Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Bliver asfalten så dårlig, at den kan betegnes som uforsvarlig, kan kommunen pålægge grundejerne på en privat fællesvej, at de skal gøre noget ved det. Genrefoto: Morten Pape

Hvad gør man, når naboen ikke vil betale til vejens fælleskasse?

Det er ikke ligefrem et dilemma, ret mange møder ret tit.

Men det kan flere komme til, når grundejerne på 900 af kommunens veje får ansvaret for vedligeholdelsen.

Det mener Klaus Erik Krogh, der taler af egen erfaring, når han siger, at kommunen er med til at ødelægge stemningen på vejen med privatiseringen.

På Hjortevænget, hvor Klaus Erik Krogh er grundejerformand, var det nemlig ikke alle, der var klar til at betale, da der for nogle år siden skulle lægges ny asfalt.

Og hvad skulle resten af grundejerne så gøre?

Vejen var i dårlig stand, og det ville kun blive dyrere, hvis de ventede. Men hvis asfalten skulle skiftes nu og her, ville Klaus Erik Krogh og de andre i grundejerforeningen komme til at betale for dem, der stod udenfor foreningen.

- Det skabte helt vildt dårlig stemning. Vi bor et rigtigt godt sted, hvor der ellers er et godt naboskab, men det er kommunen medvirkende til at ødelægge med det her, siger Klaus Erik Krogh.

Han så derfor gerne, at kommunen lagde en tinglyst pligt til et medlemskab i grundejerforeningen i kurven, når vejene overdrages til borgerne.

Men det er ikke bare sådan lige til. Læs mere om Klaus Erik Kroghs dilemma og forslag til en løsning i artikel nedenfor.

Fra private fællesveje til billige boliger.

Byrådet diskuterede tidligere på ugen en plan for flere almene boliger i hele kommunen. Altså boliger, der er til at betale for den almene borger.

20 interesseområder er peget ud i planen, men her er Skåde Skoles distrikt ikke på listen. Man kunne ellers argumentere for, at det havde været et oplagt sted at sætte ind, da de almene boliger ifølge kommunen udgør 0 procent af distriktet.

Men der er ikke plads lige nu, og derfor må det område vente. Det betyder dog ikke, at politikerne har lukket øjnene helt for den del af kommunen.

Læs, hvad to medlemmer af Teknisk Udvalg tænker om billigere boliger i Skåde.

Til sidst i nyhedsbrevet kan du se, om din vej har været ramt af rotter i løbet af 2021. Du kan også se, om nabovejene har haft kedeligt besøg. Dyk ned i kortet, og læs, hvorfor 2021 har budt på færre rotter end sidste år.

God weekend og god læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Klaus Erik Krogh er formand for grundejerforeningen på Hjortevænget, hvor han bor, og han er ikke begejstret for kommunens planer om at omklassificere 900 veje. Foto: Christian Gnutzmann

- Når kommunen privatiserer en vej, får borgerne ikke bare en ekstra udgift – de får et dilemma, der ødelægger stemningen på vejen

Sørg for, at alle grundejere bliver medlem af grundejerforeningen.

Sådan lyder budskabet fra Klaus Erik Krogh, der selv er formand for en grundejerforening på en privat fællesvej.

Da vejen skulle have ny asfalt, tog det næsten fire år at få alle med på vognen, og det skabte dårlig stemning blandt naboerne.

Derfor mener han ikke, at veje skal privatiseres, hvis man ikke kan lave medlemspligt.

Det tog Klaus Erik Krogh næsten fire år at overbevise alle naboerne om, at det var en god ide at få asfalten skiftet, og at det var en udgift, alle skulle betale for. Men sådan burde det slet ikke være, mener han.

Klaus Erik Krogh tager to skridt ud mod midten af vejen.

- Herud til og så ned til skraldespandene, hvor min grund stopper. Det er det stykke, jeg har ansvaret for.

Han bor på Hjortevænget, som er en privat fællesvej.

Sidste år fik vejen ny asfalt, og det kostede grundejerne 300.000 kroner.

