningen bliver udvidet, så den bliver mere brugbar for forsamlinger.

- Lige nu kan man ikke samles ret mange mennesker der, og det er lige netop det, vi har brug for. Vi har brug for et sted, hvor vi for eksempel også kan holde generalforsamlinger med 25 mennesker.

Det er en skam, mener han, for han føler, at kommunen har haft lysten til at gøre noget ved torvet.

- Jeg synes egentlig, at kommunen er kommet med mange gode ting, men for meget af det har ikke passet til de lokales behov, som jeg ser det. Lige nu betragtes det mest af alt som en affaldsplads for kommunen, når noget skal stilles til side.

Aldrig meningen at være noget permanent

Omdrejningspunktet startede, da en gruppe borgere fra Rundhøj Allé henvendte sig til kommunen i 2015. Området var præget af hashhandel og visitationszone, som både gjorde stedet utrygt og gav et dårligt ry.

Det skulle der gøres op med, og det var kommunen enig i.

- Vi ville prøve at fortrænge det negative ved at være til stede, og derfor fik vi startet Omdrejningspunktet, så de lokale kunne få et sted at mødes og komme tættere på hinanden, siger Tine Holm Mathiasen, der er leder af innovation og medborgerskab ved Aarhus Kommune.

Projektet var budgetteret til at kunne leve i to-tre år som en midlertidig løsning. Ideen var, at man i den periode skulle i kontakt med så mange af de lokale som muligt.

- Og det har vi været. Der har været mange forskellige aktiviteter, hvor vi har snakket med mange borgere og lyttet til deres ønsker for fremtidens Rundhøj Torv. Omdrejningspunktet er blandt andet blevet brugt til legestue, lektiehjælp, fællesspisning og studenterfester for familier, der ikke har haft mulighed for at have studenterne hos dem selv, siger Tine Holm Mathiasen.

Allan Moeslund, formand for Rundhøj Ejerlaug, håber, at asfalten rykkes op og skiftes ud med noget mere grønt, som vil give torvet et bedre image. Foto: Christian Gnutzmann

Men da projektet har været midlertidigt, har det aldrig været meningen, at Omdrejningspunktet skulle redde torvet fra forfald. Det ville heller ikke være realistisk, mener Tine Holm Mathiasen, der også minder om, at butiksbygningerne er private, og derfor er det ikke op til kommunen, om der skal være liv i dem eller ej.

- Men jeg forstår godt, hvis borgerne ærgrer sig over tomme butikker og et torv, som kunne være grønnere og fyldt med mere liv. Det så vi da også gerne, men man skal også huske, at hovedformålet for os var at fordrive noget kriminalitet fra området, og det har projektet være med til at sikre. Samtidig har vi givet dem en ramme, hvor de kan mødes og snakke om lokal udvikling, siger hun.

På vej med forslag

Hvad der præcist kommer til at ske med Rundhøj Torv, er der ikke nogen, der ved endnu.

Faktisk er det stadig uvist, om der overhovedet kommer til at ske noget. Men i forbindelse med, at kommunen har gennemgået standen på de kommunale parkeringskældre, bliver der kigget på Rundhøj Torv.

Her har parkeringskælderen været lukket i flere år, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at den bliver åbnet igen. Det fortæller Morten Søndergaard fra Aarhus Kommunes ejendomsafdeling.

- Da det er meget omkostningstungt at genoprette de tekniske installationer for parkeringskælderen, vil vi kigge på muligheden for at rive den ned for at lave et bedre og mere sammenhængende torv for området. Men hvad det bliver til, kan vi ikke sige noget om endnu.

Den lukkede parkeringskælder spreder ikke ligefrem hygge over Rundhøj Torv. Skal den renoveres eller nedlægges, kan det danne grundlag for at give hele torvet en kærlig hånd. Foto: Christian Gnutzmann

Han forventer, at der er udarbejdet skitseforslag til en renovering af Rundhøj Torv i foråret 2022, og så må tiden vise, om forslagene ender med at blive til virkelighed.

- Der er ikke fundet økonomi til det endnu, så lige nu er det kun forslag.

Og med i de forslag indgår borgernes ønsker og behov. Her er de workshops, som Allan Moeslund og andre borgere har deltaget i, en del af en samlet pakke. For resultaterne derfra er langt fra smidt i skraldespanden.

- Alle de mange inputs, ønsker og behov, som borgerne er kommet med i løbet af de år, hvor Omdrejningspunktet har været ramme om en række møder og forsamlinger, er givet videre til Teknik og Miljø, der udarbejder forslag til en plan for området, siger Tine Holm Mathiasen.

Potentiale til meget mere

Det er ikke fordi, der ikke kommer mennesker forbi Rundhøj Torv.

Specielt Netto får mange bilister til at svinge ind forbi torvet, og derfor burde der også være basis for at få gang i de tomme butikslokaler og for at få lavet et torv, de lokale har lyst til at bruge.

Det kræver bare, at projektet bliver sat rigtigt sammen.

- Jeg tvivler på, at man kan lave det til et sted, hvor folk har lyst til at sætte sig. Det er lige ud til et trafikeret kryds, og Rundhøj har mange andre naturområde, hvor man kan sidde. Men kunne man lave en hyggelig oase, der ser flot ud, ville være et godt sted at starte for torvet, siger Allan Moeslund.

Han mener også, at et godt blikfang ville være med til at give stedet et bedre ry.

