Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Skåde-Højbjerg-Holme i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der er mange forskellige interesser i Marselisborg Skovene, og det har fået politikerne til at kigge efter alternativer til de planer, der i første omgang blev fremlagt for Moesgaard Vildskov. Privatfoto

Politikere i tænkeboks: Hvad skal der ske med vildskoven?

Det næste kapitel i sagaen om Moesgaard Vildskov skal snart skrives.

Måske det bliver det sidste, hvem ved?

I så fald vil det blive et punktum for en lang debat om et projekt, der lige nu kan ende et helt andet sted, end der hvor det startede.

Specielt ideen om græssende dyr i en større indhegning har været debatteret, kritiseret og rost. Står det til rådmanden for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V), skal den del helt droppes. I hvert fald i skovene syd for Aarhus.

- I stedet peger vi på andre steder i kommunen, hvor der ikke er så mange fritidsbrugere, siger han.

Om det ender der, vil den kommende tid vise. Forligspartierne bag projektet får snart stukket et bud på alternativer til den oprindelige plan for Moesgaard Vildskov i hånden.

Så er det op til dem at vurdere, om de vil vende tomlen op eller ned til indhegning, vilde dyr og mere biodiversitet.

Om det så bliver sidste kapitel eller blot starten på et helt nyt bind om Moesgaard Vildskov er ikke til at sige.

I første omgang må dem til hest, i løbesko og på cykler vente og se, hvad politikerne kommer frem til. Vi kommer naturligvis til at dykke ned i beslutningerne, når de er truffet, så du let kan følge projektet.

På Skåde Skole venter de også i spænding. Ikke på vildskoven eller politikernes beslutning, men på et nyt, stort byggeri.

Siden efteråret 2019 har maskiner og håndværkere fyldt i skolegården og arbejdet på en ombygning, der er blevet udskudt og udskudt. Men nu er der snart lys for enden af byggetunnellen. Og der er noget, der tyder på, at det har været ventetiden værd.

Skoleleder Mogens Steen Petersen fortæller, hvad kommunen får for 21 millioner kroners skoleombygning.

Vi runder nyhedsbrevet af med en præstation, der var guld værd. Bogstaveligt talt. 16-årige Casper Blakskjær fra Højbjerg kom nemlig hjem fra weekendens Ungdoms EM i orienteringsløb med guld om halsen.

Tak fordi du læser med, og husk på, at min indbakke altid er åben. Så har du en kommentar eller en god ide, så send en mail til nicje@jfmedier.dk.

God fornøjelse.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
- Går der tons tunge kvæg rundt, er det ikke sikkert, at vores løbere synes, det er fedt at bruge den del af skoven. Jeg har specielt svært ved at se vores børn og unge gøre det, siger Kell Sønnichsen, kasserer i Orienteringsklubben Pan og klubbens talsmand på projekt Vildskov. Privatfoto: Jonas Munthe

Ny plan for vildskoven på vej: Hegn og vilde dyr kan ende i en helt anden skov

Der er dem, der håber på så ”vild” en skov som muligt, og der er dem, der håber at slippe for græssende dyr i en indhegning. Og så er der dem, der skal beslutte, om Moesgaard Vildskov skal indeholde det ene eller det andet.

Det er politikerne, der har det mandat, og snart skal de gøre brug af det. I løbet af september sætter forligspartierne bag projektet sig sammen, og så skulle det gerne ende med, at en ny plan for projektet ligger klar.

Få overblikket og tidsperspektivet i den fulde artikel.

Der er stadig ikke nogen, der ved, hvad der præcist kommer til at ske med projekt Moesgaard Vildskov. Men det bliver der lavet om på i starten af september. Få overblikket og tidsperspektivet her.

Det skabte stor debat, da politikerne første gang talte om projekt Moesgaard Vildskov.

Specielt ideen om at udsætte køer og heste i indhegnede områder af skoven delte vandene.

Projektet er siden blevet trukket tilbage i værkstedet for at blive rettet til, og før sommerferien blev rådmand for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V), sat på en opgave.

Forligspartierne bag projektet ville have nogle bud på, hvordan Aarhus Kommune kan skabe mere biodiversitet og skovgræsning i naturen samtidig med, at naturens fritidsbrugere har nogenlunde frit spil.

Den opgave er rådmanden og forvaltningen nu meget tæt på at være i mål med.