En udgift, grundejerne på lignende veje rundt om i kommunen ikke har, fordi vejene er offentlige, og derfor er det kommunen, der hæfter for vedligeholdelsen.

- Det er reelt bare en skattestigning, der bliver pålagt en gruppe borgere. Men det er ikke det største problem, som jeg ser det. For når kommunen privatiserer en vej, får borgerne ikke bare en ekstra udgift – de får et dilemma, der ødelægger stemningen på vejen, siger Klaus Erik Krogh.

For det var langt fra nogen let opgave at få alle til at spytte i fælleskassen, da der sidste år skulle lægges ny asfalt.


Der vil være andre, der kommer til at stå i samme situation, som den vi stod i her på vejen, og det håber jeg, at kommunen er klar over. For det ødelægger stemningen blandt naboerne

Klaus Erik Krogh


Klaus Erik Krogh er formand for grundejerforeningen, og han brugte lige knap fire år på at overbevise vejens 23 grundejere om, at et ny lag asfalt var tiltrængt, og at det var en fælles opgave at betale for det.

- Det skabte helt vildt dårlig stemning. Vi bor et rigtigt godt sted, hvor der ellers er et godt naboskab, men det er kommunen medvirkende til at ødelægge med det her, siger han.

Betale ekstra eller lade vejen forfalde?

Lige nu er Aarhus Kommunen i gang med at omklassificere 900 offentlige veje til private fællesveje, som Hjortevænget.

Det betyder kort fortalt, at grundejerne får udgifterne til vedligeholdelse og snerydning, men at vejen stadig må bruges af offentligheden.

Hvordan grundejerne så vil finansiere og løse vedligeholdelsen, er op til dem selv. Kommunen opfordrer til, at man danner vejlav og løser det i fællesskab, men det er ikke noget krav.

Private fællesveje i Aarhus Kommune

900 veje i hele kommunen er udlagt til at gå fra offentlige veje til private fællesveje.

I postnummer 8270 er fem veje på listen indtil videre. Senere vil flere veje blive omklassificeret.

Det drejer sig om Axel Gruhns Vej 2-16, C. F. Aagaards Vej, Hjulbjergvej 9-27, Thornbæks Alle, Oddervej 172-174.

Der er i forvejen cirka 6.000 private fællesveje i Aarhus Kommune.

Beslutningen om at omklassificere vejene blev truffet i byrådet i 2017. Siden har teknisk forvaltning arbejdet på at finde ud af, hvilke veje der egner sig til at blive ændret.

Det er i sidste ende byrådet, der igen skal vurdere, om vejene skal ændres, eller om de skal forblive offentlige.

Det forventes at kunne frigøre cirka 10 millioner kroner om året for Aarhus Kommune at overlade de 900 veje til grundejerne.


Hvis de ikke danner et vejlav eller smider penge i en fælles kasse, er vi tilbage ved det lille felt foran Klaus Erik Kroghs matrikel.

Den enkelte grundejer har nemlig ansvaret for, at firkanten foran grunden er ryddet for sne, og at asfalten er forsvarlig at køre på.

- Problemet er bare, at man i praksis ikke kan vedligeholde sin egen lille del selv. Det er simpelthen ikke realistisk, at hver enkelt grundejer får lagt asfalt det felt, de har ansvaret for. Man er nødt til at tage det hele på en gang, siger Klaus Erik Krogh.

Det var der ikke enighed om, da grundejerforeningen foreslog at lægge ny asfalt for knap fire år siden.

- Og så er det, at man har dilemmaet. Der var fem husstande, der ikke ville betale, og skulle de resterende 18 husstande så betale deres del, eller skulle vi bare lade vejen forfalde? For den trængte virkelig til ny asfalt, og hvis vi ventede, ville vejen blive så dårlig, at det kunne koste fem gange så meget at lave den, siger Klaus Erik Krogh.

Ingen midler til at opkræve penge

Efter flere års tovtrækkeri endte det dog med, at alle betalte til den nye asfalt.