- Jeg synes allerede, at vi er kommet lidt af med det kedelige ry, Rundhøj havde for nogle år siden, hvor der var meget hashhandel og den slags, og jeg er sikker på, at man kan udnytte det store potentiale, men det kræver, at vi borgere bliver inddraget i projektet.

Der er ansat to gartnere til at passe de grønne områder omkring Rundhøj Allé. Snart får de lidt mere at passe. Foto: Christian Gnutzmann

Frugt og grønt for 100.000 kroner på vej til Rundhøj Allé

Der er nogle fine grønne områder omkring Rundhøj Allé, men de kan blive endnu bedre.

Derfor har Rundhøj Ejerlaug kastet penge efter en opgradering af græsplænerne, og med det får gartnerne nok at se til.

Der er mange grønne arealer omkring Rundhøj Allé. Nu kommer flere af områderne også til at vokse i højden.

Lige nu er det bare små pinde i jorden med farvede bånd i toppen.

Men snart bliver pindene til to meter høje frugttræer af forskellig slags. Farverne i toppen af pindene indikerer nemlig, om de bliver byttet ud med æbler, blommer, pærer eller kirsebær.

I alt skal der plantes 135 frugttræer og 600 frugtbuske omkring boligkomplekserne.

Ideen er, at træerne og buskene skal give området et grønt indspark, danne basis for gåture og ikke mindst fylde i maverne på beboerne.

- Vi har fordelt både træer og buske, så det ikke hører til en bestemt lejlighedsblok, men så det i stedet bliver for alle, der bor her, siger Mads Nørdam, der er gartnerleder ved Rundhøj Ejerlaug.

Der kommer både æbler, pærer og kirsebær til Rundhøj Allé. Foto: Christian Gnutzmann

Træerne lander hos gartnerne Mads Nørdam og Morten Rud Jensen onsdag i uge 44, og så begynder det store arbejde ellers, inden beboerne kan høste frugterne.

- Det er træer i en størrelse på mellem 1,75 og 2,5 meter, så det kommer til at se ud af noget med det samme, siger Mads Nørdam.

Nye oplevelser

Det er Rundhøj Ejerlaug, der har kastet penge efter at forbedre de grønne områder. Prisen lyder på cirka 100.000 for træerne og buskene, og det er godt givet ud, mener formanden for ejerlauget, Allan Moeslund.

- Vi har nogle store græsplæner, men der er ikke så mange, der bruger dem, og skal man have folk ud i området og give dem nogle oplevelser, skal vi gøre noget andet, end vi tidligere har gjort. Jeg tror helt sikkert på, at det her kommer til at gøre området endnu bedre, siger han.

Den overbevisning er ikke bare hevet ud af den blå luft, forsikrer Allan Moeslund. Det er borgenes eget ønske at få ud af de grønne områder.

- Det her er en god måde at udnytte pladsen på. Borgerne kan selv plukke frugter, som de kan tage med op i lejligheden, så det bliver rigtig godt, siger formanden.

Med prisen og anerkendelsen følger en skulptur og 5.000 kroner til personalekasse. Pressefoto

Højbjerg-virksomhed vinder pris for godt samarbejde

Der ryger lidt ekstra i personalekassen, og så kan både ledelse og medarbejdere klappe sig selv på skuldrene hos virksomheden på Christian X’s Vej, som er årets vinder af Samarbejdsprisen.

Læs mere om det her.

Johnson Controls har blandt andet fået samarbejdsprisen, fordi de har sat den grønne omstilling på samarbejdsudvalgets dagsorden.

Det kan betale sig at have et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Det kan Johnson Controls i Højbjerg skrive under på.

Og de er gode til det med samarbejde i virksomheden på Christian X’s vej. Faktisk er de så gode til det, at virksomheden har fået CO-industris Samarbejdspris.

Prisen gives til virksomheder, hvor samarbejdet er velfungerende og hjælper til trivslen og produktiviteten på arbejdspladsen.

- Det er vigtigt, at vi husker at holde øje med trivslen, når vi indfører ny teknologi og ændrer arbejdsprocesser, og det er vigtigt, at vi får sat den guldgrube af ekspertviden, som ligger hos medarbejderne, i spil. Hos Johnson Controls står medarbejdernes gode ideer i kø, og det er dejligt at se, at virksomheden prioriterer at lytte til dem, lyder det i en pressemeddelelse fra Mads Andersen, der er næstformand i CO-industri, som uddeler prisen.

I samarbejdsudvalget hos Johnson Controls har den daglige drift tidligere fået lidt for meget opmærksomhed, og det er der nu tyndet ud i, når udvalget mødes.

I stedet bliver der mere tid til at snakke personalepolitik, efteruddannelse og fremtidige indsatsområder. Samtidig er nye statusmøder sat i søen, og det har bragt ledelsen og medarbejdere tættere på hinanden, og det har altså sikret virksomheden samarbejdsprisen.

Stor cadeau

Der er grund til at klappe hinanden på skuldrene, for en pris for samarbejde er en stor cadeau til virksomhedens måde at gøre tingene på, mener fællestillidsrepræsentant Christian Dyring.

- Som medarbejdere og tillidsrepræsentanter har vi vist, at vi gerne vil tage ansvar, og vi oplever en ledelse, som gengælder tilliden og gerne vil høre på vores ideer og tanker, siger han i pressemeddelelsen.

Med prisen og anerkendelsen følger en skulptur og 5.000 kroner til personalekassen, så prisen kan blive fejret på behørig vis.