Annonce
Det var en overraskelse, men en glædelig en af slagsen, da borgmesteren nævnte Purnima Erichsens navn. Det betød nemlig, at den konservative kandidat fra Højbjerg kom i byrådet. Foto: Jens Thaysen
Skåde-Højbjerg-Holme

En radikal stemmesluger, en glad fødselar og et par overraskede debutanter: Se, hvordan det gik kandidaterne fra Højbjerg

Der var genvalg til flere af de lokale kandidater, mens der også var et par stykker, der ikke får lov til at genindtage deres plads i byrådssalen. Samtidig bliver det nye byråd med et par debutanter fra Højbjerg.

- Purnima Erichsen med 1.850 stemmer.

Bedst som hun var ved at sige noget til sidemanden, blev hun afbrudt af borgmester Jacob Bundsgaard (S), der nævnte hendes navn.

Og i dette tilfælde gjorde det slet ikke noget. For når Jacob Bundsgaard læser dit navn op i Rådhushallen dagen efter valget, betyder det, at du i de næste fire år har en plads i byrådet.

- Lige pludselig blev mit navn råbt op. Det havde jeg virkelig ikke regnet med, jeg er meget overrasket. Men jeg er glad, og jeg glæder mig rigtig meget til det arbejde, der skal laves nu, siger det nyslåede byrådsmedlem fra Det Konservative Folkeparti Purnima Erichsen.

Festlighederne og de positive overraskelser stoppede ikke her for de lokale konservative kandidater. Peter Sporleder fik den perfekte 50-års fødselsdagsgave, da borgmesteren også råbte hans navn op.

1.222 personlige stemmer var nok til at give fødselaren fire år mere i byrådet.

- Vi kunne jo se i nat, at valget gik godt for os, men jeg er mundlam… Nu skal jeg hjem og fejre fødselsdag, og så skal jeg tidligt i seng. Det har været en lang nat, siger Peter Sporleder.

Første gang er lykkens gang

Der er en første gang for alt.

For Socialdemokratiets Jasmine Søgaard har dette års kommunalvalg været første gang, hun har haft mulighed for at stemme på sig selv. Om hun har gjort det, må stå i det uvisse.

Sådan klarede de lokale kandidater sig

Eva Borchorst Mejnertz, Socialdemokratiet – 2.130 stemmer

Ali Nuur, Socialdemokratiet – 478 stemmer

Esben Kullberg, Socialdemokratiet – 241 stemmer

Jasmine Søgaard, Socialdemokratiet – 1.710 stemmer

Metin Aydin, Radikale Venstre – 2.861 stemmer

Peter Sporleder, Konservative – 1.222 stemmer

Purnima Erichsen, Konservative – 1.850 stemmer

Annemarie Gottlieb, SF – 152 stemmer

Samuel Holding, Bedre Aarhus – 243 stemmer

Christian Budde, Venstre – 4.771 stemmer

Hans Skou, Venstre – 739 stemmer

Til gengæld er det klart, at 1.710 satte sit kryds ud for hende. Dermed blev onsdag ikke bare enden på hendes første valgkamp. Det blev også dagen, hvor hun blev valgt ind i byrådet.

- Det er overvældende.

Mere når hun ikke at sige, før der lige skal deles et par store tillykke-krammere ud.

- Jeg fik ellers en klump i maven i nat, da vi kunne se, at vi ikke stod til at få et godt valg. Men jeg er meget glad for at være kommet ind, siger hun med henvisning til, at Socialdemokratiet fik godt 16.000 stemmer færre end for fire år siden.

Radikal stemmesluger

Bagerst i byrådssalen havde flere af de radikale kandidater taget plads. Blandt dem var Metin Aydin.

Han havde fisket sin telefon op fra lommen for at optage Jacob Bundsgaards navneopråb. Det var en god ide, for han er blevet et godt minde rigere.

Han blev ikke bare valgt ind, han endte som den største radikale stemmesluger af dem alle. 2.861 stemmer gik i retning af den selvstændige arkitekt, og det var altså flere end rådmanden for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad. Han fik 2.153 stemmer.

Faktisk var der kun otte kandidater, der høstede flere stemmer i hele kommunen end Metin Aydin.

Sidste lokale kandidater

Med 2.130 personlige stemmer blev det også til et genvalg af Eva Borchorst Mejnertz fra Socialdemokratiet.

Hos Venstre blev den nye spidskandidat, Christian Budde, partiets stemmesluger. Han fik 4.771 stemmer, hvilket også gør ham til den kandidat fra Højbjerg, der fik flest krydser.

Han blev også den sidste af de lokale kandidater, der fik en plads i det nye byråd.

Dermed blev der altså ikke plads til blandt andre Venstres Hans Skou, der ellers har siddet i byrådet af flere omgange. Heller ikke Ali Nuur (S) opnåede genvalg.

Få overblik her
Skåde-Højbjerg-Holme

Farten er for høj på Oddervej: Bekymret borger har tre forslag til forbedringer

Skåde-Højbjerg-Holme

Se kortet: Her bliver der delt flest fartbøder ud i Højbjerg

Skåde-Højbjerg-Holme

Lisbeth holder Højbjerg ren: Nu håber hun på at få nogle følgesvende

Skåde-Højbjerg-Holme

En radikal stemmesluger, en glad fødselar og et par overraskede debutanter: Se, hvordan det gik kandidaterne fra Højbjerg

Skåde-Højbjerg-Holme

Du ved, hvad du selv stemte – men hvad med din nabo og resten af Højbjerg? Find ud af det her

Skåde-Højbjerg-Holme

Samuel forsøgte med sin egen liste, men kunne ikke slå de etablerede partier – alligevel er han godt tilfreds med sit første valg

Skåde-Højbjerg-Holme

Smitten stiger: Begge sogne er på den forkerte side af to kritiske grænser

For små to uger siden nævnte vi corona her i nyhedsbrevet. På det tidspunkt kunne de to Højbjerg-sogne tilsammen mønstre 19 smittetilfælde på en uge.

Skåde-Højbjerg-Holme

Hvad er den største udfordring i Højbjerg, og hvad er løsningen? Vi har samlet de lokale kandidaters bud

Politikerne har smilet til os i flere uger fra lygtepælene, og nu er det snart alvor. Den 16. november skal der sættes krydser, og så er spørgsmålet, hvem der skal have stemmerne.

Skåde-Højbjerg-Holme

Se tallene: Sådan stemte Højbjerg i 2017

Socialdemokratiet med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen var den største stemmesluger ved kommunalvalget i 2017.

Skåde-Højbjerg-Holme

Da stormen ruskede, spurgte Martin sig selv om, hvad familien havde rodet sig ud i: Men efter års renovering er Hørhavegården blevet en god forretning

Skåde-Højbjerg-Holme

Højbjerg-virksomhed ramt af storbrand: På en uge lykkedes det at banke en midlertidig fabrik op

Skåde-Højbjerg-Holme

Corona spreder sig igen: Se, hvor mange smittede der er i 8270

Skåde-Højbjerg-Holme

Gør som én million andre: Tag kandidattesten og bliv klogere på, hvad du vil stemme 16. november

Skåde-Højbjerg-Holme

Naboer frygter, at nyt boligbyggeri giver meget mere trafik: Men det er ikke det eneste problem

Skåde-Højbjerg-Holme

- Vi har gjort det helt rigtige ved at flytte til Kridthøj Torv

Skåde-Højbjerg-Holme

Svær opgave venter Classic Race: Måske er løbet kørt for sidste gang

Forside

Højbjerg-virksomhed vinder pris for godt samarbejde