- I starten af september kommer vil til at præsentere forligspartierne for nogle alternative scenarier, som der så skal tages politisk stilling til, siger Bünyamin Simsek.

Den del af skovene, som Moesgaard Museum ejer, er ikke en del af planenerne for vildskoven. Grafik: Jens Nex

Han vil ikke røbe, hvad de ”alternative scenarier” præcist dækker over, før de har været vist for forligspartierne, men han fortæller, at han kommer til at vedlægge sin egen klare anbefaling. Den går på, at Marselisborg Skovene holdes helt fri for indhegning og vilde dyr.

- I stedet peger vi på andre steder i kommunen, hvor der ikke er så mange fritidsbrugere, som i Marselisborg Skovene. Nu har vi i mange år arbejdet med at få mennesker ud i skoven, og så skal vi ikke til at jage dem væk igen, siger han.

Stadig mere biodiversitet

Indhegning og vilde dyr, der græsser, har været et af de mest debatterede punkter i snakken om Moesgaard Vildskov. Nu kan punktet være på vej til at blive sparket langt ud af skoven og måske lande i en anden.

Vi vil være ærgerlige, hvis ikke der kommer græssende dyr, men det vil ikke overraske os

Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening Aarhus.

Men selvom det skulle blive realiteten, betyder det ikke, at der ikke bliver gjort noget for naturlivet i det sydlige Aarhus.

- Vi vil stadig gerne styrke biodiversiteten i Marselisborg Skovene, men det skal være uden, at det går ud over dem, der bruger området. Kan det så alligevel få konsekvenser for brugerne? Ja, måske bliver der ikke lavet nye mountainbikespor eller nye stier, men vi vil til gengæld værne om dem, der allerede er i skoven.

- Men det er i sidste ende en politisk beslutning, og man kan jo gøre det, der er et demokratisk flertal for, siger rådmanden.

Vil ikke løbe ved tons tunge kvæg

De første udkast til projekt Moesgaard Vildskov lød på, at der på 600 ud af skovenes 750 hektar skulle gøres en større indsats for naturen.

Det kunne blandt andet gøres ved at stoppe med at tage træ ud til tømmer og i stedet lade døde træer ligge. Med andre ord var det meningen, at skoven i højere grad skulle passe sig selv. Og så skulle der gøres plads til de græssende dyr.

I første omgang var det ideen, at dyrene skulle have et område på 100-200 hektar, og det fik mange af skovens brugere op af stolene. Og de har ikke sat sig endnu.

Det gælder blandt andet for Kell Sønnichsen, der er kasserer og talsmand for Orienteringsklubben Pan, når det kommer til Moesgaard Vildskov.

- For mig virker det som om, at naturen ikke bare har haft førsteprioritet, men at alle tiltag, der marginalt kan hjælpe naturen, skal gennemføres, uanset hvad det betyder for andre, og den præmis har jeg svært ved at købe, siger han.

Klubben har cirka 350 medlemmer, som hver eneste uge løber rundt på kryds og tværs i skoven. Ideen med orienteringsløb er, at løberne ikke følger stierne, men at de finder den bedste og hurtigste rute mellem punkterne.

- Vi ved, at biodiversiteten er presset, og at vi mister forskellige arter af både dyr og planter, og hvis vi vil have en rig og mangfoldig natur, bliver vi nødt til at tage nogle hensyn, siger Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening Aarhus. Foto: Christian Gnutzmann

Den del vil blive besværliggjort, hvis der pludselig kommer hegn op i dele af skoven.

- Så snart der kommer et hegn, vil det skabe en flaskehals. Det kan godt være, at vi må passere hegnet og løbe rundt inde i indhegningen, men går der tons tunge kvæg rundt, er det ikke sikkert, at vores løbere synes, det er fedt at bruge den del af skoven. Jeg har specielt svært ved at se vores børn og unge gøre det, siger Kell Sønnichsen.

Derfor venter han da også spændt på at høre de nye tanker om Moesgaard Vildskov, og han håber, at de græssende dyr bliver nægtet adgang.

- Vi har slet ikke noget imod, at man gerne vil gøre mere for biodiversiteten, og en uberørt skov giver kun sværere, sjovere og bedre baner for os. Men det vil helt sikkert ødelægge meget, hvis dele af skoven bliver hegnet ind.

