Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Flemming Larsen og naboerne på C. F. Aagaards Vej står til at få tildelt en privat fællesvej. Lige nu betaler kommunen for vedligeholdelsen, men det bliver grundejernes ansvar, hvis vejen bliver omklassificeret. Det vil være urimeligt, mener Flemming Larsen, da en stor del af trafikken kommer udefra. Foto: Christian Gnutzmann

Flemming må ikke bestemme over vejen, men han skal betale for den

Hvordan er det nu lige, man lapper et hul i vejen? Og hvad skal man gøre, når fliserne på fortovet knækker?

Det er spørgsmål, som borgerne på en håndfuld veje i 8270 skal til at finde svar på, hvis de da ikke allerede har det.

For Aarhus Kommune planlægger at omklassificere i alt 900 af kommunens offentlige veje, så de i fremtiden bliver private fællesveje.

Det betyder, at grundejerne skal betale, når fliserne knækker, asfalten skal skiftes, eller sneen skal skovles væk.

Indtil står fem veje i Højbjerg til at blive private fællesveje, men i fremtiden vil endnu flere veje få det prædikat, og det er ikke alle, der bakker op om ideen.

For selvom vejen bliver privatiseret, har grundejerne ikke nogen bestemmelsesret. De kan til gengæld få lov til at betale. Og det er ikke rimeligt, lyder det blandt andet fra beboere på C. F. Aagaards Vej, der står på listen over mulige private fællesveje.

Her kører forældrene i pendulfart, når deres skolebørn skal afleveres om morgenen, og det slider på vejen.

Faktisk kører der så mange udefrakommende, at det vil være i strid med vejloven, hvis C. F. Aagaards Vej ender med at blive privatiseret, lyder kritikken fra Flemming Larsen. Han bor på vejen og har lavet sine egne trafikmålinger.

Den slags skal kommunen også have lavet på nogle af vejene, inden byrådet i sidste ende skal tage stilling til, om privatiseringen skal gennemføres.

Står det til Gert Bjerregaard fra Venstre, skal projektet stoppes hurtigst muligt. Han sagde ellers ja, da det blev drøftet i 2017.

I artiklen nedenfor kan du blive klogere på, hvorfor han har ændret mening, ligesom du kan høre, hvorfor SF mener, at det er en god ide at holde fast i projektet.

Et af argumenterne tager udgangspunkt, at der i forvejen findes 6.000 private fællesveje i kommunen.

Sådan en bor Jens Reinholt Kristiansen på. I mange år har han med glæde spyttet penge i en fælles kasse, som sørger for, at asfalten er fri for huller. Læs mere om hans erfaringer nedenfor.

Vil du vide mere om private fællesveje, kan du dykke ned i nyhedsbrevets sidste artikel. Her kan du blandt andet få svar på, om man må tage penge for parkering, om man kan nægte at vedligeholde, og hvad det koster.

God læselyst.


Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Det slider ikke bare på asfalten, når C. F. Aagaards Vej bliver brugt som skolevej. Morgentrafikkens mange biler må også bruge fortovet, og det kan Flemming Larsen og naboerne nu komme til at betale for. Foto: Christian Gnutzmann

- Skal vi skovle sne for skolens elever, og skal vi betale for det slid, forældrenes biler laver, når de afleverer deres børn?

Flemming Larsen og naboerne på C. F. Aagaards Vej har udsigt til en ekstra regning i fremtiden. Bliver deres vej lavet om til privat fællesvej, skal de nemlig selv til at betale for ny asfalt, knækkede fliser og snerydning.

Det kan de måske godt gå med til, men ikke som landet ligger lige nu.

Der er nemlig mange andre, der slider på vejen, og derfor er det ifølge Flemming Larsen ikke rimeligt at trække vedligeholdelsen ned over vejen grundejere.

Læs hans argumenter og kommunens svar på kritikken her.

Fem veje i Højbjerg står til at blive private fællesveje. Det betyder, at vejens grundejere skal stå for vedligeholdelsen. I fremtiden skal endnu flere veje i 8270 privatiseres.

Hver eneste morgen kan Flemming Larsen fra sit køkkenvindue følge med i, hvordan bilerne snor sig om hinanden på den smalle villavej foran sit hus.