Men det burde slet ikke have været nødvendigt at ende i den ubehagelige situation, mener Klaus Erik Krogh.

Han og grundejerforeningen burde have fået nogle midler til at opkræve penge fra vejens grundejere, da vejen blev overdraget til dem.

- For mig at se er man nødt til at have en forening, hvis man skal kunne vedligeholde. Derfor burde der være en tinglyst pligt til at være medlem af grundejerforeningen, når man bor på en privat fællesvej. Lige nu føler jeg bare, at det beskidte arbejde er tørret af på os som grundejerforening.

Problemet er bare, at kommunen slet ikke har beføjelser til at trække en tinglyst pligt om medlemskab ned over grundejerne, der allerede bor på vejen.

- Der ikke er lovhjemmel til at forlange, at nogen skal indgå i et vejlav, undtagen hvis der i lokalplanen står, at der skal oprettes en grundejerforening, der skal vedligeholde vejen, og der herefter er tinglyst medlemspligt på den enkelte ejendom. Dette kan kun ske ved nye udstykninger eller omdannelser, siger Lise Birnbaum, der er projektleder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Hun mener samtidig, at det giver god mening, at det er op til den enkelte grundejer at beslutte sig for, om vedkommende vil deltage i fællesskabet eller ej.

- Det sundeste fællesskab er jo et, hvor folk frivilligt melder sig ind. Det giver ikke meget mening at have et fællesskab med nogen, der ikke gider det. Når det er sagt, så er det helt klart vores anbefaling, at man danner et vejlav og klarer udgifterne i fællesskab, siger hun.

Når det ikke er muligt for kommunen at lave en tinglyst medlemspligt, burde kommunen måske genoverveje privatiseringen af de 900 veje, mener Klaus Erik Krogh.

- Der vil være andre, der kommer til at stå i samme situation, som den vi stod i her på vejen, og det håber jeg, at kommunen er klar over. For det ødelægger stemningen blandt naboerne, siger han.

Politikerne ser gerne mere alment boligbyggeri i det skoledistrikt, der hører til Skåde Skole. Problemet er bare, at der ikke er ledigt jord til byggeriet. Arkivfoto: Axel Schütt

Billigere boliger på vej i kommunen – men i Skåde må de vente

Skåde Skoles distrikt er i første omgang ikke en del af planerne for flere almene boliger i Aarhus Kommune.

Det skyldes ifølge politikerne, at der ikke er ledig jord til det lige nu.

Området mangler ellers i høj grad den slags boliger, viser kommunens egen opgørelse.

Selvom Skåde Skoles distrikt ifølge kommunen har færrest almene boliger, kigger politikerne i første omgang andre veje, når der skal bygges billigere boliger.

Der skal være plads til alle i Aarhus Kommune, uanset hvor stort et tal der står på lønsedlen.

Derfor blev en plan for flere almene boliger drøftet på byrådsmødet onsdag.

Ideen med den er at kortlægge potentialet for mere alment byggeri i bysamfundene udenfor Ringvejen.

20 skoledistrikter er blevet målt og vejet, og 13 af dem vurderes til at have et stort potentiale.

Et af de distrikter, der ikke er blevet vurderet, er distriktet for Skåde Skole. Området ligger indenfor Ringvejen og er derfor ikke en del af planen.

I kommunens opgørelse over andelen af almene boliger i skoledistrikterne, står Skåde Skoles distrikt ellers til at have 0 procent almene boliger.

- Det vil vi også gerne have lavet om på, for det er vigtigt, at vi får en blandet by. Men vi vil heller ikke tvinge nogen til at flytte, fordi grunden skal bygges om til almene boliger, og vi vil heller ikke inddrage grønne områder, men opstår der en mulighed for at bygge almene boliger, skal vi forsøge at udnytte den, siger Steen Bording Andersen (S), der er medlem af Teknisk Udvalg.

Skal sikre skolerne

Skolelederen på Skåde Skole, Mogens Steen Petersen, har tidligere fortalt om, hvordan skolen kigger ind i en fremtid med færre elever, fordi det ganske enkelt er for dyrt for unge børnefamilier at flytte til Skåde.