Håber på to ud af tre

Danmarks Naturfredningsforening har under hele forløbet været store fortalere for indhegning af græssende dyr. Men foreningen tvivler på, at det bliver tilfældet i Moesgaard Vildskov.

- Vi anerkender, at det har været vanskeligt at gennemføre den oprindelige plan på grund af de mange forskellige interesser. Vi vil være ærgerlige, hvis ikke der kommer græssende dyr, men det vil ikke overraske os, siger Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening Aarhus.

Han forventer til gengæld, at politikerne holder fast i de to andre hovedpunkter i det oprindelige projekt. De går på, at skoven skal have lov til at leve sit eget liv, uden den store indblanding fra mennesker, og at man stopper med at drive skovbrug og skaber flere naturlige vådområder.

- Vi ved, at biodiversiteten er presset, og at vi mister forskellige arter af både dyr og planter, og hvis vi vil have en rig og mangfoldig natur, bliver vi nødt til at tage nogle hensyn, siger han.

Uanset om man håber på en vildere skov, eller om man gerne bare vil kunne bruge skoven nogenlunde, som man plejer, er der lige nu kun en ting at gøre. At vente. Og det gør Sebastian Jonshøj.

- Vi må se, hvad politikerne beslutter. Om ikke andet er det positivt, at der er snak om alternative placeringer til græssende dyr, og at den ide ikke bare er skrottet, siger han.

Der er flere håndværkere, end der er elever i skolegården på Skåde Skole for tiden. Skoleleder Mogens Steen Petersen håber, at det snart ændrer sig. Foto: Christian Gnutzmann

Hvad får man for 21 millioner kroners skoleombygning? Skåde Skole kan snart vise svaret

Der er en gedigen opgradering af faciliteterne på vej til Skåde Skole. To nye musiklokaler og en ny kantine er noget af det, der er proppet ind i skolens nye tilbygning.

Hvis alt går vel, står herlighederne klar til brug på denne side af nytår, men skoleleder Mogens Steen Petersen ved også af bitter erfaring, at det ikke kan betale sig at glæde sig for tidligt.

- Jeg har efterhånden gættet så mange gange på, hvornår det blev færdigt, at jeg ikke tør sige, om det er realistisk, at det bliver inden nytår, siger han.

Der skal være plads og faciliteter til en endnu bedre skoledag på Skåde Skole, og det kommer der snart. Skoleleder Mogens Steen Petersen håber, at et nyt byggeri står færdigt inden nytår.

Når skoleleder Mogens Steen Petersen åbner sit kontorvindue, kan han høre, hvordan maskiner og håndværkere har overtaget det meste af skolegården.

Faktisk er det ved at være noget tid siden, at eleverne har haft gården for dem selv. Lige nu må de nøjes med den plads, der ikke går til byggerod.

Men det skulle gerne være en god investering at låne lidt af pladsen ud.

For midt i byggerodet står en helt ny skolebygning. Inde i den er to nye musiklokaler, fællesarealer og et splinternyt skolekøkken ved at udforme sig.

- Det kommer til at give både elever og lærere bedre trivsel. Indskolingen, mellemtrinet og udskolingen kan lettere samles i hver sin del af skolen, og på den måde får de mere ud af hinanden, siger Mogens Steen Petersen.

Forældrene kan slippe for at lave madpakker i fremtiden, hvis de vil. I den nye skolebygning kommer en ny kantine, som hver dag serverer varmt mad. Foto: Christian Gnutzmann

Ombygningen koster i omegnen af 21 millioner kroner. Det er penge, som kommunen kommer med, for den nye skolebygning er en del af RULL-projektet. Det står for rum til leg og læring og skal blandt andet skabe en bedre og mere spændende skoledag.

Men den slags kræver plads og en opgradering af faciliteterne, og det er det, Skåde Skole snart kan glæde sig over at være i mål med.

- Vi får også en ny og forbedret kantine, der lever op til standarderne, hvor eleverne kan købe varmt og varieret mad hver dag.

Tidssvarende undervisning

Som et led i RULL-projektet bliver der lagt vægt på at løfte niveauet og relevansen af håndarbejde- og sløjdundervisningen. Derfor bliver de to fag erstattet af håndværk og design.

Igen kræver det plads, hvis ambitionerne skal kunne føres ud i livet. Den kommer, når blandt andet musikundervisningen rykker over i det nye byggeri.