Der er ikke meget plads på asfalten, men alligevel bliver den flittigt brugt, når det er ved at være mødetid på Kragelundskolen.

Det lever Flemming Larsen med. Vejen er offentlig, og elevernes forældre har derfor lige så meget ret til at bruge vejen, som vejens beboere, konkluderer han.

Men det kan der snart blive lavet om på.

C. F. Aagaards Vej er en af de 900 veje, som Aarhus Kommune har planer om at ændre til private fællesveje.

Med sådan et prædikat slipper Flemming Larsen og naboerne vel for skoletrafik?

Nej.

For man har ikke nogen bestemmelsesret over en privat fællesvej. Den vil stadig være lige så tilgængelig for offentligheden, som før. Til gengæld får grundejerne på vejen lov til at betale for vedligeholdelsen og snerydning.

- Jeg kan acceptere, at vi som offentlig vej har trafikken til skolen. Men jeg vil ikke skovle sne for Højbjergs elever, og det kan ikke være rimeligt, at vi skal betale for vedligeholdelsen, når alle de biler og busser slider på vejen, siger Flemming Larsen.

Der er ikke god plads, men det kan lige lade sig gøre for skolebussen at dreje rundt om sig selv, når den har læsset elever af på C. F. Aagaards Vej. Privatfoto

For det er nemlig ikke kun biler, der hver morgen er inde at vende på vejen. Det sker også, at skolebussen må bruge C. F. Aagaards Vej som stoppested, fordi de andre indfaldsveje til skolen er proppede med biler.

- Når den kommer med sine store hjul og er nødt til at bruge fortovet, så ødelægger det altså vejen.

Kiss and goodbye

I vejloven står det, at vejen skal være offentlig, hvis en trafiktælling viser, at mere end 50 procent af trafikken kommer fra udefrakommende.

Det er tilfældet på C. F. Aagaards Vej, mener Flemming Larsen. Han har lavet sine egne trafiktællinger.

- Vi ligger på mellem 52 og 65 gennemkørsler fra fremmede biler og 35 fra vejens beboere. Der skal jo ikke meget hovedregning til, før man kan se, at det er langt over 50 procent af færdslen, der kommer udefra, siger han.

Sådan kan en typisk morgen se ud i enden af C. F. Aagaards Vej, hvor vendepladsen ligger. Herfra er der en kort spadseretur til Kragelundskolen, og det benytter mange forældre og skolebørn sig af. Privatfoto

For enden af den lukkede vej bor Carsten Fihl. Han er på vej ud for at lufte sin hund.

Det er midt på dagen, og der er ro og ingen biler. Det eneste, man kan høre, er en svag lyd af frikvarter på Kragelundskolen.

For nogle timer siden var det helt anderledes. Foran Carsten Fihls hus ligger nemlig vejens vendeplads. Det såkaldte "kiss and goodbye", som beboerne kalder vendepladsen.

Det er her, forældrene ønsker deres børn en god skoledag. Og det foregår altså lige foran Carsten Fihls indkørsel.

- Nu er det ikke så tit, at jeg selv skal ud på det tidspunkt, men det sker ofte, at min kone ikke kan komme ud, når hun skal på arbejde. Det siger jo lidt om, hvor mange biler der kører på vejen, siger han.

"Brug andre veje"

Der er ikke udsigt til, at det ændrer sig lige foreløbig. Årstiden taler for, at flere og flere elever får et lift til skole, og det presser de veje, der fører til skolen.

Derfor skrev skolen for nyligt til forældrene, at det var en god ide at fordele sig på vejene, når der skal sættes børn af.

For Flemming Larsen klinger det hult, når han ved, at C. F. Aagaards Vej står på listen over veje, der måske skal gives til grundejerne.

- Det er en kommunal institution, der ligefrem opfordrer til, at forældrene skal bruge vores vej om morgenen. Altså, jeg kan slet ikke forstå, at kommunen så forventer, at vi vil gå med til at betale for vedligeholdelsen, siger han.