- Fortsætter det sådan her, så kan man jo selv regne ud, at vi om syv år vil være en skole med to spor i alle årgange i stedet for tre, og det er da meget bekymrende, lød budskabet fra skolelederen.

Og det er netop den slags, man skal undgå ved at drysse de billigere boligløsninger ud i kommunen, lyder det fra Ango Winther (K), der også sidder i kommunens tekniske udvalg.

- Vi skal sikre os, at skolerne er besatte, men der skal også være plads til at bygge de billigere boliger. Og lige nu er der nogle andre steder, der er mere oplagte end skoledistriktet i Skåde, siger han.

Det betyder ikke, at det ikke også kan komme flere almene boliger til Skåde Skoles distrikt i fremtiden.

- Vi skal have fundet jorden og lagt det ind i en kommuneplan. På sigt tænker jeg, at vi måske kan komme op omkring 20-25 procent almene boliger i det distrikt, men først og fremmest handler det om at finde nogle oplagte steder til dem, siger Ango Winther.

Der er blevet meldt om rotter på 126 veje i Højbjerg i år. Elverdalsvej har med 14 anmeldelser flest. Genrefoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Er din vej på listen? Se, hvor rotterne har været på besøg

Hvilken vej har haft flest rottebesøg i år? Og hvordan ser det ud på din vej?

Det kan du læse mere om her, hvor du også kan se alle de veje, der i 2021 har anmeldt rotter.

Der er en kombination af flere ting, der gør, at der i Højbjerg har været færre rotter i år i forhold til sidste år. Blandt andet gjorde corona, at der blev tyndet ud i bestanden.

Sidste år var rekordår for rottebesøg i Aarhus Kommune.

Det har 2021 heldigvis ikke levet op til indtil nu i postnummer 8270.

Indtil nu har kommunen modtaget 327 anmeldelser fra borgere i Højbjerg, og det er tæt på 200 færre end sidste års tilsvarende måneder.

På den kedelige førsteplads over flest rottebesøg i år finder man lige nu Elverdalsvej. Her er der 14 gange anmeldt rotter.

Det er tre gange flere end på Holmevej, der har næstflest anmeldelser i år.

I alt har der været anmeldt rotter på 126 veje i postnummer 8270.

Grundig oprydning under corona

Det er svært at give en præcis forklaring på, hvorfor der har været færre rotter i år, men Kurt Olesen fra kommunens rottebekæmpelse har et par bud.

- Under corona var der mange, der var mere hjemme og fik ryddet op i udhuse, terrasser og den slags. Så der blev opdaget flere rotter, og derfor blev der også ryddet op i bestanden, siger han.

Samtidig kan vejret have spillet en rolle.

- Vi ved, at en kold vinter slår nogle af rotterne i ihjel, fordi de simpelthen dør af kulde. Det er også derfor, at vi ved den her tid af året ser flere anmeldelser. Det bliver koldt, og så trækker de ind mod varmen.


Undgå rotter

1. Sørg for, at affald eller foder ikke er lettilgængeligt for rotter

2. Fjern nedfaldsfrugter, og sørg for, der ikke er masser af fuglefoder tilgængeligt

3. Hold øje. Er der huller i haven på 8 cm i diameter? Er der fliser, der falder, så kan det være et tegn på kloakbrud, som kan give rotter. Hold også øje med rottelort – omkring 17 mm i længden og 6 mm i bredden.

4. Undgå rod på ejendommen

5. Anmeld rotter til kommunen. Hver gang. Rottebekæmpelsen kan fanges på telefon: 89 40 49 34

Når antallet af rotter er faldet, skal man også huske at klappe sig selv på skulderen, mener Kurt Olesen. Kommunens indsats har båret frugt, og det er også en del af forklaringen på den positive udvikling.

- Der er blevet bevilliget flere penge til rottebekæmpelsen, og det har gjort os bedre. Vi har mulighed for flere opfølgende besøg hos anmelderne, og det har også haft god effekt, siger han.