- Vi får plads til bedre og mere sammenhængende håndværk- og designundervisning. Blandt andet kan vi arbejde med 3D-printer og lasercutter, som jo passer til tiden, og det betyder helt sikkert noget for eleverne, at de kan se, at det, de laver i skolen, også er noget, der bliver brugt ude i den virkelige verden, siger Mogens Steen Petersen.

Udefra begynder det at ligne noget, men der mangler stadig et stykke arbejde indvendigt, før håndværkerne kan takke af for denne gang. Foto: Christian Gnutzmann

I den nuværende skolebygning bliver der også gjort plads til et større og bedre klubtilbud. Den del havde et enkelt lokale inden ombygningen, men når alt står færdigt, er der dedikeret tre lokaler til fritidstilbuddet – blandt andet det gamle musiklokale.

Skulle have været færdigt sidste år

Det lyder alt sammen rigtig godt. Men som det tit er tilfældet ved nye byggerier, er der en hage. Det tager tid og mange gange også mere tid, end det først var tiltænkt.

Skåde Skole er ikke nogen undtagelse, og derfor er Mogens Steen Petersen også ret klar i mælet på spørgsmålet om, hvad han lige nu glæder sig mest til ved byggeriet.

- At det er færdigt. Den oprindelige plan var, at det skulle have stået færdigt i oktober 2020. Men der er kommet en masse ting i vejen. Man har fundet ledninger og rør, man ikke anede var i jorden, og det har været med til at udsætte det hele.

Fra sit kontor kunne skoleleder Mogens Steen Petersen i efteråret 2019 følge med i arbejdet med at få pillet den gamle bygning ned. Privatfoto

Lige nu lyder håbet, at eleverne kan få hele skolegården for sig selv, og de nye lokaler kan tages i brug inden nytår. Men Mogens Steen Petersen understreger, at det er en forhåbning.

- Jeg har efterhånden gættet så mange gang på, hvornår det blev færdigt, at jeg ikke tør sige, om det er realistisk, at det bliver inden nytår, men jeg håber det virkelig.

16-årige Casper Blakskjær fra Højbjerg kunne rejse hjem fra sit første EM med en guldmedalje om halsen. Privatfoto

Ung højbjerggenser løb sig til EM-guld i orienteringsløb

Det er sjovest at vinde, kunne 16-årige Casper Blakskjær konstatere, da han kom hjem fra Litauen med en guldmedalje i orienteringsløb.

Han var en af syv danske deltagere, der til dagligt holder til i Orienteringsklubben Pan.

Der var ingen, der kunne hamle op med 16-årige Casper Blakskjær og hans to holdkammerater ved weekendens ungdoms EM i orienteringsløb.

Højbjerg og Orienteringsklubben Pan er blevet en europamester rigere. I weekenden fandt 16-årige Casper Blakskjær nemlig vej til det øverste trin på podiet ved Ungdoms EM i Litauen.

Det gjorde han sammen med to holdkammerater i disciplinen stafet.

- Det var mit første EM, og det var virkelig en fed oplevelse. Vi havde en målsætning om at få en medalje, men det var lidt en overraskelse, at vi vandt det hele, så det var bare fedt, siger den unge europamester.

Han kommer fra Højbjerg, og siden han var 11 år, har han dyrket orienteringsløb i den lokale klub. Lige nu går han på efterskole, hvor han har orienteringsløb som linjefag, samtidig med at han passer sin træning i klubben fra den sydlige del af Aarhus.

Han bruger med andre ord en hel del af sin tid på orienteringsløb, og det kommer han til at fortsætte med.

- Guldmedaljen giver mig kun lyst til endnu mere, så nu må vi se, hvor langt jeg kan nå.

Stolt formand

Casper Blakskjær var langt fra den eneste fra Orienteringsklubben Pan, der havde taget turen til Litauen for at deltage ved ungdoms EM. Den ene af de to andre på vinderholdet stillede også op under klubbens logo.

- Det er en løber fra Kolding, som deltager for os ved større internationale stævner, så jeg synes, at vi kan sige, at han tæller for en halv, mens Casper Blakskjær er fuldgyldigt medlem, siger klubformand Thomas Hornbæk.

I alt have klubben syv deltagere med ved stævnet, og det svarer til lige knap halvdelen af alle de unge danskere, der var med.

- Det er vi da stolte over, og vi er specielt stolte over at have en europamester. Det er ikke noget, der sker hver dag, siger han.