- C. F. Aagaards Vej er en lukket vej, og det betyder, at de forældre, der afleverer børn, både kører frem og tilbage på den. Det giver mere slid, end hvis vejen havde været åben i begge ender, påpeger Flemming Larsen. Foto: Christian Gnutzmann


Hos Aarhus Kommune har projektleder i Teknik og Miljø Lise Birnbaum også noteret sig, at skolen har skrevet til forældrene. Det giver god mening, da vejen jo er offentlig, mener hun.

- Det er noget, vi kigger på, og vi skal selvfølgelig have fundet en løsning. Lige nu er vejen offentlig, og så er det ikke mærkeligt, at skolen anbefaler at bruge den.

Hvordan løsningen ender med at blive, kan hun ikke sige noget om endnu. Kommunen er ganske enkelt ikke nået så langt. Der står andre veje foran i køen.

Private fællesveje i Aarhus Kommune

900 veje i hele kommunen er udlagt til at gå fra offentlige veje til private fællesveje.

I postnummer 8270 er fem veje på listen indtil videre. Senere vil flere veje blive omklassificeret.

Det drejer sig om Axel Gruhns Vej 2-16, C. F. Aagaards Vej, Hjulbjergvej 9-27, Thornbæks Alle, Oddervej 172-174.

Der er i forvejen cirka 6.000 private fællesveje i Aarhus Kommune.

Beslutningen om at omklassificere vejene blev truffet i byrådet i 2017. Siden har teknisk forvaltning arbejdet på at finde ud af, hvilke veje der egner sig til at blive ændret.

Det er i sidste ende byrådet, der igen skal vurdere, om vejene skal ændres, eller om de skal forblive offentlige.

Det forventes at kunne frigøre cirka 10 millioner kroner om året for Aarhus Kommune at overlade de 900 veje til grundejerne.

De 900 veje skal omklassificeres over 20 år, og inden kommunen går i dybden med vejene i Højbjerg, skal der først være styr på andre dele af Aarhus.

- Vi er klar over problematikken på C. F. Aagaards Vej, og når vi kommer til den portion af veje, som den indgår i, kommer vi til at kigge mere konkret på en løsning, men lige nu kan jeg ikke sige, hvad vi kommer til at gøre, siger Lise Birnbaum.

Samme problem

Der er indtil videre offentliggjort en håndfuld veje i postnummer 8270, som skal omlægges til private fællesveje.

Senere vil endnu flere veje i Højbjerg blive omklassificerede, men det bliver først, når de første portioner er færdigbehandlede.

Udover C. F. Aagaards Vej er også Thornbæks Alle på den foreløbige liste. Her går undren også på, om kommunen virkelig har overblik over, hvor mange udefrakommende biler der suser hen over asfalten.

- Vores vej er ikke lukket, og det har mange fundet ud af. De bruger den som en smutvej for at slippe for de lyskryds og vejbump, der er på de omkringliggende veje. Af den grund synes vi ikke, at vejen lever op til kriterierne for en privat fællesvej, siger Bjarne Richter Bjelke, der bor på vejen.

Han har, siden vejens beboere fik fortalt, at den var udlagt som fremtidig privat fællesvej, holdt mere og mere øje med, hvem der sidder i de forbipasserende biler.

- Vi kender jo hinanden her på vejen, så vi kan hurtigt se, om bilerne hører til på vejen, eller om de kommer udefra. Og der er altså rigtigt mange, der bare bruger vejen til gennemkørsel, og derfor synes jeg ikke, at den lever op til kriterierne for en privat fællesvej.

Det har vejens beboere fortalt kommunen, og her vil man nu have belyst, hvilken type trafik der er på vejen, og hvornår den er der.

- Vi kan jo ikke umiddelbart se, at der ligger noget i nærheden, der skulle give meget trafik, men når vejens grundejere fortæller os, at det er tilfældet, tager vi det selvfølgelig op. Derfor vil vi nu have lavet nogle mål på trafikken, men først skal vi finde ud af lidt mere, for eksempel hvornår på dagen problemet er størst, siger Lise Birnbaum, der er projektleder ved Teknik og Miljø.

C. F. Aagaards Vej i Højbjerg er en af de veje, der er offentliggjorte til at skulle gå fra en offentlig vej til privat fællesvej. Det betyder, at grundejerne vil få regningen, når vejen skal vedligeholdes. Foto: Christian Gnutzmann

De sagde ja til privatisering af 900 veje for fire år siden: Nu vil de sætte en stopper for processen

- Det er så heldigt, at man i politik kan blive klogere, siger byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V).

