Annonce
Der blev afgivet 11.567 stemmer ved valgstederne i Højbjerg. De fleste af dem gik til Socialdemokratiet, der dog gik tilbage i forhold til for fire år siden. Foto: Jens Thaysen
Skåde-Højbjerg-Holme

Du ved, hvad du selv stemte – men hvad med din nabo og resten af Højbjerg? Find ud af det her

Der er et nyt parti på tronen i Skåde, Socialdemokratiet er stadig størst, og de stemmeberettigede i Højbjerg er mere flittige end i resten af landet. Dyk ned i det lokale valgresultat, og se hvordan stemmerne er fordelt ved de tre valgsteder i 8270.

På trods af en stor tilbagegang er Socialdemokratiet stadig det største parti i Højbjerg.

Partiet fik ellers næsten 1.000 stemmer færre ved tirsdagens valg, end det gjorde i 2017.

I alt satte 3.195 højbjerggensere kryds ud for borgmesterpartiet, og det svarer til 28 procent af stemmerne ved valgstederne i Højbjerg.

De fleste partier ville nok være klar til at slagte fedekalven og feste i dagevis med et valgresultat på mere end en fjerdedel af stemmerne. Men når Socialdemokratiet ved sidste kommunalvalg fik hele 34,6 procent af højbjerggensernes stemmer, er der måske ikke helt så stor grund til at løbe rundt med armene over hovedet.

Ris til Venstre, ros til Konservative

Selvom Det Konservative Folkeparti ikke blev hverken kommunens eller Højbjergs største parti, var der alligevel grund til at poppe et par ekstra champagneflasker.

Partiet stormede frem over hele landet, og Højbjerg var ingen undtagelse. Der blev sat 2.261 krydser ved liste C på valgstederne i Højbjerg, og det var en fremgang på imponerende 1.510 stemmer i forhold til seneste valg.

Da Venstre samtidig gik knap 1.000 stemmer tilbage, betyder det, at det nu er Det Konservative Folkeparti, der har de blå bukser på i Højbjerg.

Både på Kragelundskolen, Skåde Skole og i Rundhøjhallen høstede partiet flere stemmer end for fire år siden. Det var specielt blandt vælgerne på Skåde Skole, at feltet ud for Det Konservative Folkeparti var populært.

Her blev partiet ikke bare det største af de blå partier, det blev det største af alle med 26,6 procent af stemmerne. Ved samme valgsted fik Socialdemokratiet 22,4 procent af stemmerne.

Et par stemmer hist og her

Ved hvert eneste kommunalvalg er der nogle, der giver deres egne lister et skud og byder de etablerede partier op til dans. I år var ingen undtagelse.

Det var dog ikke noget, der umiddelbart fik højbjerggenserne til at bide på krogen.

Samuel Holding fra Skåde forsøgte sig med listen Bedre Aarhus. Det gav 300 stemmer fordelt over hele kommunen. 27 stemmer i Højbjerg. Dermed var han et stykke vej fra at få en taburet i byrådssalen.

Partiet Samfundssind fik tre stemmer i Højbjerg, mens Kommunisterne lykkedes med at overbevise ni højbjerggensere. Samtidig satte 65 vælgere deres kryds ud for Veganerpartiet ved stemmestederne i Højbjerg.

Flest brugte deres stemme i Skåde

Der blev sat 11.567 krydser ved valgstederne i Højbjerg. 32 af dem blev betegnet som ugyldige, mens 157 stemte blankt.

Og hvad end man stemte rødt eller blåt, DF eller SF, blankt eller ugyldigt, kan vælgerne i Højbjerg klappe sig selv og hinanden på skuldrene.

Stemmeprocenten i 8270 endte nemlig et pænt stykke over landsgennemsnittet. På landsplan satte 67,2 procent af de stemmeberettigede et kryds, mens 72 procent gjorde det i Højbjerg. Skåde Skole blev topscoreren med en individuel stemmeprocent på 74,5 procent.

Få overblik her
Skåde-Højbjerg-Holme

Farten er for høj på Oddervej: Bekymret borger har tre forslag til forbedringer

Skåde-Højbjerg-Holme

Se kortet: Her bliver der delt flest fartbøder ud i Højbjerg

Skåde-Højbjerg-Holme

Lisbeth holder Højbjerg ren: Nu håber hun på at få nogle følgesvende

Skåde-Højbjerg-Holme

En radikal stemmesluger, en glad fødselar og et par overraskede debutanter: Se, hvordan det gik kandidaterne fra Højbjerg

Skåde-Højbjerg-Holme

Du ved, hvad du selv stemte – men hvad med din nabo og resten af Højbjerg? Find ud af det her

Skåde-Højbjerg-Holme

Samuel forsøgte med sin egen liste, men kunne ikke slå de etablerede partier – alligevel er han godt tilfreds med sit første valg

Skåde-Højbjerg-Holme

Smitten stiger: Begge sogne er på den forkerte side af to kritiske grænser

For små to uger siden nævnte vi corona her i nyhedsbrevet. På det tidspunkt kunne de to Højbjerg-sogne tilsammen mønstre 19 smittetilfælde på en uge.

Skåde-Højbjerg-Holme

Hvad er den største udfordring i Højbjerg, og hvad er løsningen? Vi har samlet de lokale kandidaters bud

Politikerne har smilet til os i flere uger fra lygtepælene, og nu er det snart alvor. Den 16. november skal der sættes krydser, og så er spørgsmålet, hvem der skal have stemmerne.

Skåde-Højbjerg-Holme

Se tallene: Sådan stemte Højbjerg i 2017

Socialdemokratiet med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen var den største stemmesluger ved kommunalvalget i 2017.

Skåde-Højbjerg-Holme

Da stormen ruskede, spurgte Martin sig selv om, hvad familien havde rodet sig ud i: Men efter års renovering er Hørhavegården blevet en god forretning

Skåde-Højbjerg-Holme

Højbjerg-virksomhed ramt af storbrand: På en uge lykkedes det at banke en midlertidig fabrik op

Skåde-Højbjerg-Holme

Corona spreder sig igen: Se, hvor mange smittede der er i 8270

Skåde-Højbjerg-Holme

Gør som én million andre: Tag kandidattesten og bliv klogere på, hvad du vil stemme 16. november

Skåde-Højbjerg-Holme

Naboer frygter, at nyt boligbyggeri giver meget mere trafik: Men det er ikke det eneste problem

Skåde-Højbjerg-Holme

- Vi har gjort det helt rigtige ved at flytte til Kridthøj Torv

Skåde-Højbjerg-Holme

Svær opgave venter Classic Race: Måske er løbet kørt for sidste gang

Forside

Højbjerg-virksomhed vinder pris for godt samarbejde