I 2017 gik han med til at sætte gang i privatiseringen af 900 offentlige veje, men nu siger han nej.

Læs hans argumenter, og se også, hvorfor SF’s Jan Ravn Christensen mener, at harmoniseringen af vejnettet er en god ide.

Venstre kommer ikke til at bakke op om en privatisering af 900 veje. Partiet er ganske enkelt blevet klogere, siden det ellers sagde ja til projektet i 2017, fortæller Gert Bjerregaard.

Da det i 2017 blev besluttet i byrådet, at 900 veje skulle privatiseres, var det blandt andet med opbakning fra Venstre.

Det var en lidt tøvende opbakning, men den var der. Det er den ikke længere.

- Det er så heldigt, at man i politik kan blive klogere. Det er vi blevet her, og vi synes ikke, det er rimeligt at trække en ekstra skat ned over hovedet på en gruppe borgere, siger Gert Bjerregaard (V), der sidder i Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune.

I kommunen er der i forvejen cirka 6.000 veje, der bærer prædikatet privat fællesvej. Derfor fik projektet i 2017 titlen ”Harmonisering af vejnettet i Aarhus Kommune”.

- Privatiseringen af veje her har aldrig været en blomst, der har groet i vores have, men vi sagde ja til det i et budgetforlig, fordi det var i en samlet pakke. Nu har vi set, at der er mange udfordringer ved det. For eksempel har flere af vejene meget trafik fra udefrakommende, og det synes vi ikke, private skal betale for, siger Gert Bjerregaard (V). Arkivfoto: Axel Schütt

Men det er ikke fair overfor grundejerne på de 900 veje, at de skal til at betale for deres egne veje, bare fordi nogle andre allerede gør det, lyder det fra Gert Bjerregaard.

- Jeg synes, det er noget sludder. Da grundejerne på de her 900 veje købte deres huse, vidste de, hvilke udgifter de havde. Med den her privatisering får de tilsendt en ekstra regning uden mulighed for at sige nej tak. Derfor synes jeg, at vi skal stoppe processen, mens det stadig giver mening, og jeg håber, at de andre partier vil følge os.

Kun rimeligt, at alle bidrager ens

En af dem, Gert Bjerregaard skal snakke sin sag overfor, er SF’s Jan Ravn Christensen, der også sidder i Teknisk Udvalg.

Han er dog langt fra klar til at smide projektet i skraldespanden. For det giver god mening, at flere veje skal privatiseres, mener han.

- Der findes forskellige veje, hvor forholdene er ens, men hvor den ene vej vedligeholdes og betales af kommunen, og hvor grundejerne står for den anden. Her synes jeg kun, det er rimeligt, at vi behandler folk ens, og at alle bidrager på samme vis, siger Jan Ravn Christensen.

Han mener ikke, at grundejerne på de 900 veje kommer til at bøde for, at andre veje allerede er private fællesveje.

- Sådan synes jeg ikke, man kan stille det op. Man kan jo vende den om og sige, at på de her 900 veje har grundejerne sluppet for at skulle betale for vedligeholdelsen i mange år, siger Jan Ravn Christensen.

Jens Reinholt Kristiansen spytter hvert år 1.600 kroner i en fælles kasse. Det går til vedligeholdelse af vejen, snerydning og sociale arrangementer - og det er rigtig godt givet ud, siger han. Foto: Christian Gnutzmann

Her står de selv for ny asfalt, snerydning og knækkede fliser – og de kunne ikke drømme om at overlade det til kommunen

Mens der er utilfredshed over udsigten til at få en privat fællesvej, er alt, som det skal være på Teglbakken.

Her har vejen været privat fælles i mange år, og det prædikat vil grundejerne ikke af med. Det gør ganske enkelt vejen meget bedre, når beboerne selv passer den, lyder det fra grundejerforeningens formand.

Vejen er bedre, når det er grundejerne og ikke kommunen, der står for at passe den. Det er erfaringen på Teglbakken, der har været en privat fællesvej i mange år.

Asfalten på Teglbakken står knivskarpt.

Det skulle den også gerne, for den er næsten lige blevet skiftet. Det blev den sidste år, og det kostede 800.000 kroner.

Regningen tog vejens beboere sig af, og det havde de ikke noget imod.

Faktisk vil de hellere end gerne selv betale, fortæller formanden for vejens grundejerforening, Jens Reinholt Kristiansen.

- Du kan jo prøve at tage om på nogle af de veje, som kommunen står for. Der ser det altså ikke lige så godt ud.

Jens Reinholt Kristiansen og hans familie flyttede ind på vejen for 15 år siden. Den gang havde været allerede været af betegnelsen privat fællesvej i mange år.

Det betyder, at det er de grundejere, der bor ud til vejen, som betaler for vedligeholdelse og snerydning. Noget som de på nabovejene ikke skal bekymre sig om, fordi vejene er offentlige, og derfor er det kommunen, der hæfter for den slags.

Men her er det altså nabovejene, der bliver snydt, lyder det fra Jens Reinholt Kristiansen, også selvom han har udgifter, andre grundejere på lignende veje ikke har.

- Jeg synes, at vi er meget bedre stillet. Det kan godt være, at vi betaler lidt ekstra, men så styrer vi også det hele selv, og vi er sikre på at have en god vej med god asfalt hele tiden, siger han.

1.600 kroner om året

For at undgå, at grundejerforeningen skal ud med raslebøssen, når der skal lægges ny asfalt, som det blev gjort sidste år, er der oprettet en vejpulje.

Den smider alle, der bor på vejen, hvert år 1.000 kroner i. Det er penge, der netop går til blandt andet vedligeholdelse som ny asfalt og nye fliser på fortovet.

Samtidig smider hver husstand 600 kroner i grundejerforeningens kasse hvert år.

- Det er så penge, der går til en affaldsordning, vi har, og til sociale arrangementer. Hvert år har vi for eksempel en vejfest. Det er med til at give os et rigtig godt sammenhold og fællesskab på vejen, siger Jens Reinholt Kristiansen.

God ide, hvis man selv slider på asfalten

Jens Reinholt Kristiansen har noteret sig, at Aarhus Kommune har planer om at lade grundejerne på 900 veje ende i samme situation som beboerne på Teglbakken.

Vejene skal ændres fra at være offentlige veje til at være private fællesveje. En god ide, synes Jens Reinholt Kristiansen, når han tænker på sine egne erfaringer.

- Når alt kommer til alt, er det jo ikke så mange penge igen, man skal betale. Og jeg synes, det giver meget værdi, at man selv kan bestemme over standen på sin vej.

Der er dog et enkelt men.

For Teglbakken er en lukket vej, og det er stort set kun vejens beboere, der triller hen over asfalten.

- Det er jo en anden snak, hvis vejen er gennemgående, og hvis der kører mange andre end vejens beboere, for så er det pludselig nogle andres slid, man betaler for. Men på en vej som vores, er det helt i orden, at vi selv betaler for vedligeholdelsen, siger Jens Reinholt Kristiansen.

En privat fællesvej er ikke privat. Det er derfor ikke op til vejens beboere at bestemme, hvem der må færdes på vejen. Til gengæld står de tilbage med regningen, når der skal lægges ny asfalt. Arkivfoto: Henning Bagger

Hvad koster det, og kan man nægte at betale? Få svar på ti spørgsmål om private fællesveje

Er der overhovedet nogle fordele ved at få tildelt en privat fællesvej?

Lise Birnbaum fra Aarhus Kommune gør dig her klogere på, hvad du må og ikke må, og hvad det koster at vedligeholde en vej.

Hvad betyder det egentlig, når din vej går fra at offentlig til at være en privat fællesvej? I første omgang betyder det, at du selv får udgifterne, men at du ikke rigtigt bestemmer over den. Projektleder ved Aarhus Kommune, Lise Birnbaum gør dig her klogere på, hvad man må og ikke må på en privat fællesvej.

.


1 Hvad er forskellen på en offentlig vej og en privat fællesvej?

- En offentlig vej er en vej, som kommunen vedligeholder, og som er tilgængelig for offentlig færdsel. En privat fællesvej er typisk en vej, der fører hen til mere end én ejendom, og som primært bruges af de omkringliggende ejendomme. Her er det grundejerne, der står for vedligeholdelsen. Det er dog ikke forbudt for andre at køre på vejen.

2 Hvad skal grundejerne betale for?

Arkivfoto: Sugi Thiru/Ritzau Scanpix

- Det kan være ny asfalt, knækkede fliser og generelt bare vedligeholdelse. Det er også grundejerne, der står for snerydning, men det er jo meget sjældent, at det er nødvendigt. Kommunen har besluttet, at belysning ikke er en del af det, grundejer får ansvaret for.

3 Kan man sige nej til at få en privat fællesvej?

Det er byrådet, der i sidste ende beslutter, hvilke veje der skal omlægges til private fællesveje. Arkivfoto: Henning Bagger

- Hvis byrådet beslutter at omklassificere en offentlig vej til en privat fællesvej, kan man ifølge lovgivningen ikke nægte. I mange tilfælde opretter man så et vejlav, hvor man spytter penge i en fælles kasse, som går til at vedligeholde vejen. På den måde er hele vejen sammen om det.

4 Skal man oprette et vejlav?

- Det er vores opgave at vejlede grundejerne om at danne vejlav, fordi det objektivt set er en god ide for dem. Men det er ikke noget, man behøver. Hver grundejer har ansvaret for vejen foran ens egen grund. Danner man et vejlav er man fælles om det, så man ordner vejen i fællesskab.

5 Kan man klage over at få en privat fællesvej, og hjælper det?

- Der er ikke truffet en endelig afgørelse endnu, og man kan ikke klage over en påtænkt afgørelse. Når der er udarbejdet en foreløbig tilstandsrapport for vejene, kan man komme med kommentarer til beslutningen og indsigelser i forhold til tilstandsrapporten. Man får som grundejer besked på, hvornår man kan komme med indsigelser. Her er der eksempler på, at vi har fundet ud af, at en vej alligevel ikke egner sig til at blive privat fællesvej.

6 Hvad koster det at have en privat fællesvej?

- Det er svært at sætte et præcist beløb på. Vi har lavet en rundspørge blandt nogle grundejerforeninger, som allerede bor på en privat fællesvej. Her ligger beløbet på omkring 1.500 kroner om året per husstand. Men det er højt sat, og vi regner med, at det koster cirka en tredjedel.

7 Hvem bestemmer, hvornår der skal lægges ny asfalt og skovles sne?

Vejens grundejere har ansvaret for at rydde vejen for sne og for at sikre, at vejen og fortovene er forsvarlige. Arkivfoto: Kim Haugaard

- Det er stadig kommunen, der er vejmyndighed. Så hvis ikke grundejerne selv gør noget, og vejen er farlig for trafiksikkerheden, kan kommunen sige, at nu er vejen ikke i god og forsvarlig stand, og så skal grundejerne gøre noget ved det.

8 Må man sætte en bom op for enden af vejen og begynde at tage penge for parkering?

Arkivfoto: Michael Bager

- Grundlæggende nej. Grundejerne får ikke lov til at bestemme, hvem der kommer ind på vejen. Man kan søge om parkeringskontrol, og så skal kommunen og politiet give tilladelse til det, men ingen af de veje, der er offentliggjorte til at blive private fællesveje, er oplagte til det.

9 Hvordan er standen på vejen, når den overdrages til grundejerne?

- Lovgivningen siger, at vejen skal have mindst 25 procents levetid tilbage, men i Aarhus Kommune har vi lovet at gøre det bedre. Vi går efter, at ingen af de veje, der overdrages, har en levetid på under 50 procent. Man regner med, at en vej med et helt nyt slidlag har en teknisk levetid på 28 år. Men vi ser mange veje, der lever meget længere.

10 Bliver flere veje i postnummer 8270 omlagt til private fællesveje?

- Ja. Vi er ikke rigtigt kommet til Højbjerg endnu. Det er kun nogle få veje, der er ved at blive omklassificeret. I fremtiden vil flere veje blive omklassificerede, men man vil som grundejer altid blive varslet mindst fire år før, det sker. Man får også mulighed for partshøring.